Datatech-redaktør: EU's nye strategi tager kampen op mod it-giganter og Kina
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Datatech-redaktør: EU's nye strategi tager kampen op mod it-giganter og Kina

EU har helt unikke datakilder, som sammen med et tæt samarbejde mellem offentlig og privat skal bruges i AI-kapløbet. Illustration: mixmagic / BigStock

EU-kommissionen vil først og fremmest kickstarte udvikling og brug af AI-løsninger med det hvidpapir, som blev præsenteret onsdag.

Sådan lyder det fra Magnus Boye, som er redaktør for Datatech, Ingeniørens Pro-medie for professionelle, som arbejder med data og analytics.

Data-tech redaktør Magnus Boye Illustration: Lasse Gorm Jensen

Indtil videre er det nemlig USA og Kina, som er længst fremme i skoene på machinelearning og AI, imens EU er sakket bagud.

»I USA er der ekstremt meget kapital, og så har de alle de store techgiganter, og Kina har en mere afslappet holdning til persondata, som gør, at de kan mange ting«, siger Magnus Boye.

»Europa har simpelthen mistet teten på at præge udviklingen af AI. Det ser vi for eksempel på konferencer, som toppes af Google og de store amerikanske universiteter, hvor nogle af dem bruger flere penge på AI-udvikling end Danmark«, siger han.

EU's højkvalitetdata skal spændes for AI-vogn

Den nummer sjok position skal der gøres op med i de kommende år, hvis det står til EU-kommissionen. Og det skal ske gennem de særlige forcer, som landene i unionen har.

»Der er dels en meget stærk offentlig sektor, og dels et stærkt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Og så har vi nogle datakilder, som er helt unikke for Europa«, siger Magnus Boye.

Det er for eksempel store databaser med sundhedsdata af meget høj kvalitet og data fra EU's rumprogrammer.

»Det er steder, som man kan satse på og gøre til den europæiske "edge" i AI-kapløbet«, siger redaktøren.

Ikke et nyt GDPR

Ifølge Magnus Boye er industriens frygt for, at EU-planen ville blive restriktiv og bremse udviklingen gjort til skamme af det oplæg, som blev præsenteret onsdag.

Der er ikke tale om en ny GDPR-lovgivning, som kunne kvæle virksomhederne i dokumentation og bureaukrati. Tværtimod bruger kommissionen mere plads på, hvordan AI-udvikling skal hjælpes på vej end på, hvordan det skal inddæmmes.

»Der er ikke nogen undskyldning i det her papir for ikke at komme ud af starthullerne. EU-kommissionen fokuserer på, hvordan udviklingen kommer i gang og lover støtte til kompetencecentre i hvert EU-land«, siger Magnus Boye.

Datasammenskudsgilde skal udfordre Google

Meningen med centrene er at give rådgivning til virksomhederne om, hvordan de kan igangsætte AI-initiativer.

»Samtidig vil der blive satset hårdt på uddannelse, så vi også får kompetencerne - den anden side af problemet. Så der er mange gode nyheder for dem, der vil fremme AI-udvikling«, siger han.

Først og fremmest gør kommissionen det mere end klart, at den prioriterer udviklingen.

»Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, hvor meget kommissionen skruer op for retorikken. Kommissionen slår fast, at det er nødvendigt for EU's teknologiske fremtid at komme i gang - at vi ikke bare kan fortsætte som vi har gjort«, siger Magnus Boye.

Han vurderer at også danske virksomheder vil få noget ud af EU's nye AI-fokus, blandt andet med udgangspunkt i den datastrategi, som blev lanceret samtidig.

Strategien skal løse problemet med, at eksempelvis Google sidder inde med så store mængder data, at det bliver meget vanskeligt at indhente virksomheden.

Blandt svarene er en slags sektorbaserede sammenskudsgilder af anonymiseret privat og offentlig data, hvor parterne deler og får fri adgang til resten af buffetten.

Her er Google og Facebook principielt set også velkommen.

»Men man skal give for at få. Hvis Google vil være med, skal de også bidrage til festen. Kommissionen foreslår at oprette ni "dataspaces", for eksempel inden for finans og transport«, siger redaktøren.

Ansigtsgenkendelse er skudt til stolpe

Hvidpapiret indeholder også lunser til IT-vagthundene og lande som eksempelvis Tyskland, hvor offentligheden er mere kritiske over for brug af persondata end herhjemme.

Spørgsmålet om ansigtsgenkendelse og dets anvendelse er godt nok skudt til stolpe. Af dokumentet fremgår kun, at ansigtsgenkendelse leder til særlige problematikker, deriblandt i forhold til GDPR. Og at brug kun skal være mulig i særlige tilfælde.

»Den formulering synes kritikere er så vag, at den åbner for masseovervågning, fordi overvågning altid indføres ved undtagelser til regler. Derfor havde mange håbet på en stærk holdning til ansigtsgenkendelse. I stedet peger kommissionen på et behov for en diskussion om emnet«, siger Magnus Boye.

Til gengæld kigges der ind i AI-systemerne, hvor der lægges vægt på, at de ikke bare må være et lukket system - en black box - uden gennemsigtighed.

Tværtimod skal det altid være muligt at se ind i de data og processer, som ligger til grund. Og dataen, som AI'erne skal lære af, skal være repræsentativ for befolkningerne for at forebygge et bias i maskinernes resultater.

Risikable AI'er får strengere krav

Når det angår AI'ernes output, skal der altid mennesker ind over, før de bliver til en beslutning. Samtidig bliver det graden af risiko, der definerer hvad systemerne skal leve op til.

Systemer, som ikke kan medføre farlige fejl, skal overholde for eksempel GDPR-lovgivningen og reglerne for produktsikkerhed, men pålægges ikke yderligere krav.

Systemer, hvor en fejl kan være farlig - eksempelvis "hjernen" i en selvkørende bil - vil blive pålagt yderligere krav, ifølge kommissionens plan.

»Man skelner mellem AI-løsninger, som implementeres, hvor der er risiko for at gøre skade på folk, og hvor fejl er mere uskadelige. Det kunne være inden for sundhed, hvor der vil være større krav til et system, der skal hjælpe med diagnostik end et, der hjælper med at optimere planlægning i kalenderen«, siger Magnus Boye.

Hvidpapiret skal nu i høring hos borgere og lobbyister, før det kan blive til et lovforslag. Ifølge den nuværende tidsplan bliver det i slutningen af året.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Googles teknologiske forspring er simpelthen alt for stort og virksomhederne i EU mangler visioner. Vi har hægtet os på M$ og Google. Bare det at skifte et et ikke amerikanske kontrolleret OS er stort set en umulighed. Det burde være et fokus i EU at starte udviklingen af en uafhængig IT infrastruktur med egen OS, søgemaskine, cloud service o.s.v. Det svarer jo til hvis vi f.eks. fik strømmen leveret fra USA. Det er et uacceptabelt afhængighedsforhold.

  • 7
  • 4

Vestager må forbedre strategien

Med dette her kommer EU på 0.6 af Kina - vi behøver en 500-600 km/t strategi ikke et 250-320 km/t jernbane tog.

Det er en ommer.

  • 0
  • 2

"Det burde være et fokus i EU at starte udviklingen af en uafhængig IT infrastruktur med egen OS, søgemaskine, cloud service o.s.v. Det svarer jo til hvis vi f.eks. fik strømmen leveret fra USA. Det er et uacceptabelt afhængighedsforhold."

Meget enig.

Hvad gør din virksomhed, hvis MS beslutter at fordoble eller ti-doble lejen for MS Office? Den betaler, for den har intet alternativ.

EU burde støtte udvikling af opensource software, f. eks. ved IT universiteter, så opensource programmel kan få højnet kvaliteten og evt. også udvikle standarder f. eks. til brug for offentlig administration.

EU (og måske FN) burde sikre udviklingen af basisplatforme inden for computerenheder af enhver art (herunder mobiler), som ikke styres af kommercielle interesser.

Det er uholdbart at Google via Android indsamler data om hver enkelt af os. Sådanne data burde ikke lovligt kunne indsamles og lagres af et privat firma.

Facebook bestemmer, hvem der må deltage i den offentlige debat - er det ønskeligt, og hvad er modtrækket?

Også her burde EU tage et initiativ.

  • 12
  • 1

Hmm jeg har altid undret mig over at blandt andet Europa bare er forbruger og ikke selv inovator på f.eks. computere, styresystemer, mobiltelefoner, platforme, " IT" trends osv. Kan vi virkelig ikke få geniale og nye ideer her som er lige så gode eller bedre end dem i USA eller Asien for des sags skyld?

Noget må være galt, er det miljøerne. pengene eller hvad er det der begrænser Europas inovative evner udi disse ting?

Hvor er Europas facebook, google, Apple eller bare noget der ligner?

  • 6
  • 0

Jeg er også enig i, at det er en meget svær situation Europa er i lige nu. Sommer siger, burde vi måske begynde på at lave infrastrukturen selv, i stedet for at være afhængig af USA.

  • 6
  • 0

Noget må være galt, er det miljøerne. pengene eller hvad er det der begrænser Europas inovative evner udi disse ting?

Jeg tror det forholder sig sådan at firmaerne gerne vil arbejde på den platform hvor der er den største profit på længere sigt. Det er en kombination af de bedste udvikler værktøjer, så de hurtigt kan komme komme igang samt den kundegruppe som både har råd og lyst til at betale. Hvis man tager mobilplatform, så skal man ud til en masse mennesker før f.eks. Danske Bank har lyst til at kaste penge efter en mobilepay klient. Der kan EU passende komme ind og forlange dette. F.eks. kunne man godt forlange support til vores egen open source platform. F.eks: https://sailfishos.org/info/

  • 2
  • 0

Det er virkelig interessant hvad der skal til for at få et bæredygtigt økosystem omkring et operativsystem.

Som jeg ser det er der 2 primære problemer med Jolla og Sailfish: 1) De har ikke en hardware producent der satser på deres produkt. 2) De forsøger at lave et selvstændigt produkt i stedet for at styrke og modne de forskellige software økosystemer i GNU/Linux stakken så GNU/Linux som udgangspunkt vil fungere naturligt på smartphones og tablets.

Purism og Pine64 (begge Amerikanske) forsøger at lancere GNU/Linux telefoner her i 2020, med hver deres tilgang og mål.

Det bliver spændende om de har bedre held med at skabe et GNU/Linux smartphone økosystem, end tidligere forsøg.

  • 2
  • 0

Nej vi er faktisk rigtig dygtige.

Der er et utal af projekter/produkter fra Scandinavien, UK, Tyskland, Frankrig og Spanien og helt sikkert også fra andre lande jeg ikke har nævnt.

Mange af disse projekter/produkter er mainstream "ting" idag, men ofte ejet af et US eller Kinesisk foretagende.

Årsagen er helt simpel. Der er langt mere risikovillig kapital tilgængelig i USA og Kina end der er i Europa. Derfor ser du at stort set samtlige interessante projekter ender med at blive købt op af kapital fonde eller allerede kæmpe virksomheder fra de to lande.

Vi mangler en langt stærkere funding struktur, hvor der tænkes langsigtet. De fleste projekter/produkter kan have en ganske lang tid før de begynder at kaste overskud af sig.

Se løvens hule som et fantastisk godt eksempel på hvordan det gøres i Danmark, og dermed også hvordan det absolut ikke bør gøres.

Ganske nærrige og grådige investorer kaster småpenge efter ideer hvis eneste mål for investorerne er at videre sælge biksen til højest bydende når den når en salgs modning.

  • 5
  • 0

..... her i Europa er en politisk forståelse for, at en opfinder der har fået et patent, ikke er ensbetydende med,at opfinderen har mulighed/evner for at blive iværksætter og danne en virksomhed. Jævnfør superopfinderen Valdemar Poulsens livs forløb. Han blev ikke millionær eller selvstændig af den enstående række af opfindelser han gjorde.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten