Datalogning gør Aarhus-kollegium til energilaboratorium
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Datalogning gør Aarhus-kollegium til energilaboratorium

Aarhus får nu sit helt eget energilaboratorium - dog ikke et helt normalt et af slagsen. Laboratoriet er nemlig byens Grundfos Kollegium, og laboratoriemusene er dets beboere.

Kollegiet er udstyret med masser af måleudstyr, der registrerer og analyserer beboernes energimæssige adfærd, eller som bruger vejrdata for at bestemme, om der kan spares energi ved at regulere energiforbruget til bestemte tidspunkter på døgnet. På den måde skal energien udnyttes optimalt, så der kan spares på forbruget.

Projektet skal kortlægge, hvordan bygninger kan drives energieffektivt i fremtiden.

»Vi vil undersøge, hvordan bygninger kan være en aktiv medspiller i et intelligent energiforsyningssystem. Normalt ser vi på bygninger som en enhed, der bare sluger energi efter menneskets behov,« siger Steffen Petersens, adjunkt på Aarhus Universitets, der er en af folkene bag det nye projekt, der har den officielle titel 'Virtuel Powerplan for Smart Grid Ready Buildings'.

»Fremtidens forsyningssystem vil i høj grad være baseret på vedvarende energi, der fluktuerer. Spørgsmålet er, om bygninger kan være en medspiller, der kan udskyde forbrug eller flytte spidsbelastninger,« tilføjer han.

Registrerer forbrug og vejret

Grundfos Kollegiet er en ganske normal lavenergibygning. Den blev indviet sidste år og huser 198 beboere. Det seneste år er gået med at analysere energidata for at samle et billede af, hvordan beboernes adfærd og energiforbrug ser ud. Dermed har folkene bag projektet nu et sammenligningsgrundlag, når de skal undersøge, om projektet kan være med til at reducere beboernes energiforbrug.

Der er flere projekter knyttet til laboratoriet, deriblandt adjunkt Steffen Petersen, som skal undersøge, om vejrudsigten kan bruges til at spare energi.

»Jeg skal undersøge, om vi proaktivt kan bruge vejrudsigter til at lave forudsigelser af, om der i morgen er brug for opvarmning eller afkøling. På den måde håber vi, at morgendagens energiforbrug allerede kan planlægges i dag,« siger Steffen Petersen.

»Samtidig kan vi også gå ind og analysere, hvordan forsyningsforholdene bliver i morgen. Kommer det til at blæse meget eller blæser det slet ikke? På den måde kan vi koble inputtene til en mere optimal styring af energiforsyningen.«

Hver lejlighed i kollegiet er monitoreret helt ned til hver sjette sekund for at registrere antallet af tilstedeværende, fugtighedsniveau, CO2-udledning, og hvordan forbrug af vand, varme og el ser ud. På den måde kan forsyningen af el og bygningens ventilations- og varmesystemer hele tiden regulere efter forholdene.

Samtidig skal beboerne udstyres med app’s til deres smartphones. Har de glemt at slukke for lyset, vil de modtage en sms, hvor de bliver spurgt, om det er i orden at lyset slukkes for dem.

Fremtidens system

Projektet skal forløbe i tre år. Og til den tid skulle er forhåbningen, at der skulle være så præcist et datagrundlag, at systemerne nærmest kan forudsige, hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at lejlighederne bruger energi.

»Vi vil se, hvor meget vi kan tilpasse bygninger af denne type til en fremtid med fluktuerende energi. Målet er at udvikle en færdig prototype på et intelligent system, der kan styre de strømforbrugende enheder i hjemmet med udgangspunkt i udbud og efterspørgsel. Hvis det blæser om natten, er det mest hensigtsmæssigt, at det også er her, vaskemaskinerne kører,« siger Steffen Petersen.

Projektet er finansieret af Energinet.dk’s forskEL-midler og har fået bevilget 7,5 millioner kroner, mens Grundfos levererer måleudstyr.