De fleste vira og bakterier falder ned fra himlen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

De fleste vira og bakterier falder ned fra himlen

Satellitbillede, der viser de to hyppigste meteorologiske scenarier, hvor enorme mængder af virus (transporteret via Atlanterhavet) og bakterier (transporteret af støv fra Sahara) deponeres i de høje bjerge i Sierra Nevada og globalt. Illustration: Nasa Visible Earth

Hver dag cirkulerer næsten en milliard vira og flere end 20 millioner bakterier i Jordens atmosfære og falder efter en rejse på flere tusinde kilometer ned og deponeres højt oppe i det spanske bjergområde Sierra Nevada nær Granada.

Det konkluderer en international forskergruppe med University of Granada i spidsen på baggrund af et forskningsprojekt, hvor man har målt vira og bakterier i atmosfæren i bjergregionen mellem 2,5 og 3 km over havniveau.

Det er første gang, at det er målt, og forskningsprojektet bliver betegnet som et pionerprojekt, der hjælper med til at forstå, hvorfor genetisk identiske vira over de seneste 20 år er blevet fundet på fjerne steder og i meget forskellige økologiske miljøer på Jorden.

Forskerne har også været i stand til at se, om vira og bakterier primært er blevet transporteret over Atlanterhavet eller fra Sahara i Afrika.

Støvbæltet og havenes betydning

Virus og bakterier er normalt ikke luftbårne i sig selv, men binder sig til jordstøv eller marine aggregater. Og normalt antager man, at ørkenerne er hovedkilde til støv og bakterier.

Læs også: KU-forsker: Støv i atmosfæren skubbede istiderne helt ned i dybfryseren

Meteorologisk taler man om et støvbælte, der ligger mellem 20 og 50 grader nordlig bredde, og går mellem Nordafrika, Mellemøsten og Central- og Sydasien.

Selv om 70 procent af jordkloden er dækket af hav, har kun få studier undersøgt betydningen af oceanernes rolle som kilde til, at luftbårne mikroorganismer kan blive transporteret over lange afstande gennem atmosfæren. Men her har man altså kunnet måle sig frem til oprindelsen – om vira og bakterier kom fra Sahara eller Atlanterhavet.

Våde og tørre vira og bakterier

I forskningsprojektet har forskerne undersøgt tørre og våde vira og bakterier på to forskellige steder i Sierra Nevada-bjergene i Spanien. Ligesom forskerne har set på, hvordan de meteorologiske forhold og størrelsen på aerosolerne påvirker vira og bakterier.

Læs også: Forurening fra skibe skaber tordenvejr over travle sejlruter

Der er benyttet to forskellige standardmetoder til indsamling af prøver (MTX ARS 1010-collectors), der kan skelne mellem tørt og vådt ved hjælp af en fugtighedsmåler, der aktiverer et aluminiumlåg, der dækker eller åbner den tørre eller våde opsamler afhængigt af de meteorologiske forhold.

Hver ’opsamler’ dækkede et areal på 667 cm2 og 30 cm i højden, og stod på 1,1 meter høje ben.

Målerne var placeret i en højde af cirka tre km over havniveau, hvor grænsen til støvbæltet cirka ligger 1,7 km over havniveau.

Målerne blev installeret samtidigt, og prøverne blev synkront indsamlet enten hver 7. eller 14. dag i snefrie perioder.

Forskerne har benyttet en model udviklet af USA’s National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) Air Resources Laboratory kaldet Hybrid
SingleParticle Lagrangian Integrated (HYSPLIT) til at undersøge, hvor luftmassen stammer fra.

Markant flere vira end bakterier

En overraskende detalje var forskellen på mængden af vira og bakterier, for forekomsten af vira var viste sig at være mellem 9 og 461 gange højere end bakteriernes.

Hvor forskerne altså referer til førnævnte tal; en milliard vira og flere end 20 millioner bakterier.

Normalt deponeres vira og bakterier ved hjælp af regnudvaskning og tyngdekraft i atmosfæren. Men regn ser ud til at være mindre effektiv til at fjerne vira fra atmosfæren end bakterier.

Forklaringen må skyldes størrelsen af de partikler, som vira og bakterier klæber sig til, mener forskerne.

Forskerne kunne nemlig se, at de fleste vira ankommer via havet og transporteres ved hjælp af organiske partikler, der er mindre end de partikler, som bakterier klæber sig på. Det betyder, at vira kan blive i atmosfæren i længere tid og transporteres over større afstande, konkluderer Dr. Isabel Reche fra University of Granada.

En frøbank for økosystemer?

Ifølge forskerne er der altså tegn på, at bakterier og vira kan forblive levedygtige selve efter transport over lange afstande, hvilket også er i overensstemmelse med den brede spredning af mikrober på tværs af meget fjerne økosystemer, skriver de.

Læs også: Svalbards globale frøbank fejrer 10 år med en million ’flag’ i lagkagen

Konsekvensen er, at bakterier og vira kan få betydning lokale økosystemer.

Men i stedet for at se som det som en negativ konsekvens, bør man – ifølge forskerne - betragte det som en slags frøbank, der giver økosystemer mulighed for hurtigt at tilpasse sig miljømæssige ændringer.

Ingeniøren har bedt hovedforfatteren til studiet, Isabel Rehce, om at uddybe det med betydningen af ’frøbank’.

Ingeniøren har bedt hovedforfatteren til studiet, Isabel Rehce, om at uddybe det med betydningen af ’frøbank’.

Hun henviser der til et studie, som hendes kolleger har været involveret i tilbage i 2010, hvor man kan se, hvordan organismer går i dvale og danner en form for en frøbank for at overvinde ugunstige miljøforhold.

På den måde kan frøbanker være med til at sikre biologisk mangfoldighed senere, når klimaet ændrer sig.

Den videnskabelige artikel om bakterier og vira er publiceret i ISME Journal: Multidisciplinary Journal of Microbial Ecology (der hører under Nature) og kan ses her.

Forstår ikke helt at der i artiklen nævnes 20 mio bakterier i jordens atmosfære. Det er meget meget lidt.
Til sammenligning er der i 1ml havvand ca 1mio bakterier. I 1 gram jord 10-20 mio bakterier, og i et gram afføring 100 mia.

Så bare bidraget fra en fugleklat fra en forbipasserende trækfugl er jo mange gange større end det der nævnes her. Måske er det misforstået.

  • 5
  • 0

Vira skal have en værtscelle til at duplikere sig. Bakterier skal også et medium med optimale forhold, for celledeling.
Med luftspredning, skal der ikke mange til.

  • 0
  • 1