De danske fregatter kan blive mere offensive end nogensinde før
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

De danske fregatter kan blive mere offensive end nogensinde før

Sidste år angreb de to amerikanske destroyere USS Porter og USS Ross den syriske luftbase Shayrat med 59 Tomahawk-krydsermissiler. Illustration: US Navy/Raytheon

Tidligt om morgenen 7. april sidste år regnede 59 Tomahawk-krydsermissiler ned over de syriske regeringsstyrkers luftbase Shayrat i Homs.

Bygen af missiler, som blev affyret fra to amerikanske destroyere i Middelhavet, USS Porter og USS Ross, markerede det første amerikanske angreb i Syrien med Assad-styrets forsvar som officielt mål, som en reaktion på regeringsstyrkers angreb med kemiske våben på byen Khan Shaykhun får dage forinden.

Angrebet udgjorde samtidig det seneste eksempel på den rolle, Tomahawk-missilet mere end noget andet våben har fået siden sin operative debut under Golf-krigen: Som et såkaldt first strike-våben, anvendt på op til 2.500 kilometers afstand mod de bedst beskyttede militære stillinger bag fjendens grænser.

Illustration: MI Grafik

Mest kontroversielle del af ny aftale

De samme krydsermissiler kan inden for få år være at finde i affyrringssystemerne på de danske fregatter. Ingeniøren har over den seneste uges tid beskrevet en række af de største ændringer for det danske forsvar, som det nye forsvarsforlig fører med sig, herunder sonarer og torpedoer til ubådsjagt og nye SM2-missiler til at forsvare de danske fregatter.

Ingen af disse planlagte nyanskaffelser er imidlertid så omstridte som planerne om for første gang at udstyre danske skibe med krydsermissiler.

»Krydsermissiler bruges mod de allerbedst beskyttede mål i fjendtligt terræn. Med andre ord nogle af de allersværeste militære opgaver,« siger kommandør Per Bigum Christensen, chef for den maritime division i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Læs også: Vil verdens første dronekrig foregå i Syrien?

»Med krydsermissiler vil vi kunne gennemføre den type missioner, som vi har set amerikanerne udføre i Irak, Libyen og Syrien. Det kan være massive angreb mod flybaser, radarinstallationer eller kommandostationer, hvor man på ganske kort tid slår den militære infrastruktur i stykker for det pågældende lands væbnede styrker,« siger han.

Muligt indkøb mellem 2023 og 2026

Det skal i første omgang, med forligstekstens ord, undersøges, om der er behov for at anskaffe længererækkende præcisionsmissiler med henblik på et eventuelt indkøb på mellemlang sigt. Det vil i praksis sige i årene 2023 til 2026.

Hvis forløbet ender med, at Danmark køber krydsermissiler, bliver der formentlig tale om netop Tomahawk, eftersom de tre danske fregatter i Iver Huitfeldt-klassen i forvejen sejler rundt med den MK41-missillauncher, der passer til dem.

Læs også: Syrien er skueplads for verdens mest brutale våben

Hvis det sker, bliver Danmark det første land ud over USA og Storbritannien til at råde over Tomahawk-missiler. Og så er det ikke usandsynligt, at Danmark fremover bliver bedt af Nato-partnere om at være blandt de første til at gennemføre angreb i væbnede konflikter.

»For hvis vi har så stærke våben i kammeret, vil de også blive brugt,« siger kommandør Per Bigum Christensen.

Truslen fra Kaliningrad

Hvis de danske styrker kommer til at råde over så offensive våben som krydsermissiler så tæt på de russiske Iskander-missiler i Kaliningrad, vil det med al sandsynlighed blive opfattet af den russiske regering som en provokation, som flere danske militærforskere tidligere har påpeget.

Det er netop de ballistiske Iskander-missiler, som det russiske forsvar har opstillet på et ukendt antal steder i Kaliningrad over de seneste år, der udgør baggrunden for den danske interesse i krydsermissiler.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og flere andre forsvarsordførere har udtrykt voksende bekymring for missilstillingerne, som har tilstrækkelig rækkevidde til at nå København og det meste af Sjælland, og som gør det muligt for de russiske styrker at kontrollere Østersøen.

Forsvarsministeriet understreger imidlertid, at det ikke ligger fast, hvilken type af missiler, et eventuelt dansk indkøb kommer til at omfatte. Et alternativ til Tomahawk kan være det nye krydsermissil Joint Strike Missile, som norske Kongsberg udvikler til blandt andet Danmarks kommende kampfly, F-35. Det har en betydeligt kortere rækkevidde på lidt over 500 kilometer, hvilket til gengæld gør det særligt egnet mod mål som mobile missilsystemer, der hyppigt flyttes rundt.

Læs også: Nordmænd satser på eksportsucces med krydsermissil til F-35

»Missiler som Tomahawk og Joint Strike Missile til F-35 er begge langtrækkende og kan angribe med stor præcision. Der er klare fordele og ulemper ved begge dele. Forskellen ligger eksempelvis i tiden fra afskydning, til målet rammes: Skal missilet flyve rigtig langt, kan situationen i målområdet nå at ændre sig meget på de 30-45 minutter, det tager at nå frem,« siger major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

Ikke helt de første

Helt uden erfaringer med krydsermissiler er det danske forsvar ikke. Søværnet har længe rådet over de såkaldte Harpoon-antiskibsmissiler, som også kan benyttes mod landmål. Nogle læsere vil kunne huske, at det var et Harpoon-missil, der i 1982 utilsigtet blev affyret fra en dansk fregat og ramte et sommerhusområde i Nordvestsjælland, hvor det totalskadede flere huse.

Læs også: Missilskjold beskytter ikke mod langtrækkende missiler

»Danmark har rent faktisk krydsermissiler i forvejen, i form af Søværnets Harpoon-missiler. Det er i realiteten et sømålsmissil, men det har også en land attack mode,« siger Per Bigum Christensen fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Harpoon-missiler har imidlertid væsentlig kortere rækkevidde end Tomahawk-missiler, og de er ikke udviklet til at navigere i de samme terrænændringer som krydsermissiler mod landmål, eftersom sømålsmissiler er lavet til at bevæge sig i meget lav højde, kendt som sea skimming, fortæller Per Bigum Christensen.

Tja, hvis der var nogen tvivl om hvorvidt de danske fregatter ville være på listen over taktiske nukleare mål (mål der skal udslettes med 100% sikkerhed), så er denne tvivl hermed fejet af bordet.
Så må man håbe de er til havs den dag hvor det hele ramler sammen.

  • 4
  • 17

Hvis der er så stor krise i verden, at der er overhængende farer for krig med Rusland, så tror jeg ikke de ligger i havn.

Dernæst tror jeg ikke, man vil benytte et nukleart angreb til at forsøge at uskadeligøre fregatterne, der ville man nok benytte, et konventionelt krydsermissil, eller flere.
Brugen af nukleare sprænghoveder er ikke noget man lige starter med, da så er krisen eskaleret til sidste trin, og så er der ingen vindere men kun tabere.

  • 17
  • 0

Fordi man anskaffer sig et slagkraftigt våben er nødvendigvis ikke det samme som man gør brug af det.

Russerne vil sandsynligvis i dag sige, at det er en provokation, men undskyld mig, hvad er det så lige russerne laver og har gang i, missiler i Königsberg, masseåbninger af gamle og nye militærbaser i Arktis, besættelser i 3 europæiske lande, krigsforbrydelser i Syrien, trollefabrikker der allerede har kostet f.eks. Mærsk milliarder af kroner osv. Det sidste jeg har læst er at Rusland har flyttet 6 nukleare sprænghoveder til Krim halvøen, altså atomvåben på besat land, hvis det ikke er en provokation, så ved jeg ikke hvad det er, skal det bare ignoreres?

Næ, nok vil russerne sige og skråle provokation, men inderst inde tænker de nok respekt, og så kan man jo mødes mere på lige fod, i stedet for, at tilstræbe en ny 9 april, hvor tyskerne bare kunne vade over grænsen uden egentligt modstand. Det skal kunne gøre ondt hvis nogen piller ved Danmarks suverænitet!

At de danske fregatter så bliver nukleare mål, hvilket i sig selv stadig synes vildt overdrevent, betyder vel blot, at de førhen ikke har været betragtet som nogen trussel og forhindring, eller haft nogen betydning, så det er vel kun et tegn på, at fregatterne så vil blive taget alvorlige af russerne.

Danmark kunne blive et af de mest betydningsfulde nationer i det Nord Europæiske forsvar, tør vi tage det ansvar, hvorfor ikke, og hvorfor altid overlade det til andre?

Personligt vil jeg være mere tryg ved, at det er dansk militærpersonel og danske generaler der sidder med ved bordet, og er med til at tage de store beslutninger, men hvis det skal ske, så må vi også byde ind og vise vi er helhjertede.

  • 23
  • 7