Debat: Evolutionsteorien kunne let falsificeres
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Debat: Evolutionsteorien kunne let falsificeres

I Ingeniøren nr. 34/2007 hævder Lars Nielsen (LN) at evolutionsteorien ikke kan falcificeres. Derfor er den hverken værre eller bedre end diverse religiøse ideer, f.eks. skabelsesberetningen eller Intelligent Design.

LN tager fejl. Evolutionsteorien kunne nemt falsificeres. Hvis man f.eks. fandt knoglerne af en druknet mus blandt trilobitterne fra kambrium-perioden for 500 millioner år siden, så ville det kuldkaste ideen om den gradvise udvikling på alvorlig vis. Tilsvarende, hvis man fandt fodspor af mennesker blandt de utallige dinosaurspor man har afdækket. Men dette er ikke sket hidtil.

En mere nærliggende mulighed for falcificering opstod, da man blev i stand til at kortlægge organismernes arveanlæg. Evolutionsteorien kræver her helt klart, at nærtbeslægtede organismer skal have dna, der er tættere på hinanden, end de har til fjernere slægtninge. Det har i overvældende grad vist sig at holde stik. Men dna-analyser har da også ført til justeringer i detaljerne. Således står det nu klar, at neandertal-menneskene ikke er vores forfædre, men en sidegren på slægten.

Spørgsmålet om vi er blevet til ved en styret eller en ustyret udvikling kan belyses ved et praktisk eksempel: synet. Primaterne, dvs. mennesket og de andre aber, kan se farver. Det kan fuglene og krybdyrene også. Det er en nærliggende følge af, at de pågældende dyregrupper er aktive om dagen og bruger synet som hovedsans. Ved en styret udvikling skulle man derefter forvente, at de tre grupper ser farver lige godt - eller ligefrem at deres øjne er designet ens. Det er imidlertid ikke tilfældet. Primaternes farvesyn er væsentligt dårligere end krybdyrenes og fuglenes. Vi har svært ved at opfatte blå farvenuancer og kan slet ikke se ultraviolet lys. Det kan de andre. Hvorfor?

Forklaringen skal findes i vores udviklingshistorie. Hvor krybdyrene altid har været dagdyr og fuglenes forfædre, dinosaurerne, også var det, levede pattedyrene i flere hundrede millioner år primært som natdyr - i evig rædsel for dinoerne. Et natdyr har brug for et lysfølsomt øje, men i svagt lys kan man ikke se farver. Derfor har evolutionen på et tidspunkt ført til tab af farvesynet - mod til gengæld at få mere lysfølsomhed. Da dinosaurerne forsvandt, kunne pattedyrene flytte ud i dagslyset. Deres gode farvesyn fik de dog ikke igen, de fleste pattedyr er halvt farveblinde. Primaterne var heldige på et tidspunkt at få en mutation, der delvist gav farvesynet tilbage, men slutresultatet er langt fra på højde med fuglene og krybdyrenes syn.

Der kan gives i 1.000-vis af den slags eksempler på "designproblemer", der harmonerer smukt med evolutionsteoriens muligheder - og begrænsninger - men ærligt talt ikke ville være en intelligent designer værdig.

LN?s ønske om et forsøg med naturlig udvælgelse kan opfyldes med det samme. Den iagttages hver dag i naturen. Tænk på en græsslette. Den ser ud som den gør, fordi de store dyr hele tiden æder af planterne. Det kan græsset overleve, men de andre planter får det svært. Fjern dyrene og området vil hurtigt vende tilbage til en græsløs tilstand af skov eller krat.

LN og mange andre er så øjensynligt i vildrede vedr. evolutionen. Jeg kan kun anbefale dem at læse nogle af de gode bøger, der findes om emnet, og kan her nævne Richard Dawkins som et godt sted at starte. Læs hans "Climbing Mount Improbable" først, og derefter den vidunderlige "The Ancestor's Tale" - fyldt med finurlige eksempler fra naturens verden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten