DEBAT: Derfor går det galt med byggeprojekter

**FIND DE 10 STØRSTE USIKKERHEDER I PROJEKTET - FØR UDBUD. ** Tak for en spændende artikel.

En af de nok bedste metoder til at reducere fx overraskelser i budget og tidsplaner er at anvende Successiv Princippet (som er udviklet på DTU Byg).

Metoden blev indført som best practice i norske statslige projekter som Anslagsmetoden i 1999 - med flere kvalitetssikringsprocedurer ifm frembringelse af budget og plan til vedtagelse.

Metoden kan meget tidligt - og før udbud, men bygherren udvikler projektet med rådgiveren liste de 10 vigtigste usikkerheder, blandt 1000vis at ting, der kan ske i et byggeprojekt. Typisk er 80-90% af usikkerhederne udenfor projektes leverencer (grund, råhus, installeringer osv.) - som de 10 der er nævnt. Så det er dér man skal lede i første omgang.

Den seneste forskning viser at 80% af de norske store statslige projekter kommer i mål under budget - ganske tankevækkende. Det er byggeri, veje og IT projekter, samlet ca 100 Min Nok.

Se Concept rapport #59 https://www.ntnu.no/documents/1261860271/1262010703/CONCEPT_59_norsk_B5+%28002%29.pdf/77f47169-6230-7445-d699-6844a8147835?t=1576056690923

Hvad har udbudsform af betydning for overholdelse af tid, kvalitet og budget?

Ofte ses "laveste pris" som kriterie, og så kan de 2 andre faktorer som tid og kvalitet jo være udefinerede.

Nogen der ved hvor ofte det lykkedes bedre for samarbejdsformer som "Partnering" og lignende, hvor rollerne mellem bygherre, rådgiver og entreprenør ikke er trukket hårdt op?

Da Balslev for ca 30 år siden forstod, at tiden hvor el-projektering i byggeriet, som havde været et forretningsområde, der krævede erfarne ingeniører, var ved at være slut, valgte Balslev at udvide forretningen med andre dele af byggeriet. Det medførte, at Balslev åbnede en flanke, der intet havde med Balslevs kerne kompetencer at gøre, og i stor udstrækning baseret på den tillid der var mellem Balslevs kunder og Balslev, tilbød at løse byggeopgaver. Til det formål blev der ansat ingeniører med en bygge baggrund. Det blev så ikke kun hæderkronede kunder, der skulle betjenes, og herfra blev det langsomt synligt, at der hersker en god afstand mellem de forskellige typer/discipliner i ingeniørverdenen og jeg må sige, at det tog livet af det velrenommerede Balslev. Der er i mine øjne, ingen tvivl om, at det ikke er tilstrækkeligt at have en ambition om at være både teknisk dygtig og at kunne begå sig i byggeriet. De der gør forretning i byggeriet har helt sikkert størst fokus på det sidste. Lige børn leger bedst.

ti universelle faktorer, der leder til forsinkelser af byggeri.
De ti faktorer er:</p>
<p>Designændringer under udførelse
Forsinkede betalinger til entreprenører
Utilstrækkelig tids- og arbejdsplanlægning
Utilstrækkelig byggepladsledelse
Ufuldstændigt eller fejlbehæftet design
Utilstrækkelig entreprenørerfaring
Entreprenørens økonomiske vanskeligheder
Bygherrens økonomiske vanskeligheder
Ressourcemangel (materialer, mandskab og materiel)
Lav arbejdsproduktivitet og mangel på færdigheder.

Det er kan vel ikke blive meget mere tydeligt ,at der er en alvorlig selvforstærkende ond cirkel af kompetenceunderskud og indtjenings- likviditetsproblemer. Krydret med at der så kommer designændringer under udførelse. Det er jo ikke så mærkeligt, hvis det med jævnlige mellemrum går galt - måske branchen skulle have ros for det ikke går mere galt meget oftere?

Når det er sagt, så er der forhåbentlig heller ikke tvivl om at det skal blive bedre.

Elastikmodellen er en model for "gynger og karuseller" - nemlig at der sker en vis udligning mellem de forskellige "hændelser".

Hvad modellen ikke tager i betragtning er, at nogle af disse "elastikker" i realiteten er "stive stålstænger", som praktisk talt er helt faste. Her tænker jeg på det juridiske kontraktgrundlag, som er meget svært og langsommeligt at bryde OG hvor erstatningskøb er grænsende til umuligt.

Hvis man ser på de projekter som er kørt helt galt, så tror jeg der er flere eksempler på at leverandørerne / entreprenørerne BURDE være udskiftet - når de har demonstreret åbenlys inkompetance mv. Det er bare meget svært, ikke en del af kulturen OG kan tilsyneladende være forbundet med store praktiske vanskeligheder. Alene det forhold, at praksis ville kræve nyt udbud i mange tilfælde, kan jo skræmme enhver byggeledelse.

Måske er en del af problemet den anvendte praksis med udbud eller licitation ? Det er jo i princippet sundt med den skabte konkurrence, men måske bliver følgefejlen USUND - nemlig det nærmest ukritiske valg af laveste bud. Ikke fordi jeg har et skudsikkert alternativ - men aligevel. Måske skulle "tidligere god erfaring med tilbudsgiver" (egen eller andres) tillægges større vægt ? Det er så ikke en helt skudsikker model som beskytter mod opskruede priser og "monopol". Omvendt er "katastroferne" så store, at det måske er en nødvendigt onde.

P.S.: Min nabo, som ikke er byggekyndig, valgte et tilbud blandt billigste til nyt badeværelse. Uden kendskab til tilbudsgiver. Tre en halv måned senere var badeværelset på 7 m2 færdigt. Hun skulle nok have betalt mere for en "kendt", men dyrere, tilbudsgiver.

Men det er min opfattelse at fejl og mangler indenfor byggeri mere er reglen end undtagelsen

Ovenstående analyse er en rigtig seriøs gennemgang af de mange faldgruber der kan forekomme ved store byggeprojekter. Men jeg tror at de åndsvage licitationer er dræbende for den faglige stolthed og dermed også for det gode håndværk. Jeg har selv arbejdet indenfor maskinindustrien og ved at der sker kiksere en gang imellem. Men det er min opfattelse at fejl og mangler indenfor byggeri mere er reglen end undtagelsen ?? (Indrømmer at medieomtale kan skævvride min virkelighedsopfattelse). Er det licitationerne som er skyld i de mange skæverter. Eller er bygningshåndværkere bare dummere end de bygningshåndværkere som byggede pyramiderne for 4.000 år siden ?