De nemme antibiotika-sejre er vundet: »Staten må tage ansvar og investere«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

De nemme antibiotika-sejre er vundet: »Staten må tage ansvar og investere«

Hvert år dør 3.000 danskere af en infektion, der ikke kan behandles, fordi bakterien er resistent over for antibiotika. I Europa er resistente bakterier årsag til 25.000 årlige dødsfald. Det er ifølge WHO en af de væsentligste trusler mod menneskers sundhed.

Udviklingen går kun én vej: Stadig flere bakterier udvikler resistens over for de antibiotika, der findes på markedet. De naturlige stoffer fra bakterier og svampe er for længst fundet. Og medicinalbranchen er ikke længere interesseret i området. Kun to-tre virksomheder i hele verden forsker i og fremstiller antibiotika.

Staten må på banen

Derfor opfordrede dr.med. Hans Jørn Kolmos, der er professor og forskningsleder på Syddansk Universitets afdeling for klinisk mikrobiologi, i lighed med flere fagfæller lige før påske til, at staten aktivt medudvikler ny antibiotika.

Hans Jørn Kolmos blev i 2000 professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved klinisk mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Han har bidraget til opklaring af sygdomsudbrud, og de medicinske studerende har kåret ham til årets underviser. (Foto: Syddansk Universitet) Illustration: Syddansk Universitet

Det danske sundhedssystem er baseret på, at det er markedet, dvs. medicinalindustrien, der udvikler nye præparater. Hvorfor skal staten gribe ind i det system?

»Fordi erfaringen viser, at det gør markedet ikke selv. Antibiotikaforskningen er prioriteret ned i de fleste medicinalfirmaer, fordi det har vist sig at være en usikker forretning.«

»Netop fordi bakterierne udvikler resistens, kan det stof, der er værdifuldt den ene dag, miste sin betydning efter et par år. Dertil kommer, at vi, for at forhale resistensudviklingen så længe som muligt, råder til at lade være med at bruge stofferne, medmindre det er strengt nødvendigt, og desuden kun bruge de nye stoffer, når de gamle ikke kan bruges. Det budskab står vi ved, for det er sådan, det skal tackles, men det fremmer jo ikke kommercialiseringen,« erkender Hans Jørn Kolmos.

Sundhedsministeren synes ikke, det er statens opgave at udvikle nye antibiotika, men er åben over for et samarbejde mellem det offentlige og det private. Hvordan kunne det foregå?

»Hvis samfundet vil have den slags stoffer, må det gå ind og tage et medansvar. En model for samarbejde er, at Højteknologifonden medfinansierer et større projekt, hvor både industri og universiteter investerer penge i et joint venture,« siger Hans Jørn Kolmos.

Selv om en sådan fondsmedfinansiering normalt forudsætter, at projektet på længere sigt bliver profitabelt, mener han, at en vis veldædighed kan tænkes ind, når det handler om folks sundhed.

»Desuden kan det vise sig at blive en god forretning for staten at medudvikle på antibiotikapræparater, der kan eksporteres. Det forudsætter, at præparatet eller den nye anvendelse af det kan patenteres. Det kunne anspore et medicinalfirma til at medudvikle,« vurderer Hans Jørn Kolmos.

Gå i genbrugskassen

Hvor dyrt er det at gøre det?

»Det afhænger af, om man skal starte forfra, eller om man kan være heldig at komme ind på et område, hvor der i forvejen er noget forskning. At udvikle et nyt stof er frygtelig kostbart og koster medicinalfirmaet i størrelsesordenen én milliard kroner.«

Så i stedet for at gå den lange vej ud i naturen og finde en svamp eller en jordbakterie, der producerer et antibiotikum, sådan som antibiotikafolkene historisk har gjort, bør de gå i genbrugskassen, opfordrer Hans Jørn Kolmos.

»Værdien ved at sætte universitetsverdenen og industrien sammen er jo, at mange i universitetsverdenen arbejder med projekter, der aldrig når frem til det kommercielle lag. Man skulle måske på et meget tidligere tidspunkt i disse processer samarbejde om det. Så ville det sandsynligvis gå op for nogen, at et stof, der tidligere blev brugt til et andet formål, faktisk viser sig at have en effekt på bakterier,« siger Hans Jørn Kolmos og bruger sin egen afdeling, hvor man undersøger gamle psykofarmaka, som kan have en vis bakteriedræbende virkning, som eksempel.

Et andet eksempel er Novozymes, der forsker i de peptider, som både mennesker og dyr udskiller på deres slimhinder, og som har antibakterielle egenskaber.

Det første antibiotikum blev opfundet i 1928. Hvor står vi egentlig henne i antibiotikum-udviklingen?

»Det er mange år siden, der for alvor er sket noget nyt. De stoffer, der kom i 1928, var sulfoamiderne, i 40'erne penicillinen, og i 50'erne og 60'erne blev der fundet mange nye antibiotika. I de seneste årtier er antallet af nye stoffer og nye klasser af antibiotika aftaget markant. Succeserne inden for de seneste 15-20 år kan tælles på mindre end en hånd,« vurderer Hans Jørn Kolmos.

De lette sejre er vundet

Skyldes det mangel på forskning, eller er der bare ikke flere stoffer?

»De lette sejre er jo vundet. Alt det, der lå og lyste op, dvs. de naturlige midler, der blev syntetiseret, og som penicillin er det mest fremstående eksempel på, er for længst fundet. Nu kommer det mere besværlige,« forudser Hans Jørn Kolmos, som foreslår at tænke i nye baner, som eksempelvis kombinationen af syntesekemi og antibiotika.

Er det virkelig nye antibiotika-typer, der skal til? Hvor langt kan man nå med en mere disciplineret lægestand og levnedsmiddelindustri?

»Det er i høj grad et både-og. Først og fremmest skal man holde hus med de eksisterende antibiotika. Og lægerne er ikke blevet mere disciplinerede,« mener han.

»Der er et pres for at blive hurtigt rask, selv om mange antibiotika-kure bare afkorter sygdomsforløbet med en eller to dage. Det taler imod at se tingene an og lade naturen selv ordne det.«

Men det er langtfra kun sundhedsvæsnet, der bidrager til de resistente bakterier. Det samme gør fødevarebranchen ved at behandle dyr:

»Selv om påstanden er, at forbruget i Danmark er lavt, så er forbruget til dyr voldsomt. Der bliver brugt mere end dobbelt så meget antibiotika til dyr som til mennesker,« oplyser Hans Jørn Kolmos.

Hans Jørn Kolmos mener faktisk, at samfundet på det område ligger 15-20 år bagefter sin restriktive holdning til forurening af grundvandet:

»Lige så vel som man i landbruget ikke har retten til at forurene, har man heller ikke retten til at lave resistente bakterier. At forurene miljøet med resistensgener er en lige så alvorligt som at forurene med kvælstoffer og pesticider.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Men det er langtfra kun sundhedsvæsnet, der bidrager til de resistente bakterier. Det samme gør fødevarebranchen ved at behandle dyr:

»Selv om påstanden er, at forbruget i Danmark er lavt, så er forbruget til dyr voldsomt. Der bliver brugt mere end dobbelt så meget antibiotika til dyr som til mennesker,« oplyser Hans Jørn Kolmos.

Hans Jørn Kolmos mener faktisk, at samfundet på det område ligger 15-20 år bagefter sin restriktive holdning til forurening af grundvandet:

»Lige så vel som man i landbruget ikke har retten til at forurene, har man heller ikke retten til at lave resistente bakterier. At forurene miljøet med resistensgener er en lige så alvorligt som at forurene med kvælstoffer og pesticider.«"

  • 0
  • 0

Spekulerer over, om der ikke er en lille talfejl.
Som skrevet står

Hvert år dør 3.000 danskere af en infektion, der ikke kan behandles, fordi bakterien er resistent over for antibiotika. I Europa er resistente bakterier årsag til 25.000 årlige dødsfald.

3.000 af 25.000 er rundt regnet hver ottende. Enten har vi et virkelig seriøst problem i DK, elller også kan 'de' noget i resten af EU vi bør lære af.

Alternativet er enten 300 (25.000), eller (3.000) 250.000.

Hvis 3.000 af de nogle og halvtreds tusinde der dør årligt i DK skyldes infektioner der ikke kan behandles har vi ligeledes et problem.

300 af 25.000 er 1.2%. Der er godt 500.000.000 borgere i EU (2010). 1.2% af 500.000.000 er 6.000.000, hvilket korrelerer vel med indbyggertallet i DK.

Mvh
Christian

  • 0
  • 0

Hej Christian

Jeg har tidligere i dag skrevet til journalisten herom, men der er åbenbart weekend ...

Skal vi ikke vente til i morgen og få sat de rigtige nuller på? Alternativ er vi sq nogle svæklinger i lille Dannevang ...

Mvh
Stig

  • 0
  • 0

Det vil sige, at du acceptere det anførte om landbrugets indflydelse/konsekvenser på resistensproblemet?

Hvis populationsdynamik ignoreres, er der ikke noget at diskutere.
Skal landbruget absolut inddrages, burde der være et større ansvar, og svar, fra de praktiserende dyrlæger.
Jeg er kun enig i at indlægget er en ret ensidig fremstilling, det er meget belejligt at [b]SSI[/b] ligger under [b]DTU[/b]. Findes der ikke længere nogle kompetencer herfra?

Om svine MRSA skriver SSI:

Den resistente stafylokokbakterie, såkaldt svine-MRSA, der i stigende grad forårsager infektioner i mennesker, ser ud til oprindeligt at stamme fra mennesker. I den oprindelige form har bakterien været følsom overfor antibiotika, men har udviklet resistens efter den har skiftet vært fra mennesker til svin. Det har danske forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut i samarbejde med amerikanske kolleger vist ved at sammenligne den komplette arvemasse fra stafylokokbakterier fundet i svin og mennesker.

kilde:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Forskningsnyt/20...

  • 0
  • 0

I stedet for at give op kunne man anvende et af de potente naturlægemidler som er notificeret hos Lægemiddelstyrelsen og som har en god effekt på infektioner, uanset resistens.Præparaterne kan gives som drop og koster under kr. 100 i døgnet.

  • 0
  • 0

Selv om påstanden er, at forbruget i Danmark er lavt, så er forbruget til dyr voldsomt. Der bliver brugt mere end dobbelt så meget antibiotika til dyr som til mennesker,« oplyser Hans Jørn Kolmos

Det lyder da egentlig ikke voldsomt når man tager i betragtning, at der alene af et enkelt husdyr, svin, er 5-6 gange så mange som der mennesker.

Hvad vil Kolmos og Stig Per gøre?
Aflive dyrene når de bliver syge?
Eller forstiller man sig at dyrevelfærden kan hæves til et niveau hvor dyrene slet ikke bliver syge?

  • 0
  • 0

Hej Claus

Nu overfortolker du mit indlæg!

1) Nu overfortolker du mit indlæg; f.eks. bruges der i landbruget antibiotika fordi smågrisene afvænnes for hurtig samt flere andre gange i processes, herunder behandling af hele besætninger i stedet for det enkelte dyr alene af økonomiske grunde. Den diskussion har vi tidligere haft!

2) Jeg vil hellere give en gris et skud med boltpistolen end at se et menneske dø, fordi nogle erhvervsinteresser er skyld i at mennesker dør for at nogle kan tjene et par kroner ekstra.

3) Som Jan Damgaard skriver - hvad er dyrlægernes rolle i dette spil?

4) Hvorfor er det den danske stat, der "må tage ansvar og investere" - lyder lidt som den danske model, hvor vi på ny vil opfinde den dobbeltdybe tallerken. Så hellere et langsomt arbejdende udvalg/ekspertgruppe i EU-regi eller helst non-profit under WHO!

Den her må stå for din egen regning Claus:
"Eller forstiller man sig at dyrevelfærden kan hæves til et niveau hvor dyrene slet ikke bliver syge?"

Så langt når man nok aldrig, men det er der man skal hen med hensyn til både dyr og mennesker. Min holdning er, at det er bedre at forebygge end behandle i disse tilfælde!

At du ikke synes, at landbrugets antibiotikaforbrug er særligt voldsomt; ja så synes jeg du skulle læse Gul-ordningen igen!

Dette er ikke et angreb mod landbruget, men et udtryk for, at man skal se løsninger i helheder - wa' hjælper det, at vi opfinder et "vidundermiddel" i Danmark og når vi så kommer hjem fra oversøiske stationer dratter vi om som fluer?

Hop nu ud af den landbrugsbobbel og kom frem i skoene og vær' med til at komme med helhedsløsninger, der også omfatter landbruget - Morten Koch æraen er ved at være ovre!

  • 0
  • 0

.. Så hellere et langsomt arbejdende udvalg/ekspertgruppe i EU-regi eller helst non-profit under WHO!

I den ideelle verden! Tamiflu som mange stater brændte inde med tyder jo netop på, at WHO styring ikke er hensigtmæssigt, ligesom pandemi-hysteriet.
Så længe der ikke er noget realistisk, og velfungerende, alternativ, bør de nationale og regionale stater varetage nationens og regionens sundhed.
Det er det de er valgt til at varetage, ingen ansvarsflugt, tak.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Så sender vi bare begge en 200 kroner seddel til Hans Jørn Kolmos, ligesom resten af danskerne og problemet - eller måske kun et problem - er løst.

Den ideelle verden findes hellere ikke og dem på Borgen vil ikke afsætte milliarden - så det må blive internationalt.

Men skal der tjenes penge på dette eller skal pengene bruges i et non-profit selskab med udvikling som hovedformål?

  • 0
  • 0

"Eller forstiller man sig at dyrevelfærden kan hæves til et niveau hvor dyrene slet ikke bliver syge?"

Så langt når man nok aldrig, men det er der man skal hen med hensyn til både dyr og mennesker. Min holdning er, at det er bedre at forebygge end behandle i disse tilfælde!

Jammen så vi er vi jo rørende enige :)

Forbygning først og behandling når dyr eller mennesker alligevel bliver syge.

Tilbage står selvfølgelig om vi har den rette balance mellem forbyggelse og behandling i dag. Det ved jeg ikke, men det gør da indtryk at dyrene behandles så meget mindre end mennesker.

  • 0
  • 0

Den ideelle verden findes hellere ikke og dem på Borgen vil ikke afsætte milliarden - så det må blive internationalt.

Som EU?

Men skal der tjenes penge på dette eller skal pengene bruges i et non-profit selskab med udvikling som hovedformål?

Non-profit selskaber som telefon-, el-, forsikrings- og kreditforeningsselskaber? Er det ikke utopi? Det kræver et klart defineret mandat i selskabets konstruktion fra politisk side.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Så vil jeg vende det om til et spørgsmål::

Og medicinalbranchen er ikke længere interesseret i området.

Synes at problemstillingen er lidt for alvorligt til, at der ikke er nogen der kommer med gode forslag til det videre forløb ...

Har du et bedre bud?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten