DEBAT: Hvordan får danske iværksættere mest muligt ud af data fra satellitterne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DEBAT: Hvordan får danske iværksættere mest muligt ud af data fra satellitterne?

Illustration: MI Grafik/Nanna Skytte

Flere end 1.400 satellitter suser i øjeblikket rundt om Jorden. Og hvis der er noget, vi er gode til i Danmark, så er det satellitter, fastslår Lars K. Alminde, produkt- og innovationschef hos satellit­producenten GomSpace i Aalborg.

I sin vision for dansk rumfart understreger han, at hvor satellitter før var mastodonter, går trenden nu også mod såkaldte nanosatellitter eller cubesats, som netop Gom­Space har gjort sig bemærket inden for sammen med Aalborg Universitet.

Cubesats startede som et amerikansk studenterprojekt, men har i dag bredere anvendelse, da de små satellitter ikke er så dyre at fremstille og opsende.

En guldgrube at hente

Men der kan også være en guldgrube at hente, hvis man forstår at udnytte de mange andre data, der bare venter på at blive trukket ned fra f.eks. Copernicus-programmets Sentinel-satellitter.

Af den danske rumstrategi fremgår det således, at mindst 15 procent af alle virksomheder bruger satellitbaseret teknologi i deres forretning.

Peter Hemmingsen, adm. direktør i AscendXYZ, som bl.a. udvikler satellitbaserede løsninger til lufthavne, vurderer i sin vision, at der kan være meget at hente for f.eks. forsikringsselskaber, som nøje vil kunne overvåge forsikrede områder, og landbruget kan optimere mængden af gødning ud fra satellitbilleder.

At holde en traktor i sporet

Ligeledes kan detaljerede markkort hjælpe traktorer med at holde sig i sporet, og så har vi ikke engang nævnt hele det nyblomstrende marked for selvkørende biler – for landbruget selvkørende traktorer.

Det nye europæiske navigationssystem Galileo er ved at være fuldt udbygget, og når det sker, skulle vi være helt nede på en nøjagtighed på mindst 20 cm, men allerede i dag samarbejder Styrelsen for dataforsyning og effektivitet, DTU Space og Aarhus Kommune om et såkaldt RTK-netværk, som leverer korrektioner til navigationssignalerne. Netværket, der kaldes Tapas, skal bruges til at afprøve autonome systemer og deres samspil i en autonom infrastruktur.

Astrofysiker på DTU Space Michael Linden-Vørnle beskriver i sin vision, hvor vigtigt netværket er til sikker test af autonome systemer. Selv om det måske ikke alene bliver RTK-netværk, der løser præcisions­problematikken, så er de lige nu med til at holde dansk viden inden for området i spil.

Som Peter Hemmingsen skriver: »Spørgsmålet er ikke, om der kommer nye løsninger, der gør brug af ’Big Data from Space’, men om, hvor stor en rolle danske virksomheder og forskere kommer til at spille.«

Det spørgsmål lægger vi ud til jer læsere: Hvilken rolle skal danske virksomheder og forskere spille, hvad angår brug af satellitdata? Hvilke ekspertiser har vi? Hvordan fremmer vi bedst dansk erhvervslivs og danske forskeres rolle? Byd ind i debattråden under denne artikel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At data er lette at finde og hente i et enkelt velbeskrevet format uden logind og begrænsninger.
Det er os borgere der har betalt for det.
Jeg forstår ikke det hemmelighedskræmmeri der ofte omgærder disse Europæiske data.
Vejrudsigter bliver udsendt i en lind strøm, men det er ofte umuligt at finde data for hvilket vejr der så blev målt. DMI er måske undtagelsen, selvom deres ugeoversigt ikke er blevet opdateret i nu fire uger.

  • 2
  • 2

Det kunne være at mørkt stof ikke er det vi tror, men at det er en kraft der fremkommer når 2 ENS (som nordpoler) mødes. eller en ukendt form for magnetisk kraft, og ikke en masse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten