De fleste DSB-pendlere går glip af erstatning, mens enkelte snyder sig til for meget
En ny beretning fra Rigsrevisionen viser, at teknikken driller hos DSB, når det gælder pendlerrejsetidsgarantien, som 15-25 pct. af alle pendlere er tilmeldt.
Rapporten ved navn Information og kompensation til togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger lister en række problemer op, som revisorerne ikke har fundet tilfredsstillende.
Samme pendler tæller 6-8 gange
DSB oplyser løbende Transportministeriet og Det Europæiske Jernbaneagentur om, hvor mange pendlere der er tilmeldt pendlerrejsetidsgarantien.
Tallet hos dog været alt for højt, da DSB ikke har fraregnet, hvad Rigsrevisionen kalder inaktive tilmeldinger. Det skyldes, at hvis du får ny telefon, vil ændre din pendlerstrækning eller af andre årsager har oprettet dig igen i systemet, så har de ikke meldt dine gamle enheder fra. I stedet har hver eneste tilmelding et unikt stamkortnummer, og DSB har oplyst antallet af stamkortnumre i stedet for antallet af unikke personer tilmeldt pendlerrejsetidsgarantien.
»Dermed kan den samme pendler figurere flere gange i de tal, DSB har rapporteret,« lyder det i rapporten, der anslår, at DSBs tal har været 6-8 gange for høje.
DSB har overfor Rigsrevisionen lovet, at de vil ændre deres rapporteringspraksis i fremtiden.
Oplyser ikke ordenligt
Rigsrevisionen konkluderer, at der er et betydeligt fald i antallet af passagerer, der kender deres ret til kompensation i tilfælde af forsinkede eller aflyste tog, hvis man sammenligner med tal fra 2007. Kendskabet for basisrejsetidsgarantien er i perioden faldet fra 88 pct. til 50 pct, mens tal for pendlerrejsetidsgarantien er faldet fra 54 pct. til 24 pct.
Selvom digitaliseringen langt hen ad vejen ser ud til fungere hos DSB, hvor 88 pct. af passagererne er selvbetjente, så efterlader det altså et hul i folks bevidsthed om deres rettigheder. De 12 pct., der møder op i et billetkontor har adgang til information om rejsetidsgarantien i brochurer og lignende, mens de digitale brugere må søge oplysninger på DSBs hjemmeside, hvilket rapporten dog afslører ikke er tilstrækkeligt.
»DSB har ikke udbredt information om kompensation gennem højttalerudkald ved konkrete forsinkelser og aflysninger til informationsstandarderne for alle togtyper,« lyder rapporten, der senere understreger:
»Ved konkrete forsinkelser på over 30 minutter fremgår det ikke af DSB’s servicestandard for højttalerudkald i alle typer tog, at togpersonalet skal oplyse kunderne om DSB’s rejsetidsgaranti.«
Desuden oplever pendlere, der er tilmeldt pendlerrejsetidsgarantien, at selvom de er korrekt tilmeldt og alt kører automatisk, så stopper det med at fungere pludseligt. Det skyldes typisk, at zoner bliver omlagt, eller at pendleren ændrer sit rejsemønster.
Uanset grunden, så resulterer det i, at der udstedes nyt stamkortnummer til pendleren, men det bliver vedkommende ikke oplyst om, påpeger Rigsrevisionen. Og da udbetalingerne er afhængige af pendlerens stamkortnummer, så vil pendleren ikke længere modtage kompensation, før vedkommende selv opdaterer stamkortnummeret i systemet.
Pendlere kunne tilmelde sig forkerte strækninger
På nogle områder er det dog også pendlerne, der snyder DSB. Når garantien faktisk bruges til at udbetale penge til en pendler, bliver størrelsen på beløbet afgjort af, hvilken strækning vedkommende rejser. Hvis du rejser på en rejse med mange forsinkelser, så har du ret til mere kompensation.
Her har pendlere dog frit kunnet tilmelde sig strækninger, der har givet højere kompensation, end de har haft krav på.
DSB har været opmærksomme på denne problemstilling siden 2016, men har ikke rettet det før nu, hvor DSB fjerner muligheden for, at pendlere tilmelder sig strækninger, de ikke rejser på.
DSB anslår desuden, at denne type udbetalinger udgør under 1 pct. af den samlede udbetaling.
