Det ville klæde Ingeniøren at forholde sig noget mere kritisk til den rapport biodiversitetsrådet er fremkommet med.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Danmarks nye regering er netop blevet præsenteret for offentligheden.
Hvorvidt der bliver tale om en »grøn regering« vil tiden vise, men på klimaområdet er en række taburetter blevet besat af bemærkelsesværdige ministre.
Det mest iøjnefaldende er uden tvivl, at Klima- Energi- og Forsyningsministeriet nu skal ledes af Lars Aagaard, som har bevæget sig i energiområdet i årtier.
I 2006 rykkede han fra posten som miljø- og energichef i Dansk Industri til Dansk Energi, hvor han har siddet som administrerende direktør siden 2009.
Af branchekolleger beskrives han som en mand med høj viden om energipolitik.
»Du finder ikke mange i Danmark, der har samme viden som Lars, når det kommer til energipolitik. Det gør det sjovt, men også udfordrende at arbejde sammen med ham. For han lader dig vide, når det ikke går som han vil. Det er ikke alle, der er vilde med den ledelsesstil, men mit indtryk er, at de fleste nyder at have ham som chef,« siger Jakob Ullegård, direktør for Danske Rederier, til Altinget.
Det flugter også med de linjer, som den nye regering åbnede op for i regeringsgrundlaget, som blev offentliggjort i går.
Her blev der lagt op til, at den grønne omstilling med udbygning af vedvarende energi skal gå markant hurtigere, end det har været tilfældet indtil nu, hvor kommunale protester og mærkværdige særregler ofte forsinker processen.
I grundlaget skriver regeringen, at den vil »Igangsætte en analyse af, om den nuværende opgavefordeling mellem statslige myndigheder, regioner og kommuner kan effektiviseres, med henblik på at sikre højt tempo i udbygningen af vedvarende energi på land.«
Det bliver altså den opgave, som Lars Aagaard kommer til at stå i spidsen for.
Det er Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne, der har hentet Aagaard ind.
Lars Aagaards nye opgaver har hidtil ligget hos Dan Jørgensen (S), som nu må siges at få et bredere vue.
Han er nemlig blevet minister i det nyetablerede Ministerium for Udviklingssamarbejde og Global Klimapolitik.
Han har stået i spidsen for en række projekter, som har fået en del omtale her i bladet, blandt andet gasledningen til Lolland-Falster, hvis businesscase er blevet forværret en håndfuld gange det sidste år.
Han stod også i spidsen for Klimaloven, som i 2021 fastsatte et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.
Den vil den nye regering stadig i mål med, men dog med en lille kattelem:
»Såfremt forudsætningerne ændres, så klimafremskrivningen i 2025 eller senere viser, at 70 pct. målsætningen ikke nås med aftalte konkrete virkemidler, foreslå yderligere konkrete virkemidler, som sikrer, at vi når i mål,« skrives der i regeringsgrundlaget.
I 2021 fik Dan Jørgensen også en næse for såkaldt »klimanøl,« da han ikke i tide fik »indkaldt til forhandlinger om en ny aftale om iblandingskrav for biobrændstof i benzin og diesel for 2021,« som Altinget skriver.
Til gengæld har Dan Jørgensen repræsenteret Danmark ved de seneste klimatopmøder og ved partnerskabsaftaler både indenlands og især i udlandet, hvor han har udviklet et stort globalt netværk på området.
Det er den rolle, han skal fortsætte med som minister for global klimaudvikling.
I det Klimaprogram, Dan Jørgensens ministerium fik udarbejdet tidligere i år, står landbruget som en af de sidste store sektorer, der for alvor skal reformeres for at nå de danske klimamål.
Den opgave lander nu i det traditionelle landbrugsparti Venstre.
Partiets tidligere miljøordfører Jacob Jensen afløser Rasmus Prehn (S) som minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Jacob Jensen er 49 år, uddannet cand.merc.jur fra CBS og har tidligere arbejdet for Mærsk, indtil han i 2005 blev valgt ind i Folketinget, hvor han har siddet lige siden.
Som landbrugsminister ved han, hvad det handler om, da han selv er født på en gård, og i dag bor »få hundrede meter« fra selvsamme gård, som hans bror i dag driver.
Når det kommer til miljøet har han til gengæld visse huller i sin viden, da han så sent som i maj kom i vælten for at kalde invasive arter og rapsmarker for »natur.«
»En rapsmark er vel også en slags natur. Eller en skov, der er plantet,« sagde han til BT, da de spurgte ind til et selfie, han havde lagt op på Facebook, taget foran den invasive art mangebladet lupin.
En af de største omvæltninger, landbruget skal igennem, bliver måske den CO2-afgift, regeringen i går varslede i regeringsgrundlaget.
En mekanisme, som det danske landbrug i længere tid har kæmpet imod.
Dog er afgiften ikke endeligt udformet før Ekspertgruppen for Grøn Skattereform kommer med sine anbefalinger i slutningen af næste år, hvorefter den endelige afgift skal besluttes i 2024.
Til gengæld modtager landbruget den garanti i regeringsgrundlaget, at omstillingen ikke må koste danske arbejdspladser i nævneværdig grad.
Tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2002, overtager miljøministerposten fra sin partifælle Lea Wermelin (S).
Den 47-årige socialdemokrat fra Næstved kommer som ny miljøminister til at skulle håndtere den alvorlige biodiversitetskrise, der sammen med klimakrisen beskrives i det nye regeringsgrundlag, 'Ansvar for Danmark', som »vor tids største udfordring«.
Det kommer ikke til at være nogen nem opgave.
Danmark beskyttelse af naturen halter nemlig i dag langt efter EU's målsætning om, at 30 procent af land- og havarealet skal være beskyttet natur.
I dag kan kun 2,3 procent af det danske landareal og 12 procent af havarealet betegnes som beskyttede områder, konkluderede første rapport fra Biodiversitetsrådet for få uger siden.
For at vende udviklingen fra tabet af biodiversitet til fremgang anbefaler Biodiversitetsrådets ni eksperter, at der indføres »en lov, der fastsætter mål og rammer for den nationale biodiversitetsindsats«. Det lader til, at Biodiversitetsrådets forslag ikke er gået ubemærket hen under regeringsforhandlinger.
I hvert fald fremgår det af det nye regeringsgrundlag, at, »Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark.«
Her oplistes imidlertid ingen konkrete mål for, hvor meget beskyttet natur der i fremtiden skal være Danmark. I stedet tilføjes det:
»Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur. Målsætningerne skal udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark, herunder sameksistens med landbrug og udbygning med vedvarende energi. Målsætningerne skal endvidere tænkes sammen med en ny havplan.«
Foruden beskyttelse af naturen kommer Magnus Heunicke også til at stå i spidsen for arbejdet mod at forhindre, at eksisterende PFAS-forureninger rammer danske borgere, grundvand og drikkevand.
Derudover overtager han sin forgængers arbejde på EU-plan at forbyde PFAS-stoffer og »tage initiativer til begrænsning af brugen i Danmark«, som det fremgår af regeringsgrundlaget.
