Leder: De danske bøder for at forurene naturen er til grin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: De danske bøder for at forurene naturen er til grin

I starten af juli blev der af myndigheder i henholdsvis Danmark og Storbritannien udstedt bøder til to store koncerner. Den ene, franske Total, skal betale en halv mio. kr. for at have dumpet 100 ton vandklarings- og desinfektionsmidler i Nordsøen uden tilladelse, dengang selskabet stadig hed Maersk Oil. Den anden bøde er 3.000 gange højere, 1,5 milliarder kroner. Den er formelt ikke udstedt endnu, men det britiske datatilsyn har henstillet til, at flyselskabet British Airways skal betale så stor en bøde for at have lækket en halv million kunders personlige data og kreditkortoplysninger.

Bøden til British Airways er en konsekvens af dataforordningen GDPR og er den første bøde for sjusk med persondata på et niveau, som kan mærkes. Tanken er naturligvis, at det ikke skal kunne betale sig at omgås kunders personlige oplysninger lemfældigt eller at sjuske med, hvordan de bliver opbevaret.

I årevis har vi efterlyst, at myndighederne, herhjemme hovedsageligt Datatilsynet, får både formel kompetence og tilstrækkelige ressourcer til at straffe overtrædelser af data­sikkerheden, så det kan mærkes. Derfor er der grund til at glæde sig, når datatilsyn i andre EU-lande viser vejen.

Imidlertid udstiller kontrasten mellem de to bødestørrelser, hvor langt vi har igen, når det handler om at beskytte vores miljø med samme nidkærhed, som vi beskytter vores data med.

GDPR giver mulighed for at idømme bøder på op til fire pct. af koncernernes globale omsætning, potentielt betragtelige milliardbeløb. Bøden til Total har myndighederne derimod beregnet ved at se på den gevinst, som Maersk Oil opnåede ved at dumpe kemikalierne i Nordsøen. Altså ikke noget med, hvor meget virksomheden omsætter, eller hvilke skader kemikalierne har udrettet i Nordsøen.

Selvfølgelig gør en halv mio. kr. i sig selv ingen forskel for Total. Det var måske til at leve med, hvis vores grundlæggende princip om, at forureneren selv skal betale for at rydde op i miljøet, var tilstrækkeligt til at beskytte mennesker og natur mod giftige kemikalier. Det er imidlertid ingenlunde tilfældet.

Igen og igen har kontroller fra både Miljøstyrelsen og private organisationer som Tænk fundet legetøj fyldt med kemikalier, som kan skade børn. I praksis er det nærmest straffrit at importere den slags, viser en gennemlæsning af Kemikalieinspektionens årsberetning. 13 bøder i alt blev det til sidste år, den højeste på 50.000 kr., og som de foregående år blev de fleste bøder givet for ulovlig import af sprøjtemidler til landbruget. At importører af legetøj har sendt giftig kemi ud i børneværelserne, kan stort set ikke ses i straffe-statistikken.

Sigende er det, at Miljøstyrelsen end ikke mener, at affaldsforbrændingen Norfors fortjener en bøde for gentagne gange at overskride grænseværdien for et af verdens giftigste stoffer, dioxin. Styrelsen nøjes med at regulere efter påbud, sådan som det også gjaldt en anden af Maersk Oils møgsager, nemlig udledning af olie i Nordsøen. Det kan såmænd være ganske effektivt og omkostningskrævende at leve op til påbuddene. Mærsk hævdede således at investere et milliardbeløb i at rense olie ud af det vand, der blev udledt fra platformene.

Men den store afskrækkende effekt på resten af samfundet har den type påbud imidlertid ikke, og de latterligt lave bøder, som myndighederne trods alt udsteder, signalerer langtfra, at vi tager miljø lige så alvorligt som persondata.

Den forrige miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), lovede at hæve straffene for netop farlig kemi i legetøj. Det mangler vi endnu at se resultatet af. Der er behov for en mere konsekvent gennemgang af dansk miljø­lovgivning for at bringe den på niveau med ikke blot vores moderne datalovgivning, men også befolkningens forventning om et samfund, som tager bedst muligt vare på natur, miljø og sundhed.

/mbr

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mærsks forureningssager er særligt grove fordi man bevidst har tilbageholdt oplysninger eller direkte manipuleret med målinger for at snyde myndighederne.
Samtidig virker det som om myndighederne i mange tilfælde har været tilfredse med at opretholde en kunstig virkelighed for ikke at træde store økonomiske interesser over tæerne. Der har i årevis været massivt flertal i folketinget for reelt at sætte kikkerten for det blinde øje når det gælder forureningen fra olieindustrien i Nordsøen.
Det er nu, med den nye regerings åbning på området, at vi skal have et paradigme skifte hvor påvirkningen af miljø, sundhed og klima reelt skal afspejles i grundlaget for udarbejdelse af lovgivning og miljøforvaltning i vores politiske beslutningsproces.
Det kræver samtidig en revidering af hele vores måde at opgøre værdi og økonomisk bæredygtighed. Vi har masser af penge i samfundet men et forarmet og udpint naturgrundlag. Pengene er et kunstigt menneskeskabt produkt der kan forduft ved den næste finansielle nedsmeltning som sandsynligvis er nært forestående. Naturgrundlaget i bred forstand er derimod en grundlæggende værdi .

  • 9
  • 4

I min verden er det direkte naivt at forestille sig at at Mærsk med sin store viden om kemikaliers virkning i.f.t. boreprocesser ikke har haft en anelse om at blandingen var blevet ændret. Hvorfor skulle en enkelt medarbejder ved et stort kemikaliefirma på egen hånd ændre blandingen uden i en eller anden form at have følt sig presset af ønsker fra Mærsk og kemikaliefirmaets ledelse. Og hvis dette er tilfældet er det selvfølgelig Mærsks ansvar at sikre sig at produktet er lovligt at bruge ud fra de miljøtilladelser de arbejder under.

  • 3
  • 2

Jeg er lidt lunken ved bøder for ikke at overholde regler. Staten får pengene, som så kommer alle tilgode, men det er måske ikke alle der har lidt skade. Med de meget store firmaer, bliver bøden bare væltet over på forbrugeren, som så intet får ud af det.
Det ville være mere på sin plads at enten begrænse deres virksomhed, eller endnu bedre at holde cheferne ansvarlige for regelbruddene med en mulig fængselsstraf.
Måske det er juridisk svært, men i dieselskandalen er det da prøvet.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten