De yngste hos IBM vil have kollegernes 'likes'

Illustration: Gstockstudio/Bigstock

Det lyder ret indlysende at invitere de unge indenfor, hvis man som virksomhed vil vide, hvordan de tænker, og hvordan man bedst muligt skaber en attraktiv arbejdsplads for den såkaldte Generation Z.

Det var da også præcis det, IBM gjorde i august sidste år, da de satte seks studerende fra deres eliteprogram til at komme med et bud på, hvordan en virksomhed kan bliver mere tillokkende i kampen om talenterne.

De unge studerede rapporter og analyser om deres egen generation, men først og fremmest tog de udgangspunkt i egne ønsker for arbejdslivet, fortæller Sanne Urbak, afdelingsdirektør, CSR & University Relations Manager, IBM Danmark.

»Vi tænkte, at de unge ved bedst, og så blev de inviteret til at uddanne ledelsen i, hvad Generation Z er for en størrelse og rådgive den i, hvordan vi skal drive vores rekrutteringsdel,« siger hun.

Umiddelbart var der ikke den store forskel på Z’erne – årgangene, som i dag er mellem 14 og 24 år – og tidligere årgange. Men på to punkter adskiller deres ønsker sig markant.

Børn af SoMe-kulturen

Den første forskel handler om, at de er langt mere interesserede i tilbagemeldinger fra kolleger og fagfæller, mener Sanne Urbak:

»Det er stadig vigtigt, hvad chefen mener, men kollegaens vurdering er også vigtig. I den forstand er der en parallel til SoMe-kulturen, hvor de liker og deler på sociale medier. Det betyder, at vi som virksomhed er nødt til at skabe en kultur og et system bag det ønske.«

Den anden forskel handler om, at de i højere grad efterspørger mulighed for deltid og projektansættelser.

»De vil ikke låses fast, men shopper mere. De shopper og tager de ting fra buffeten, de godt kan lide.«

Bagsiden af det ønske er ifølge Sanne Urbak en form for rastløshed, man som arbejdsgiver skal forsøge at dulme:

»Her kan vi byde ind ved at give dem ro og en fornemmelse af, at det er okay at fordybe sig i et specifikt område i en periode.«

Karriere og penge stadig i top

Ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet, som har fulgt danske ingeniører uddannet i 2015 fra de begyndte på studiet i 2010 og frem til 2016, ti måneder inde i arbejdslivet, adskiller de sig på tre punkter fra tidligere årgange:

De drømmer om at kunne gøre en forskel i en højere sags tjeneste, at opnå balance mellem arbejdsliv og fritidsliv og om at kunne sætte deres personlige engagement i spil.

Sanne Urbak kan godt genkende signalementet, men selvom det er vigtigt for de unge, at der er et højere formål med deres arbejde, er det efter hendes mening ikke den vigtigste drivkraft:

»Vi kan se, at det rykker opad på listen, men karriere og penge ligger stadig i top. De unge tænker dog mere helhedsorienteret end tidligere generationer, og vi kan også se, at de både ønsker at tjene et højere formål og at gøre karriere.«

Frivilligt arbejde skal sælge IBM

Som medarbejder i IBM må man bruge en del af sin arbejdstid på frivilligt arbejde gennem en række forskellige programmer. Sidste år var mere end ti procent af medarbejderne i IBM Danmark involveret i en eller anden form for frivilligt arbejde.

Det kan være teknologiprojekter hos en ngo, som har brug for hjælp til en ny hjemmeside eller en database. Her findes i alt ti programmer. Et af dem er 'Book en ekspert', hvor IBM-medarbejdere tager ud i Engineer the future-regi og fortæller om kunstig intelligens eller robotteknologi i en skoleklasse, eller 'Mentorprogrammet', hvor man støtter højtuddannede flygtninge.

Men det er også muligt at få fri til det frivillige arbejde, man har engageret sig i i sin fritid, hvis der er ting, man ikke kan nå at løse i fritiden.

Foreløbig har IBM ikke brugt det sociale engagement i sin rekrutteringsstrategi, men det står på højt på Sanne Urbaks dosmerseddel:

»Min tanke er, at vi skal have lavet en disclaimer på vores jobopslag, så folk kan se, hvor mange muligheder der er. Folk opdager først vores sociale engagement, når de har været i virksomheden et stykke tid. Når de søger, giver de ikke udtryk for, at de vil arbejde for et større formål, men de reagerer med et 'wauw', når de ser mulighederne,« siger hun.

Ønsket om balance mellem arbejdsliv og familie genkender Sanne Urbak også, men i en lidt anden klædedragt. Hun oplever, at Generation Z har gjort op med den klassiske 37-timersuge, hvor der er skel mellem arbejdet på den ene side og familie og fritidsliv på den anden. I stedet ønsker de et arbejdsliv, der bygger på projektansættelser og deltid:

»De unge tænker meget mere holistisk, og jeg tror, at vi som virksomhed skal tænke i deltidsjob og andre ansættelsesformer. De unge vi ikke være lønslaver uden tid til familien. De tænker mere holistisk gennem alle livsfaser,« siger hun.