DEBAT: Hvor sikre skal selvkørende biler være?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DEBAT: Hvor sikre skal selvkørende biler være?

Illustration: Nanna Skytte

Selvkørende biler fik søndag aften sit første offer på samvittigheden. Mens det lokale politi kun drypvis har sluppet informationer ud, så sidder teknikinteresserede måske med funderen over, hvad ulykken kan betyde for fremtidens selvkørende biler.

Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute, mener ikke, at det er et teknologisk nederlag, når Ubers software ikke kan undgå at ramme en person, der dukker ud af mørket - sådan som politiet har forklaret ulykken søndag.

Læs også: Første offer for selvkørende bil: Krydsede vejen 100 meter fra fodgængerovergang

»Det er jo ikke pinligt for den kunstige intelligens, hvis den er med i en ulykke, man alligevel ikke kunne undgå,« siger han.

Thomas Bolander er lektor ved DTU Compute og forsker bl.a. i kunstig intelligens. Illustration: DTU

Han mener, at Uber alligevel vælger at vise handlekraft, ved at trække alle selvkørende biler af vejene, men understreger samtidigt, at det bare er et spørgsmål om tid, før de er tilbage.

Selvom ulykken er tragisk, så tror Thomas Bolander ikke, at sådan en enkeltepisode rykker meget ved, om vejene i fremtiden bliver fyldt med selvkørende biler:

»Det handler ikke om, hvorvidt de kommer, men om *hvornår *de kommer,« siger han.

»Kommer aldrig til at have nul ulykker«

Ulykken giver dog anledning til en række spørgsmål, mener DTU-lektoren.

»Vi kommer aldrig til at have nul ulykker. Vi kan ligeså godt glemme idéen om at have en førerløs bil, der aldrig slår nogen ihjel. Så spørgsmålet er, hvor sikre de skal være - og hvor mange fejl de må lave« siger Thomas Bolander.

Han forklarer, at de forskellige firmaer for tiden udvikler vidt forskellig teknologi, der på forskellig vis kunne gøre en bil mere sikker. Men det giver også et mere broget billed, fordi det ville være alt for dyrt at vælte al teknologien ind i hver eneste bil.

»Der er nogle etiske og juridiske problemstillinger her. Selvfølgeligt vil man lave den billigste bil. Men det bliver på kompromis med sikkerheden,« forklarer han.

Han forklarer, at vi i dag har fuldstændigt standardiserede måder at evaluere normale bilers sikkerhed, mens der ikke er et system for den kunstige intelligens, der kører bilerne.

»Hvad er det for tests man skulle lave? Man kunne køre hundredetusindevis af kilometer, før du rammer de grænsetilfælde, hvor du risikerer, det går galt,« siger han.

Vil kunne se i mørket

Et andet oplagt spørgsmål er, om bedre brug af teknologi kunne have minimeret risikoen for en ulykke søndag aften.

»I princippet kunne en selvkørende bil faktisk godt se folk i mørket. Den kan bruge sensorer eller infrarøde kamera til at opdage en person i mørket, men det vil selvfølgeligt gøre bilen dyrere,« siger han.

Samtidigt er mennesker ofte alt for lette at distrahere med ting omkring os, hvilket ikke er et problem for softwaren, hvis den ellers virker efter hensigten.

»Mennesker er ikke altid opmærksomme i trafikken. Vi kan sidde og lave alt muligt andet. Men en kunstig intelligens bliver ikke distraheret,« siger han.

Fly er enormt sikre, dødsfald er et no go
Jernbaner er enormt sikre, dødsfald er et no go
Biler....? Dødsfald er åbenbart acceptable?!

  • 12
  • 15

Nu er der ikke så mange fodgængere i luftrummet eller på jernbanen, så det er lidt svært at ramme fumlegængere i en 747. Synes ikke at du kan sammenligne det.
Man kan aldrig gardere sig 100%, mod folk der dukker op som en trold af en æske. Bilerne kan jo ikke være bedre end fysikens love, om det er Alonso der sidder bag rattet eller en Pentium 9 med ekstra cache ram.

  • 13
  • 2

Er det teknologiens skyld, når en selvkørende bil søndag aften ramte en fodgænger, der sprang ud af mørket og krydsede vejen?

Undskyld mig, men det ordvalg er så ladet, at vi er hinsides al rimelighed.

/Bo

  • 20
  • 1