DEBAT: Hvordan får vi de studerende ind i dansk rumfart?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DEBAT: Hvordan får vi de studerende ind i dansk rumfart?

Illustration: MI Grafik/Nanna Skytte

For to år siden fik Danmark sin første rumstrategi. Målet var at sikre, at danske virksomheder får deres andel, når den europæiske rumfartsorganisation, ESA, uddeler millioner, eller når det private marked eller det offentlige tørster efter viden baseret på satellitdata.

Rumerhvervet har fra 2013 til 2016 haft en vækst på 16 procent og blev i 2016 vurderet til at have en omsætning på over fem milliarder kroner.

Den 8. oktober følger Uddannelses- og Forskningsministeriet op på strategien med en rumkonference i DGI-byen i København, hvor prominente rumforskere og teknologi­virksomheder stiller op til debat for at diskutere, hvad Danmark skal fokusere på som rumnation.

Forud for konferencen, der er lukket for tilmelding, har seks profiler i rumerhvervet publiceret deres visioner, og derudover vil ministeriet gerne have input fra Ingeniørens læsere. Vi har formuleret tre debat­oplæg og opfordrer jer til at skyde løs i netdebatterne på ing.dk, som bliver lukket op i løbet af de kommende dage.

Det første indlæg handler om de videregående uddannelser og om, hvordan og hvorvidt de studerende er klædt på til at gøre Danmark til rumnation.

Til november får Aarhus Universitet sin første nanosatellit med kamera med op til rumstationen, hvorfra den skal være i kredsløb i mindst et år for til undervisningsbrug at måle bl.a. på Jordens overflade og stjerners lysstyrke.

I 2012 fik DTU Space en ny dedikeret rumuddannelse i Geofysik og Rumteknologi, hvorfra de to første kandidater er dimitteret.

Og Københavns Universitet har været til stede med viden på stort set alle missioner, der har haft med Mars at gøre.

Er vi brede nok?

Men er den danske uddannelsesindsats stor og bred nok? Står der nok kandidater klar, som er i stand til at byde ind på rumrelaterede opgaver og – ikke mindst – til at analysere de oceaner af data, der vælter ned fra satellitterne?

Rumerhvervet frygter, at det ikke vil være tilfældet, og at vi risikerer at misse vigtige opgaver, fordi rummet simpelthen ikke figurerer centralt nok på de videregående uddannelser i Danmark.

Peter Hemmingen, administrerende direktør i AscendXYZ, som bl.a. udvikler satellitbaserede løsninger til lufthavne, understreger i sin vision, at satellitløsninger nok anvendes i folkeskoler og gymnasier, men at det sagtens kan gøres mere ambitiøst med værktøjer som f.eks. Sentinel Playground og Copernicus Open Access Hub, der gør det muligt at hive data og billeder ned til brug i undervisningen.

Erhvervslivet må på banen

Peter Hemmingsen mener også, at erhvervslivet må yderligere på banen for at give forståelse for og vise behovet for rumrelateret viden, for ellers havner vi i en flaskehals uden folk, der kan analysere på ‘Big Data from Space’. Og det er uheldigt, for der er penge i big data.

Ifølge John Leif Jørgensen, som er professor på DTU Space og holder oplæg ved rumkonferencen, må universiteterne gribe i egen barm og sørge for, at uddannelserne er mere langtidssikrede – og så ville det i øvrigt være en fordel, hvis der blev lavet flere pladser.

»Hos os får næsten hele banden job i medico-industrien, når de er færdige. Det er også rigtig fint, at vi kan bidrage til at redde menneskeliv – det er der ikke noget galt i,« forsikrer professoren og fortsætter:

»Men vi kan sagtens uddanne flere, og så skal vi ikke – som nu – uddanne folk i forhold til, hvordan tingene er i dag, men ud fra, hvad der er behov for om nogle år. Ingen kan kæmpe mod medicinalindustrien, så vi er nødt til at gøre noget mere for at få folk til at tage en rumrelateret uddannelse, så vi kan mætte markedet,« fastslår han.

Så spørgsmålene til jer er nu: Hvordan skal de studerende klædes på for at kunne begå sig i rumerhvervet? Hvordan får erhvervet fat i kvalificerede danske ansøgere? Kan erhvervet lære af matchmaking fra andre brancher, og hvordan knyttes der bedst bånd mellem uddannelserne og rumerhvervet? Giv dit besyv med i debatten under artiklen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tænker at det er vigtigt at det ikke Guldjagten, eller job i det militær-industrielle kompleks, der styre ambitionerne. Hvis man har den tilgang til videnskabelige discipliner der skal udforske og udvide grænserne af vores kunnen og viden, så held og lykke.

Rumfart er så uhyrer komplekst at det vil kunne indgå i alle typer af studier, fra jura til materiale kundskab, til energi og fremdrift systemer. Derfor tror jeg at de studerende skal forberede sig til alt, fra at bidrage til de videnskabelige missioner, til at deltage bemandede opdagelsesrejser tilbage til Månen og Mars.
Men hvorfor ikke se på hvad Jorden rent faktisk har brug for, og fokusere på at bruge lidt af den rigdom vi puger sammen til at hjælpe med at opbygge universiteter og ingeniør skoler der er med på at dele viden med alle og bidrage til at sikre at alle folk i verden har adgang til videnskabelige fakta og en god uddannelse.
Selvom der er små lyspunkter, viser et felt som Rumfart at der stadig er et stykke vej, før målet om en oplyst verden er nået.

  • 1
  • 0

Såfremt interessen i virkeligheden er der for at få de studerende engagerede i rumfart, så bør man tillade sig at udvide sin horisont fra kun satellitsystemer (da det faktisk ikke er alle studerende der synes dette er spændende) til alle de andre aspekter der også lægger sig opad rumfart.

DanSTAR er p.t. Danmarks største (og eneste så vidt jeg ved) eksempel på en selvorganiseret studentergruppe med et mål om at komme ikke-satellitrumfarten lidt til livs. Vi gør det ved at lade studerende samarbejde om at bygge en bi-liquid raket, der i denne omgang skal bruges til en konkurrence ovre i USA. Selve konkurrencen er i og for sig ikke super vigtig i den her sammenhæng, men netop den følelse de studerende får af at være sammen om et projekt der er langt større end dem selv er, så vidt jeg kan se, både enormt teknisk og socialt givende.

Desværre bliver et projekt som vores mødt med en del skepsis. Vi er blandt andet blevet kaldt et håndvaskeprojekt (man kunne evt. spørge en af de 300 tilskuere der dukkede op til vores offentlige hotfire, hvad de syntes) af personer ovre fra DTU Space, og det synes jeg desværre ligger en enormt arrogant og snæver-synet linie, som jeg desværre også ser at tendensen i diverse debatter herinde trækker lidt over mod.

Hvis man virkelig ønsker at få de studerende engageret i rumfart bør det være på de studerendes eget initiativ (det er jo trods alt dem som kommer til at arbejde med det) og ikke en halv-hjertet ytring om utilfredshed fra folk der sidder højere oppe i systemet og føler de har ting at skulle have sagt.

// Rasmus, formand for DanSTAR

  • 1
  • 0