De indledende miljøundersøgelser er færdiggjort, og om ganske kort tid begynder anlægsarbejdet på en ny jernbanelinje i udkanten af den estiske hovedstad Tallinn.
Dermed er Estland klar til at tage de første skridt i et af de største byggeprojekter i de baltiske landes nyere historie.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Rail Baltica.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
27 km lang lokalbane !Ikke altid. Den første jernbane i Rusland fra Skt. Petersburg til Tsarskoe Selo havde 6 ft (1829 mm) sporbredde.
Før den var der også nogle smalsporede industribaner !
Warszawa-Wien banen var også normalsporet, selv om de ~300 km lå i den Russiske del af Polen.
De oprindelige 1524 mm, er nu omdefineret til 1520 mm, det er et spørgsmål om tolerancer. Selv om Finland holder sig til1524 mm, kan man fortsat udveksle vogne mellem de to systemer.
Finland anvender heller ikke SA3 koblinger, men de anvender en centralkobling der er kompatibel med SA3 og skruekoblinger.
Russerne har altid bygget bredspor (1524 mm)
Ikke altid. Den første jernbane i Rusland fra Skt. Petersburg til Tsarskoe Selo havde 6 ft (1829 mm) sporbredde.
Alle de baner der køre med russisk bredspor (1524 mm) bruger SA3 centralkoblinger, man har også et størrer akseltryk og et størrer frirumsprofil. Så "russiske" vogne kan i almindelighed ikke køre i Vesteuropa. Derimod kan vesteuropæiske vogne omspores til kørsel på russisk bredspor.De baltiske lande har vel stadig centralkoblinger, eller måske en blanding med skruekoblinger. Mon nogen er opdateret om det.
De nye baner er nok primært bygget til at køre med nyfremstillet materiel efter europæisk standard.
SA3 og skruekoblinger kan sammekobles. Skruekoblinger kan normalt kun anvendes op til en togvægt på 3000 ton. Malmbanen bruger også SA3, med en togvægt på op til 8000 ton. Det var på grund af togvægtsbegrændsningen at Sovjetunionen skiftede til SA3, det var et stort land med stort behov for landtransport af malm og kul.
Hej Bo, er vi nu skiftet fra rustfri legeringer til jernbaneskinner..?
Siden midten af forrige århundrede har man forsøgt at lave fælles jernbaner, så tog kunne køre gennem flere lande. Sporvidde problematikken er et af forskellene mellem øst og vest, men hertil kommer så koblingerne. De baltiske lande har vel stadig centralkoblinger, eller måske en blanding med skruekoblinger. Mon nogen er opdateret om det. Det bliver sikkert ikke bare lige at køre tog fra øst til vest.
Imponerende, at man kan bygge 870 km fuldt elektrificeret højhastighedsbane igennem 3 lande og have projektet afsluttet i 2026. Måske Banedanmark kunne sende en observatør til Baltikum, så der kunne komme lidt mere skub i elektrificeringen af den jyske længdebane.
Størstedelen af de baltiske jernbaner blev bygger i tsartiden, før WW1. Som i alle andre europæiske lande, betød det at jernbanenettet var centreret om hovedstaden, og andre størrer byer. I dette tilfælde var banen St. Petersborg - Warszawa (dengang russisk) hovedbanen i det vestlige Rusland.
Russerne har altid bygget bredspor (1524 mm), i mellemkrigtstiden blev de Litauske baner ombygget til normalspor (1435 mm). Under den tyske besættelse blev alle baner ændret til normalspor.
Under den tyske fremrygning i 1941, omsporede man til normalspor. Sporene lå på træsveller, så man trak ganske enkelt sømmene op, flyttede skinnerne, og sømmede den fast igen.
Efter"befrielsen" i 1944/45, ændrede man det tilbage til bredspor.
Man glemmer ofte de baltiske landes op til 200 års tilknytning til Rusland før WW1.
Men nu blæser der nye vinde, så tilknytningen til EU er kommet i fokus.
Rutens byer plottet ind på google maps (det er via de eksisterende veje, så den siger ~700 km istedet for de 870 km togstrækningen, ifølge artiklen, ender med at blive).https://imgur.com/a/s74TNnV