De skabte Danmarks industrialisering
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

De skabte Danmarks industrialisering

Den franske opfinder Ernest Bazin præsenterede i 1896 en idé til en ny skibstype med tre par linseformede drejelige skiver i stedet for et skrog. Hensigten er, »at man ved den omdrejende Bevægelse vil frigøre sig fra den glidende Bevægelse gennem Vandet .. Illustration: Industriforeningens tidsskifter
I artiklen ‘Nogle Oplysninger om Justeringsvæsnet i Danmark fra 1698 til vore Dage’ gennemgår justermester E. Bruun standardiseringen af rummål og vægtlodder i 1864. Illustration: Industriforeningens tidsskifter

Endnu en ransagning af DTU Biblioteks kælder har resulteret i en markant tilføjelse til tidsskriftssamlingen i ingeniørernes danmarkshistorie: De fire teknologi­historisk vigtige tidsskrifter, som Industriforeningen udgav i perioden 1838-1898, ca. 17.500 sider, er nu digi­taliseret og kan læses af alle i det digitale arkiv på ing.dk, som dermed runder 380.000 sider i alt.

Sidste sommer udvidede vi arkivet med digitale versioner af H.C. Ørsteds ‘Tidsskrift for Naturvidenskaberne’ fra 1822 og de første danske ‘polytekniske’ tidsskifter, ‘Magazin for Kunstnere og Haandværkere’ og ‘Den tekniske Forenings Tidsskrift’.

Med den nye udvidelse dækker arkivet nu i mange detaljer også den markante udvikling fra håndværk til egentlig industri, som skete i sidste halvdel af 1800-tallet. De deltagende virksomheder var i realiteten dem, der lagde grunden til landets industrielle udvikling.

Som nævnt er der tale om fire tidsskrifter: Industrie-Foreningens Tidende (1838-1840), Qvartalsberetninger for Industri (1841-1865), Månedsskrift for Industriforeningen (1866-1884) og Industriforeningens Tidsskrift (1885-1898). I starten udkom de som små hæfter på 4 eller 8 sider hver 14. dag, men udgivelses­frekvensen ændredes frem og tilbage over årene.

Men da bladene i realiteten havde samme udgiver og samme formål i hele den sammenhængende årrække, har vi valgt at lægge dem ind i arkivet samlet under fællestitlen ‘Industriforeningens tidsskrifter’, som et nyt punkt nederst på søgesiden.

Foreningen blev oprettet 1838 og to år senere slået sammen med ‘Den merkantile Industriforening’ til ‘Den merkantile Industriforening i Kjøbenhavn’. Det var en interesseforening – ikke en arbejdsgiverforening – for industrielle virksomheder, og ifølge loven skulle foreningen »virke til Industriens Fremme i den danske Stat«.

»En Sikkerhedslaas, som sikredes fuldstændig imod Oplukning uden hjælp af den dertil hørende Nøgle« (ill. til artikel af Kleinsmedemester C. O. Christopfersen 1865). Illustration: Industriforeningens tidsskifter

Samme adresse siden 1867

Branche- og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri er formelt foreningens nutidige arvtager, og adressen har været den samme siden 1867, da foreningen lejede grunden, hvor Dansk Industris glashus nu ligger ved Rådhuspladsen i København.

Industriforeningens medlemmer var fabrikanter, håndværksmestre og importvirksomheder, men også folk som professor H.C. Ørsted og politikeren Orla Lehmann. Foreningen stod for to store succesfulde udstillinger: Den nordiske Industri- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872 og Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.

I første nummer af den nystiftede forenings ‘Tidende’, 6. oktober 1838, blev bragt en programerklæring, hvoraf det fremgik, at foreningens formål bl.a. skulle fremmes ved at arrangere udstillinger af indenlandske industriprodukter, ved at »meddele Raad og Underretning for industrielle Foretagender og Bedrifter« og ved at indrette et lokale til at »befordre et Samqvem mellem Medlemmerne, som er nødvendigt for Selskabets Fremgang«.

Desuden skulle udgives et ‘skrift’, hvori der bl.a. skulle »optages Beskrivelser og Tegninger af de industrielle Genstande, der synes at gøre Fordring på nærmere Interesse, samt give en sammentrængt Oversigt over de vigtigste Opfindelser og Forbedringer, som Tiden fører med sig, samt endeligen, imellemstunder dvæle ved Sætninger, der kunne antages at have almindelig Interesse for enhver Industridrivende af hvilketsomhelst Fag ...«

Det skrift, eller rettere de fire skifter, som foreningen udgav successivt i perioden fra stiftelsen frem til 1898, er derfor i dag en kolossal teknologihistorisk guldgrube.

Bladene bragte løbende et væld af tekniske nyheder. F.eks. en artikel i december 1890 med overskriften ‘Fonograf, Grafofon og Grammofon’, hvori beskrives de tre moderne »Apparater, ved hvilke Toner kunne nedskrives for atter at afgives«.

En fast aktivitet i foreningens liv var igennem alle årene, at medlemmerne deltog i ‘forevisninger’, hvor man udstillede nye produkter og komponenter, både fødevarer, kunsthåndværk og industri, og også demonstrerede nye produktionsmetoder. Det kunne ske månedligt eller oftere, og de detaljerede kataloger over de deltagende virksomheders bidrag er også et veritabelt katalog over datidens teknologiske stade.

Mange vil nok blive overrasket over, hvor avancerede maskiner og instrumenter, der er tale om. Desuden genkendes nogle af nutidens tekniske problemer. Allerede i 1838 bringer man f.eks. en artikel om »Fæstningsmåde for flade Tage« – et emne, der såmænd beskæftiger byggefolk den dag i dag. I 1891, hvor man i øvrigt fejrer brillernes 600-års jubilæum med en stor artikel, omtales slaggecement, og i 1897 kan man læse om »Svejsning og Lodning ved Elektricitet«.

Et firma udstillede i 1885 »en Roots Blæser for Dampkraft (1200 Kr.) og for Haandkraft (150 Kr.). Disse Blæsere af amerikansk Oprindelse frembringe Blæst derved, at to dobbelte Vinger på en bestemt Måde rotere inden i en Kasse af en Form, der slutter sig nøje til en Kreds, Vingernes Yderpunkter beskrive ...«. Illustration: Industriforeningens tidsskifter

Tekniske nyheder og patenter

I starten udkom bladet hver 14. dag i tynde hæfter, som regel kun med 4 eller 8 sider. Desværre har nogle få hæfter åbenbart manglet ved indbindingen af nogle få af årgangene, så der er mindre huller i sidetallene nogle steder, hvilket det måske senere er muligt at rette op på.

Foruden en strøm af tekniske nyheder giver bladene oplysninger om patenter på industrielle opfindelser »udfærdigede igjennem Indenrigsministeriet«. I 1854 får Pierre Frantin f.eks. »5 Aars Eneret til at anvende de af ham angivne Apparater til gennemtrængning af Træ med farvende eller conserverende Vædsker ...« Træimprægnering er åbenbart en mere end 160 år gammel nyhed.

I øvrigt kan man følge foreningens udvikling nøje gennem de detaljerede referater af bestyrelses- og repræsentantskabsmøder, som bladene bragte. Åbenheden gik så vidt, at man i Månedsskrift for Industriforeningen faktisk i 1867 over 3 sider kan læse kontrakten mellem »Chefen for Ingenieurkorpset paa Militairetatens Vegne og Fabrikant Rames, Formand for Industriforeningen i Kjøbenhavn« om leje af det areal på hjørnet af Vesterbrogade og Rådhuspladsen (dengang Halmtorvet), hvor Industriens Hus stadig befinder sig.

Når Krigsministeriet og ingeniørtropperne var part i sagen, skyldes det, at der er tale om en del af den »nedlagte Ravelin med Grav«, som i øvrigt også Tivoli havde fået en del af allerede i 1843. Industriforeningen fik skøde på grunden i 1878.

Udvidelsen af arkivet er sket i samarbejde med bestyrelsen for IDA – Historisk Teknologi (HITEK) og er finansieret med en donation fra Louis-Hansen Fonden. Desuden har DTU Bibliotek og Teknologi­historie DTU medvirket i denne del af projektet.

Søg selv i arkivet på ing.dk/danmarkshistorie/browse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten