Vi skal fortsætte med at give landbruget støtte, men støtten skal lægges om til en mere bæredygtig produktion, der lagrer CO2 i jorden med gammelkendte metoder, fremfor at give støtten til det konventionelle landbrug og dets overproduktion af kød og mælk.
Som det fremgår af Danmarks statistik, så gik støtten stort set lige op med de danske landbrugs dækningsbidrag frem til 2016, hvor der var en direkte årlig støtte på 7 milliarder til dansk landbrug: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...
2017 gik lidt bedre, 2018 var et katastrofeår, hvor landbruget ville have tørkehjælp på 5 milliarder. 2019 var verdensmarkedet ramt af afrikansk svinepest, så priserne på svin var høje til fordel for den danske svineindustri.
2020 var landbruget så decideret et katastrofeår for samfundsøkonomien, på grund af truslen mod folkesunheden fra minkproduktionen. Afviklingen af pelsindustrien kommer til at koste ca. 18 milliarder fra nu af og ti år frem, selv om den havde givet underskud de sidste år op til afviklingen, og var på vej ud af naturlige grunde.
Fra EUs side er der lagt op til en omlægning af støtten, og den sættes fremmadrettet ned til ca. 6 milliarder kr. årligt. Der er mulighed for, at 40 % kan bruges på strukturfondene, fx til mere miljø og klimavenlig drift. Disse penge kunne passende bruges på økologiske bedrifter, der dyrker jorden på måder, som binder CO2 i jorden.
De forslag, som kronikken nævner, er lavteknologiske. Det handler om gammelkendte metoder, hvor man gradvis bygger jordens evne til at holde på næring og vand op, fordi denne evne er identisk med jordens indhold af humus.
Problemet er, at det moderne danske landbrug bruger 80 % af de 62 % af landarealet, som erhvervet forvalter, til foderproduktion, det vil sige monokulturer kemisk og mekanisk renset for alt andet end lige nøjagtigt den afgrøde, som bliver til foder til svin, køer og fjerkræ. Kunstgødning, dyrkning af jorde som ikke selv kan holde på hverken næring eller vand, kemi, store mængder af fossil brændsel, borttransport af animalske ekskrementer til biogasanlæg, tilbagetransport til jorden af afgasset delvis toxisk gylle uden livgivende energi til jordens mikroorganismer, det er hvad støtten går til nu!
Den nuværende støtte går til et ekstremt kapitalintensivt miljø- og klimafjentligt landbrug, som tilmed ikke har noget overskud, når de offentlige midler trækkes fra!
De fordele, der er ved de gammelkendte mindre kapitalintensive driftsformer, som udnytter jordens evne til at binde kulstof til jorden, og dermed fremmer jordens evne til at danne og holde på næring, er ikke forenelig med de driftsformer, som det konventionelle landbrug benytter.
Gyllen samles op og afgasses mekanisk, ekstremt uøkonomisk men kapitalintensivt med det formål at afbøde nogle af de ulemper, den alt for store animalske produktion giver samfund og natur. Den kommer afgasset og kulstoffattig tilbage til den jord, som den aldrig skulle have været fjernet fra. De forslag, som regeringen er kommet med i forhold til tekniske løsninger på landbrugets klimaprofil, hvor en reduktion i kulstofudslippet fra landbruget primært skal komme fra forkulning af landbrugets organiske overskudsprodukter, gylle halm m.m., er lammende uøkonomiske i forhold til de muligheder, som kronikken nævner. Men regeringens forslag er heller ikke sat i verden med det formål at bidrage til løsning af landbrugets klima- og miljørproblemer, men med det formål at give en skinlegitimation af den ekstremt uøkonomiske produktion af dansk kød og mælk.
Danmark er det land i verden, som har flest svin pr indbygger. Men gennemsnitligt kører produktionen i hele landbruget stort set kun lige rundt, kun takket være offentlige midler.
Grunden til, at den socialdemokratiske regering holder denne miljø- og klimafjentlige produktion oppe, skal findes i det forhold, at dansk landbrugs produktionsmetoder er sat i verden af finanssektoren sammen med leverandørerne af kemi og maskiner til den alt for kapitalintensive men arbejdskraftsekstensive overproduktion af kød og mælk. Det er ikke af hensyn til landbrug, miljø og klima, at regeringens forslag er sat i verden, men af hensyn til ingeniører, kemisk industri, maskinproducenter, finansverden og sig selv.
Produktionen beskrives af Rasmus Prehn sammmen med det konventionelle landbrug, som om det er godt for verdens fødevaresikkerhed. Det er en decideret løgn.
Importen af vegetabilsk protein, der bruges som kraftfoder til de danske husdyr, svarer stort set til eksporten af animalsk protein. Det kommer først og fremmest fra Latinamerika, hvor store dele af regionens oprindelige skove er fældet til fordel for sojaproduktionen, der så dækker dansk efterspørgsel på samme.
Hvis verdens fødevaresikkerhed lå regeringen på sinde, så ville den gå ind for at udvikle vegetabilske fødevarer i stedet. Men det er slet ikke i regeringens interesser. Regeringens interesser er identiske med alle tidligere regeringers interesser. De hænger på de finasielle interesser, som styrer det her land. Al snak om klima og miljø er Newspeak.
Et samlet forpligtende regnskab over alle de udslip af CO2, som konventionelt dansk produktion af kød og mælk afstedkommer, har afstedkommet, er aldrig lavet.
I stedet taler man om nødvendigheden af at sætte produktionen op! Det er fuldstændigt latterligt uanstændigt.
