De russiske jernbaner skal speedes op

Russerne skal køre i højhastighedstog, og nye jernbanelinjer skal anlægges for at få gang i udviklingen i de fjerne og tyndtbefolkede egne. I alt skal de russiske statsbaner, RZD, frem mod 2030 moderniseres for 2.140 mia. kr. eller et beløb, der svarer til 100 storebæltsbroer, fremgår det af en ny jernbanereform.

Med knap 85.000 km skinnenet er det i bogstaveligste forstand det statslige jernbaneselskab, RZD, der binder Rusland sammen. På mange strækninger er jernbanen det billigste transportmiddel, og andre steder den eneste form for landtransport. Eksempelvis er dele af den transsibiriske landevej, der blev indviet i 2004, stadig ufremkommelige store dele af året.

Moderniseringen af den russiske jernbanesektor falder i to dele. Frem til 2015 vil RZD primært modernisere den eksisterende infrastruktur. Alene den transsibiriske jernbane trænger til moderniseringer for 770 mia. kr. Desuden skal der bl.a. bygges en højhastighedsforbindelse mellem Sankt Petersborg og Moskva og formentlig også en mellem hovedstaden og feriebyen Sotji ved Sortehavet.

Fra 2016 og frem mod 2030 planlægger RZD at øge hastigheden på strækninger mellem Ruslands øvrige storbyer, og derudover vil selskabet udbygge skinnenettet med mere end 20.000 km nye skinner.

Gang i råstofudvinding

Russerne skal køre i højhastighedstog, og nye jernbanelinjer skal anlægges for at få gang i udviklingen i de fjerne og tyndtbefolkede egne. I alt skal de russiske statsbaner, RZD, frem mod 2030 moderniseres for 2.140 mia. kr. eller et beløb, der svarer til 100 storebæltsbroer, fremgår det af en ny jernbanereform.

Selv om nogle af disse nye jernbanelinjer skal transportere råstoffer fra miner og felter, der ikke er anlagt endnu - ligesom olierørledningen Østsibirien-Stillehavet - giver det ganske god mening, siger Sergej Sjarapov, som er vicedirektør ved RDZ's Institut for teknisk-økonomiske undersøgelser og projektering af jernbanetransport.

»Der er store råstofforekomster i det østlige Sibirien, men der er ingen, der vil investere i udvindingen af dem, før der er garanti for, at man kan skaffe disse råstoffer ud på verdensmarkedet til konkurrencedygtige priser,« siger han.

Hensigten med de over 20.000 km ny jernbane er netop at trække investeringer til de områder i Rusland, der har de største naturrigdomme og den laveste befolkningstæthed.

Eksempelvis skal den 400 kilometer lange Norilskbane - 300 kilometer nord for polarcirklen - omsider forbindes med det øvrige russiske jernbanenet. Det vil betyde store besparelser i forhold til i dag, hvor malm fra Norilsk transporteres med tog til Dudinka på Jenisejfloden, hvorfra det med isbrydereskorte sejles gennem Ishavet til Murmansk og Arkhangelsk i det nordvestlige Rusland. I forårsmånederne kan ruten ikke besejles, fordi vandstanden i Jenisej stiger med op til 15 meter.

»Opgaven består i at sikre adgang til nye miner og perspektivrige industriområder og at udvikle de tyndt befolkede egne af landet,« sagde præsident Vladimir Putin, da han i sidste uge diskuterede planerne med RZD's ledelse.

I dag er der syv af Ruslands 86 regioner, som ikke har noget jernbanenet overhovedet, og i ti andre regioner er det underudviklet.

Demografiske bagtanker

Russerne skal køre i højhastighedstog, og nye jernbanelinjer skal anlægges for at få gang i udviklingen i de fjerne og tyndtbefolkede egne. I alt skal de russiske statsbaner, RZD, frem mod 2030 moderniseres for 2.140 mia. kr. eller et beløb, der svarer til 100 storebæltsbroer, fremgår det af en ny jernbanereform.

Det er samtidig målet, at investeringerne standser - og helst vender - affolkningen af Sibirien samt øger arbejdskraftens mobilitet i det 13 mio. kvadratkilometer store område. Befolkningstallet i Rusland falder med omkring 700.000 om året, og mange russere frygter, at den store kinesiske indvandrerbefolkning i landets sydøstlige provinser med tiden vil vinde hævd på disse områder og måske også dele af Sibirien.

Det er dog et emne, som russiske politikere omhyggeligt undgår, men ifølge flere befolkningseksperter, bl.a. seniorforsker ved det russiske Videnskabernes Akademis Institut for Demografiske Prognoser Dmitrij Bogojavlenskij, kan det blive resultatet, hvis ikke Rusland ændrer sin immigrationspolitik.

Sidste år foreslog guvernøren i Vladivostok, Sergej Darkin, at tiltrække fem til syv mio. russere fra det tidligere Sovjet og fra andre egne af Rusland for skabe en megapolis i området. Det ville i givet fald fordoble indbyggertallet i Russisk Fjernøsten, hvor der i dag bor syv mio. mennesker.

Godt halvdelen af anlægsprisen på 2.140 mia. kr. vil RZD finde i sit budget og ved at sælge aktieandele i sine datterselskaber. Den anden halvdel, 1.000 mia. kr., skal finansieres af staten.