5G kan blive den professionelle, trådløse service, vi har sukket efter. Men det afhænger af teleselskaberne, mener TV 2.
Du sidder fredag aften i den bedste sendetid sammen med familien og ser finalen i X Factor/Vild med dans/E-sport/tilføj selv dit yndlings-tv-show. Pludselig knaser og brager støjen ud af højttalerne, kamerasignalet blinker nervøst sort, mens det zoomer frem og tilbage, og showlyset er tydeligt helt ude af kontrol. Live-udsendelsen bliver afbrudt, og speakerstemmen forkynder, at ‘vi er tilbage lige om et øjeblik, men vi skal lige have fat i vores teleselskab. Vi er allerede nu nummer 5 i køen’. For godt nok byder 5G-teleselskabet på en oppetid på 99,9xx pct., men desværre er netværksfejlen denne gang indtruffet lige i finalenummeret og ikke på én af årets andre 364 dage og 23 timer. Med 5G får vi adgang til en teknologi, der langt mere effektivt udnytter spektrum og gør trådløst IP-netværk til en integreret del af hele produktionsflowet. Tak for det, men hvorfor skal vi satse butikken og pludselig betro vores største øjeblikke, og alt det, vi deler, de allervigtigste tv-produktioner, store festivalkoncerter og teaterforestillinger til serviceudbydere, der som en anden nydanser træder ind på scenen og nu vil danse med?
At bruge trådløse netværk til tv-produktion er nemlig langtfra noget nyt. Det har vi gjort i mere end 50 år, lang tid før mobiltelefonerne, og vi har derfor et indgående kendskab til og erfaring med mange forskellige frekvensbånd og administration af disse. Alle kender den trådløse mikrofon, in-ear-monitoren til solisten, videolink til kameraer – listen over produktionsteknik, der bruger trådløse forbindelser, er lang. Adgang til trådløs teknologi er altså helt essentiel for rigtig meget public service-tv. Tænk bare på Tour de France, en valgaften eller et folkemøde. Derfor har der også nationalt såvel som internationalt i alle disse år været reserveret frekvensbånd og spektrum til netop dette formål. Spektrum, som nu delvist bliver inddraget og fordelt til LTE-tjenester.
Men der er desværre også væsentlig forskel på, hvad der kan opnås af båndbredde i de forskellige frekvensbånd. Den båndbredde, det kræver at sende 4K-video fra flere tv-kameraer, altså upload, kræver høje frekvenser, noget som i praksis kun kan opnås over 3 GHz. Adgang til 5G kræver foruden spektrum også 5G-terminaler og udstyr, der understøtter de tilgængelige frekvenser, og udbuddet af 5G-terminaler har i dag begrænset frekvensbånd, så vi kan i praksis ikke vælge frekvenser frit, men må navigere i, hvad der er kommercielt tilgængeligt. Det er derfor nødvendigt, at en del af 3,5 GHz-båndet reserveres til andet en mobiltjenester.
At udbyde 5G LTE-teletjenester bør sikkert fortsat være forbeholdt teleselskaber, men 5G-teknologien er bare så meget andet end blot teletjenester, som vi kender dem i dag. Det har potentialet til at blive den professionelle, trådløse service, vi har sukket efter, siden 4G LTE kom til verden. Meget har nemlig være muligt at tilbyde i 4G LTE, som eksempelvis Quality of Service, men ingen af de danske teleselskaber har valgt at udbyde den type professionelle services. Grundlæggende er der vist ingen broadcaster, der er interesseret i at skulle håndtere teleteknik. Egentlig vil vi helst være fri for at bekymre os om trådløse forbindelser og netværk. Vi vil meget hellere holde fokus på bolden, fortælle den gode historie, lave det flotte show eller producere store sportsbegivenheder. Men det er detaljen, der gør forskellen, når vi vælger teknik. Timing og præcision er altid med på holdet. Og her er der ikke plads til, at X Factor-finalen må stoppes på grund af servicefejl.
Jeg er klar til at tage telefonen, når et 5G-teleskab tilbyder en service og en løsning, der garanterer og tager ansvar for 5G-netværket til lyd, lys og videoproduktion. Også når det bliver besværligt en sen weekendaften, for vi skal den vej, og 5G ér en kvalificeret teknologi til at samle de mange trådløse services, der i dag bruges i produktion af tv, radio, film, event, teater og sport.
Teleselskabet 3 mener, at private 5G-net er fint – bare ikke på 3,5 GHz-båndet.
Lad mig slå fast med det samme, at vi hos teleselskabet 3 ikke er imod private 5G-netværk. Tværtimod. De private netværk vil skabe helt nye muligheder for danske virksomheder og industri, som kommer hele samfundet til gode.
Vi er som udgangspunkt heller ikke imod, at visse danske virksomheder gerne selv vil bygge og drive deres private 5G-netværk med egne frekvenslicenser – selv om vi vil opfordre dem til at alliere sig med operatører som os, der har erfaringerne og kompetencerne til at bygge og drifte hurtige og kapacitetstunge mobilnetværk.
Til gengæld ser vi med bekymring på, at en række danske virksomheder ønsker kontrol med frekvenser på lige præcis 3,5 GHz-båndet, som er udråbt til det første ‘rigtige’ 5G-frekvensbånd. Det er det, fordi dets kapacitet gør det særligt egnet til en bred, landsdækkende udrulning. Ikke fordi det er det bedste eller eneste 5G-frekvensbånd.
Vælger myndighederne at lytte til de private virksomheder og reservere plads på 3,5 GHz-båndet til dem i den kommende frekvensauktion, vil det medføre færre frekvenser til rådighed på auktionen. Det vil presse priserne op, hvormed mobiloperatørerne vil have færre ressourcer at afsætte til at sikre hurtig og landsdækkende udrulning af dette vigtige 5G-frekvensbånd. Samtidig vil en høj auktionspris forventeligt også betyde en højere pris for forbrugerne.
En begrænset 5G-udrulning vil desuden betyde mindre 5G-kapacitet til den enkelte dansker. Det skyldes, at udnyttelsesgraden af 3,5 GHz-frekvensbåndet vil blive mindre, hvis industrien får mulighed for at reservere plads på båndet. Den plads vil i så fald ikke vil være til rådighed for den generelle udrulning i de offentlige operatørdrevne netværk.
Vi har naturligvis forståelse for, at virksomhederne vil udnytte fordelene ved 5G. Men vi frygter, at det vil ske på bekostning af de brede samfundsinteresser. Og vi ser ingen grund til, at det skal ske ved at reservere plads på netop 3,5 GHz-båndet, da der allerede i dag findes egnede alternativer, som kan opfylde virksomhedernes behov.
De kan eksempelvis få opbygget private netværk baseret på de frekvenser, mobiloperatører som 3 bliver tildelt eller allerede har råderet over. 1.800, 2.300, 2.600, 700 og 900 MHz-båndene er bare nogle af de frekvensbånd, som er egnede til 5G, og som mobiloperatørerne allerede i dag har adgang til. Både på disse frekvensbånd og på det kommende 3,5 GHz-bånd kan vi uden problemer bygge og drifte lokale netværk, som lever op til de krav om sikkerhed og kvalitet, som virksomhederne måtte have. Det kan gøres på flere måder – f.eks. ved at bygge helt separate netværk med egen ‘core’ eller en cloudbaseret løsning, som er adskilt fra operatørens ‘normale’ netværk. Uanset hvilken løsning virksomheden vælger, kan vi for eksempel hos 3 trække på erfaringen fra vores internationale koncern, som bl.a. har etableret og drifter det lukkede 5G-netværk i Heathrow lufthavn i London.
Jeg forstår, at der blandt de private aktører er en frygt for, at de bliver for afhængige af operatørerne. Men det er en misforståelse, at virksomhederne vil være nødt til at vente på den brede, offentlige 5G-udrulning i et givent område, før de kan få et privat 5G-netværk. Etableringen af private netværk vil være et selvstændigt forretningsområde, som ikke påvirkes af vores øvrige udrulningsplaner. Ligeledes er der historisk set stor konkurrence mellem operatørerne herhjemme, og intet tyder på, at det skulle ændre sig, når vi kommer til at kæmpe for muligheden for at udleje frekvenser, etablere og/eller drifte private 5G-netværk.
Men hvis ønsket er at kunne købe adgang til frekvenser direkte fra Energistyrelsen, findes der andre frekvensbånd, som også vil være egnede til afgrænsede, lokale 5G-netværk og dermed har langt mindre samfundsmæssig interesse. Det forventes også, at der fremadrettet vil komme flere frekvensbånd i spil, der også ville kunne benyttes til private netværk.
