De yngste ingeniørårgange gennemhuller myten om nørder
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

De yngste ingeniørårgange gennemhuller myten om nørder

Personligt engagement, muligheden for at gøre en forskel og en god balance i tilværelsen. Sådan lyder den ultrakorte karakteristik af ingeniører fra årgang 2015.

Karakteristikken er et sammenkog af et omfattende forskningsprojekt, Proceed2Work, fra Centre for Problem Based Learning in Engineering Science and Sustainability ved Aalborg Universitet (AU).

Anette Kolmos, professor ved AAU og leder af centret, uddyber:

»Vores undersøgelser viser, at det personlige engagement er allervigtigst for de unge ingeniører, mens den traditionelle karriereorientering faktisk betyder mindre. Dermed tegner der sig et helt nye billede af ingeniørers værdisæt, hvor også familie og fritid fylder meget.«

Anette Kolmos, professor på AAU, peger på, at de seneste årgange af ingeniører adskiller sig markant fra dem, der blev færdiguddannet for ti år siden.

Professoren mener, at signalementet gennemhuller myten om ingeniører som nørder, der alene interesserer sig for det strengt faglige og ikke er hele mennesker. På den måde kan undersøgelsen være med til at bane en bredere rekrutteringsvej for faget:

»Opfattelsen af ingeniørfaget som et snævert og nørdet område er fortegnet. De unge ingeniører tænker meget på, at arbejdet skal give mening og værdi. Det er vigtigt at få den forståelse ud, at ingeniører, hvad enten de er elektronik- eller planlægningsingeniører, besidder et stort personligt og samfundsmæssigt engagement, og at de er optaget af at skabe en balance mellem arbejdsliv og familieliv,« siger hun.

Sjovt og meningsfyldt

Ifølge svarene går de unge ingeniører efter et arbejde, der først og fremmest er sjovt og meningsfyldt. I den forstand er det en helt anden indstilling end tidligere, vurderer Anette Kolmos:

»For bare ti år siden var der større orientering mod en traditionel karriere og krav om høj løn.«

Den viden kan virksomhederne bruge til i højere grad at tilrettelægge arbejdet, så det giver mening for den enkelte, vurderer hun:

»Man skal være klar over, at det både er den faglige interesse og muligheden for at gøre noget for samfundet, der tæller. Det skal give mening for dem, så de oplever, at de gør en forskel. Så kan det godt være, at 'brød på bordet'-dagsordenen kommer på et senere tidspunkt, men lige nu er det de andre kriterier, der har størst indflydelse på deres karrierevalg.«

Hvad det helt konkret betyder for virksomhedernes rekrutteringsstrategi, vil hun nødigt give et bud på:

»Jeg er ikke et orakel, men det kunne f.eks. have betydning for, hvordan man udformer karriereforløb, så de værdier bliver tilgodeset, men det er jeg sikker på, at virksomhederne selv har gjort sig nogle tanker om.«

Social arv skal brydes

Universitetet har gennem seks år fulgt alle danske ingeniørstuderende, der begyndte på studiet i 2010. Gennem jævnlige spørgeskemaundersøgelser har de samlet et væld af data om blandt andet de unges holdning til faget og til studiet. Den sidste spørgeskemaundersøgelse svarede de på i 2016, ti måneder efter deres dimission, og her var overgangen fra studieliv til arbejdsliv i fokus.

Når Anette Kolmos finder 2016-resultaterne så interessante, skyldes det ikke mindst, at den første undersøgelse fra 2010 viste, at unge, der søger ingeniøruddannelserne ofte er i familie med en ingeniør. I den forstand er ingeniørtitlen nærmest arvelig. Det gælder i særdeleshed for kvinderne.

»Der hersker klare stereotyper om, hvad en ingeniør er, så med mindre man er i familie med én, ved man reelt ikke, hvad de laver. Det er en social arv, der er vigtig at nedbryde, hvis unge fra andre miljøer skal lokkes ind på studiet.«

Projektarbejde mildner overgangen til job

Undersøgelsen fra 2016 fokuserer som nævnt på overgangen fra studie- til arbejdsliv. Og af svarene fremgår det, at projektarbejde klæder de unge ingeniører på til at træde ind på arbejdsmarkedet, selv om praktik og fagteoretiske kurser også ligger højt.

»Projektarbejde giver en god forståelse for at arbejde sammen, finde problemer, analysere dem, løse dem og finde ud af, hvordan den teoretiske viden relaterer sig til de samfundsmæssige problemer. På den måde giver projektarbejde både akademisk viden og de organisatoriske kompetencer,« forklarer hun.

Ingeniørernes erfaringer fra de første ti måneder på arbejdsmarkedet bør dog ikke føre til, at akademisk viden skal nedprioriteres på ingeniøruddannelserne, mener hun.

»Ingeniørstuderende skal ikke have mindre akademisk viden og mere projektarbejde, men uddannelsesstederne skal i højere grad lade de unge reflektere over, hvor afgørende det er at kunne samarbejde og lave projekter.«

I undersøgelsen efterspørger de nyuddannede flere praktiske eksempler i undervisningen og gerne nogle, der relaterer til det, de lærer.

»Ingeniøruddannelserne har kørt i den retning i mange år, og vi kan altså konstatere, at vi skal endnu længere ud ad den vej,« siger Anette Kolmos.

Hvorvidt de nyuddannede ingeniører er rustet til at komme på arbejdsmarkedet, overlader hun til virksomhederne at bedømme:

»Det er jeg ikke den rette til at svare på. Det må bero på virksomhedernes vurdering, men kigger man isoleret set på hele deres indstilling, så er de rustet til det,« siger hun.