Datacentre vil sluge strømmen fra to ud af tre nye havmølleparker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Datacentre vil sluge strømmen fra to ud af tre nye havmølleparker

Anholt Havmøllepark er på 400 MW og halvt så stor som én af de tre nye havmølleparker fra sommerens energiaftale. Illustration: Ørsted

Seks store datacentres elforbrug på 7 TWh i 2030 vil lægge beslag på ikke mindre end 62,5 pct. af el-produktionen fra de tre nye, store havmølleparker, som blev aftalt i energiforliget.

De tre parker får hver en kapacitet på mindst 800 MW, hvilket er det dobbelte af Anholt Havmøllepark.

Læs også: Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng

Det oplyser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et svar til Enhedslistens energipolitiske ordfører, Søren Egge Rasmussen.

Men ministeren beroliger spørgeren med, at det store, ekstra elforbrug allerede er indregnet i energiaftalens initiativer, og at datacentrenes kraftige elforbrug dermed ikke udgør nogen hindring for, at energiaftalens mål om 55 pct. vedvarende energi kan nås i 2030.

Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

Ministeren præciserer også i sit svar, at de virksomheder, der vil etablere datacentre i Danmark, alle har meldt ambitiøst ud med deres forventninger til at bidrage med grøn strøm.

Ekstra udgifter for forbrugerne

Søren Egge Rasmussen kalder et elforbrug i datacentrene, der svarer til to tredjedele af elproduktionen fra tre nye havmølleparker – eller til elforbruget i 1,75 mio. danske husstande – for »et voldsomt stort tal«:

»Det er vigtigt, at vi overholder vores målsætning, og det er ifølge ministeren ikke noget problem, men uden datacentrene kunne vi jo så som samfund have sparet nogle penge til udbygning med vedvarende energi,« siger han.

Læs også: Energiaftalen lægger vægt på de store linjer

Søren Egge Rasmussen forklarer, at selvom vedvarende energi bliver billigere og billigere, så er det stadig skatteyderne, der på den korte bane skal betale for støtten til vedvarende energi og for udbygning med infrastruktur.

Når der så kommer nogen udefra og vil sætte sig på en stor del af den grønne strøm, skal vi som samfund punge ekstra ud til mere vedvarende energikapacitet og infrastruktur.

Læs også: Facebook får norsk vindmøllestrøm - danske forbrugere får ekstraregning

»Og når man så kigger på, hvad datacentrene vil bidrage med, så er der ikke udsigt til hverken store skatteindtægter eller mange arbejdspladser. I hvert fald ikke som det ser ud nu i for eksempel Viborg,« siger han.

Betaler blot 28 mio. i afgift

Søren Egge Rasmussen understreger, at han som udgangspunkt ikke har noget imod, at der ligger datacentre i Danmark, men at det kunne have været rart med mere åbne processer omkring placeringerne.

»Og så skulle vi have haft mere planlægning ind over, så man for eksempel kunne sørge for, at datacentrene kom til at ligge, så overskudsvarmen også kunne udnyttes,« siger han.

Ifølge ministerens svar kommer datacentrene ikke til at betale noget særligt i afgift til staten for deres store elforbrug.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

For et elforbrug på 7 TWh skal datacentrene blot betale 28 mio. kr. årligt i elafgift, hvilket svarer til 0,5 øre pr. kWh.

Private forbrugere betaler derimod 92,4 øre pr. kWh i elafgift (fra 1. januar 2019) og ville således skulle af med hele 6,5 mia. kr. i elafgift for at forbruge den samme mængde strøm.

Læs også: BAGGRUND: Sådan tryller regeringen et minus på 8 mia. til et plus på 2,3

Tidligere finansierede vi støtte til udbygning med vedvarende energi via den såkaldte PSO-post på elregningen, som alle – også virksomhederne – betalte.

I dag finansieres udbygningen over indkomstskatterne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danmarks første teknologineutrale udbud af vedvarende energi-kapacitet kom ud med en gennemsnitspris på de vindende bud på bare 2,28 øre pr. kWh. De 2,28 øre er et tillæg til den gældende elmarkedspris.

Det er nærliggende at elprisen stiger når først datacentrene begynder at aftage store mænger elektricitet. Detmedfører at det kan betale sig at etablere vedvarende elprodtionskapacitet uden støtte. Elprisen skal trodsalt blot stige 2,28 øre pr. kWh.

Vh. Kasper

  • 7
  • 3

Hvis ikke PSO støtten var blevet droppet, så havde datacentrene selv skullet betale for ekstraudgiften for VE.

Men nu er det i stedet folk, der betaler bundskat, som dækker regningen. Dvs. lønmodtagere, studerende, pensionister og folk på overførselsindkomst.

Men skat på aktieudbytte er heldigvis ikke ramt, så 1%'erne kan ånde lettet op. Det er specielt fordelagtigt, når ens aktier stiger, fordi firmaets overskud stiger pga. fjernelsen af PSO.

  • 26
  • 13

Men nu er det i stedet folk, der betaler bundskat, som dækker regningen. Dvs. lønmodtagere, studerende, pensionister og folk på overførselsindkomst.


Vi betaler alle bundskat.
Men de grupper du nævner betaler nu alligevel mest.
Det gør de fordi den grønne check, der skulle kompensere for energiafgifternes sociale skævvridning fjernes.
Det trods de socalt skæve afgifter stadigt er her, de blev bare sænket en smule !

så 1%'erne kan ånde lettet op.


Nemlig, største delen af regningen blev tørret af på lav indkomsterne.

  • 15
  • 4

Hvis datalagre mv. kræver strukturelle 'løft' i den danske elproduktions-/-distributionsinfrastruktur, må 'lagerejerne' i sagens antur 'til lommerne' (= hoste op med en del megabucks)! :)

  • 16
  • 2

Det er da ikke så godt, så har elbilerne ikke noget at tanke op med, da de vist kun bruger vedvarende energi. Tilmed bruger jeg altid af det samme strøm som dem. Kunne datacentrene ikke bruge noget af al den fossile el stedet for.

  • 6
  • 14

Og så er estimatet på 7 TWh endda pessimistisk... der har været tal fremme om op til 11 TWh - eller AL strømmen fra de 3 parker (bortset fra, at parkerne jo ikke producerer strøm jævnt, så man er nød til at få strøm fra andre kilder når det ikke blæser! Kul, affald eller flies f.eks.).

  • 7
  • 1

Det vil være absurd hvis almindelige mennesker skal til,at betale ekstra på bekostning af datacentre, så vil disse da hurtigt blive upopulære i den offentlige mening.

Det er umiddelbart spændende, at få disse centre til Danmark, men det kræver jo også, at de i forhold til betydning, størrelse, forbrug osv. også bidrager netto til Danmark .

28 millioner er jo intet i den kalkule f.eks.

Det undre mig, at man ikke lader de her kæmpe virksomheder med kæmpeformuer, selv investere i, og bygge vindmølleparker, i det mindste bare som investor, og så dermed både fremskynder processen, og gøre dem så vidt mulige neutrale for resten af det "normale" el-marked, med alle de investeringer og udgifter der nu måtte skulle til.

Det kunne være et "frivilligt" krav, i den forstand, at man allerede har en god pakkeløsning til alles fordel i den slags tilfælde, for jeg tror ikke vi har set det sidste datacenter i Danmark endnu, tværtimod er der noget der tyder på, at Danmark med nye søkabler med mere, godt kunne gå hen og blive en slags fremtidig datacenterhub til resten af Europa med mere.

Det kan også være en åbning for andre energitunge virksomheder, hvis dette lykkedes, og måske kunne man endda "lokke" disse aktivt til, at slå sig ned i Danmark med den forudsætning, at de vil kunne få ren energi til deres produktion, og dermed kunne brande sig på en helt ny måde.

  • 21
  • 1

Men skat på aktieudbytte er heldigvis ikke ramt, så 1%'erne kan ånde lettet op. Det er specielt fordelagtigt, når ens aktier stiger, fordi firmaets overskud stiger pga. fjernelsen af PSO.

aktiebeskatning er i danmark allerede i den absolutte top - vi er europamestre i det - 42%.... eller ser man på det som investor i startups og inflationskorigeret så er det beregnet til ca. 85% af evt. gevinst som staten æder.
https://www.altinget.dk/artikel/lars-tvede...

kan nævnte nabolande som norge/sverige som ligger på ca. 30%, island med 20% flatrate skat.
vi er samtidig bundskrabere i EU ifht. selvstændige/iværksætteri.

der er også beregninger på at sænke aktieskatten til 27% flatrate i danmark - som skulle give staten et mer-provenue..... så man kunne sige at for at få folk til at betale mere i aktieskat så bør skatten sænkes.

så længe vi har sådan brandbeskatning af virksomhedsejere så vil danske virksomheder/aktivitet være ejet af udenlandske investorer/kapitalfonde frem for danske investorere.

det vil formentlig også være et plus på ligheds-kontoen hvis man kunne få skabt en aktie-kultur i danskerne så de investerer i virksomheder og fremdrift frem for døde mursten som skattereglerne fremmer i dag.
på island er de fx. mere gini-lige end os i danmark (og med 20% flatrate skat på aktier).

  • 9
  • 6

@Michael Nielsen

Muligvis. Det ændrer dog ikke en tøddel på, at det er forkert at påstå, at de såkaldte 1%'ere ikke betaler deres del af regningen. T


Prøv at finde lommeregneren frem og kig på PSO-til-SKAT og reduktion af grøn check.
Hvem betaler forholdsvist mest for at erhvervslivet ikke skal betale PSO ?
Hvem skummer derefter fløden for at erhvervslivet ikke skal betale PSO ?

Du vil finde frem til at den jævne borger og lavindkomsterne er malkekvæget i den ligning !

Som Christian Nobel gør opmærksom på:

Hvis vi ser globalt på det, så gik 82% af den samlede formuetilvækst i 2017 til den rigeste ene procent.


Fint pyramidespil ik' ?

  • 15
  • 2

Endnu en møgsag til samlingen.
Utroligt at det er lykkedes udenlandske multinationale selskaber at kunne købe strømmen til langt under 10% af hvad producerende og skattebetalende virksomheder i Danmark ellers skal betale.
Men med alle de møgsager der efterhånden har hobet sig op gennem de sidste 15-20 år kan det efterhånden ikke undre. At vi så samtidigt har et afgiftssystem der gør det nærmest umuligt at udnytte overskudsvarmen......

  • 10
  • 2

Eller alternativt pålægge disse virksomheder at betale for en tilslutning til det nærmeste fjernvarme net. PT optimere disse virksomheder deres overskud ved at placere sig tættest på hovedlinierne i elnettet, hvilket desværre er langt fra fjernvarmenet. Hvis de blev pålagt at betale for en tilslutning til fjernvarmen og levering af deres overskuds varme ville de placere sig mere samfundsøkonomisk optimalt.

  • 6
  • 3

Undskyld!, - men det er ufatteligt, at hverken overskriften eller selve artiklen har som hovedproblem: - at vindmøllerne IKKE kan forsyne datacentrene med den nødvendige strøm. Ca. 100 dage hvert år leverer de mange havvindmølleparker ingen - eller næsten ingen - strøm, så datacentrene skal have strømmen fra alm. kraftværker eller fra øget import af el.
Hvis over skriften "dækkende", så skulle vi blot bygge en-to-tre ekstra havvindmølleparker! - Men det løser altså ikke problemet!
Vindmøller = nul forsyningssikkerhed.

  • 11
  • 9

...er beskatningpligtigt for alle virksomheder der udnytter deres procesvarme, hvilket medfører at det samme må gælde for datacetrene :)

Hvordan har man tænkt sig motivation / investeringslyst i udstyr til udnyttelse af procesvarme, når man bliver flået i skat oveni ?

Hvis man brandskattede virksomheder som ikke udnyttede spildvarmen, så kunne de lære det og man slap for at datacentre blev opført langt udenfor større fjernvarmeområder, hvilket ville sikre at procesvarme kom til gavn.

  • 4
  • 2

Fjernvarme Fyn har fået afgiftfritagelse for at få varme fra FB HSDC, da Facebook forærer varmen væk.

Karsten.
Facebook er placeret tæt ved et af DK største fjernvarmeområde, så det er glædeligt at spildvarme kommer til gavn selvfølgelig uden afgift. :-)

Indlæg var mere møntet på eksempelvis Apple i Viborg, der lægger beslag på stor del af sparsom vindmølle udbygning og intet incitament har, så spildvarme kommer til gavn. :-(

  • 5
  • 0

Hvis man brandskattede virksomheder som ikke udnyttede spildvarmen, så kunne de lære det og man slap for at datacentre blev opført langt udenfor større fjernvarmeområder, hvilket ville sikre at procesvarme kom til gavn.


Man behøver såmænd ikke brandbeskatte.

En simpel lov om at de skal kobles på FV nettet og opretholde en afleverings temperatur på f.eks 85c til FV nettet med et energiflow X, der er beregnet ud fra virksomhedens øvrige elforbrug.
Eftersom et datacenter ikke producerer ret meget andet end varme, må det være tæt ved at man kan sætte X op mod de 90%. Der skal jo være plads til et vist varmetab fra bygningen og lidt til at drive udstyret til FV systemet.

  • 2
  • 3

Datacentrene vil sikkert især optimere forbruget så de sikrer at det er 100 % baseret på vedvarende kilder, hvilket i længere perioder efterlader resten af elforbrugerne med kulsort strøm. En ret uretfærdig fordeling taget i betragtning beskatningen på de 0.5 øre/kWh for datacentrene og 94 øre/kWh for private forbrugere.

  • 6
  • 3

Det er da ikke så godt, så har elbilerne ikke noget at tanke op med, da de vist kun bruger vedvarende energi.

Det behøver du ikke være bange for. Vi har da fået at vide her på mediet at infrastrukturen sagtens kan klare omskiftningen til el-biler. Og jeg fik masser af ned-fingre, da jeg påpegede at der da også skulle være nogen til at producere strømmen - så det må vel så være forkert. Ergo - der er masser af strøm.

  • 2
  • 2

Ole Steffensen: Øh, hvorfor skulle Tyskland importere overskydende vindmøllestrøm fra danmark, når de tyske møller samtidig leverer el-overskud???
Måske engang om nogle år, når de tyske elforbindelser fra nord til syd bliver udbygget, så Sydtysklnd kan få glæde af de danske vindmølleinvesteringer!

  • 5
  • 1

Ole Steffensen: Øh, hvorfor skulle Tyskland importere overskydende vindmøllestrøm fra danmark, når de tyske møller samtidig leverer el-overskud???

Holger - netop

Men man skal lige huske at vende prissætningen på husmandsfacon..

Danmarks adgang til det nordtyske marked, vil gøre priser ekstra negative under et lavtryk, da udbuddet vokser.

Men tyskerne vil ikke have vores strøm - de vil af med deres overskud også selv om det koster dem penge. Så for fremtiden vokser de negative priser og vi kan få flere penge for eksportere det til Norge

  • 2
  • 0

Det er jo ærgerligt at et altid også blæser og stormer hos naboerne, når danske møller producerer rigeligt.

Nå, det demonstrerer jo blot i al sin enkelhed, at der er en grænse for vindmøllestrøms nytteeffekt, og at den desværre er for lav til at kunne drive et velfærdssamfund.

Så måske er det på tide at vi holder op med at udfase kullene, eller besinder os og bygger et par kernekraftværker. Der er jo ingen der har lyst til at sidde i mørke og kulde, henvist til sterinlysenes 10 lumen (og de der partikler) og en par pinde i brændeovnen medens den stille frost lægger landet landet i dvale - og uden DR´s TV-avis til at berette om situatione ! !

  • 1
  • 6

Hvorfor fokus på disse centre. Vi er da totalt bagud med både opførelse og udnyttelse af denne type strøm såvel som varmepumper.

Hvordan kan man fx også fable om el biler og alt andet, når der er den ene slæde efter den anden, der systematgisk saboterer sådanne fiktive realiteter. Det gælder i den grad også en vis minister såvel som det samlede folketing.

I stedet fokuserer man på mndre kød, koprutter, Lindholm, plaskrus og sågar om muslimske kvinder kan få retableret deres mødomme eller ej. Ja, så har man lige også fyret mange 100 på hospialer og uddanner hverken læger eller sygeplejersker nok.

Hvordan kan elektricitet uanset det så kommer fra møller eller celler være så lavt prioriteret. Jeg synes da også, det er sygt, man brokker sig over en systematisk tysk blokade for dansk vindmøllestrøm, når den forlængst burde være langt mere i brug her.

Og ja, Thomas P. har også ret. Økonomien på dette område skal i den grad ikke køres efter tilfældige folketings holdninger til elbiler. Man bør i stedet søge at optimere pris og efterspørgsel på en sober måde. Jeg mener også, det er yderst korrekt, at visse typer tilskud bør reduceres og evt flyttes over til, at reducere spild i el og varme eller en bedre markedsføring af danske produkter, der duer.

Det sidste er helt udenfor kontext. Jeg er stået af det CO2 halløj med de evigt omrejsende pingviner og kulværker i Polen. Danmarks skal i praksis reducere forureningen ved at sælge og udvikle produkter, som folk gerne vil have. Her bør Vi selv være et godt eksempel.

Det er Vi slet ikke. Vi er bagud og er som om et land kan udvikles af folk med de lavest mulige realeksamener i evig strid.

Jeg ser heller ikke nogen samlede løsninger for de 165 dage, hvor vinden ikke blæser.

  • 2
  • 4

Energiminister gav tirsdag løfte om, at Esbjerg kan få dispensation fra den såkaldte kraftvarmebinding. Det betyder en besparelse på 1,25 milliarder kroner for Esbjerg og Varde kommuners forbrugere i Din Forsyning.

Borgmesteren:

  • Nu kan vi sikre fleksibilitet i vores fjernvarmeløsning - hele området er i en forandringsproces i takt med, at vi er ved at omstille til grøn energi, og vi skal ikke binde os til forkert teknologi for de næste 30 år. Med en dispensation kan vi basere varmeforsyningen på flere mindre enheder og sprede risikoen fremfor at lave en stor klods på Esbjerg Havn. Nu har vi eksempelvis muligheden for at se på en løsning med store varmepumper og vindmøllestrøm til at drive pumperne,** ligesom vi jo har et datacenter på vej, der kan levere overskudsvarme.**

https://www.jv.dk/esbjerg/Christiansborg-h...

  • 1
  • 0

Tillykke Michael

Tak :-) Det gælder tilsyneladende også for Odense og Aalborg.

Så skal det her bare på plads:

Hvis Energnist-anlægget på Måde Industrivej, der producerer både el og fjernvarme, så lige kunne få lov at udvide affaldsforbrændingsanlægget, som man har fået nej til, fordi der er overkapacitet på anlægget Amagerbakke på Sjælland, så kunne vi blive fri for at køre vores husholdningsaffald tværs over landet og istedet afbrænde det her, siger Jesper Frost Rasmussen i håb om at sikre kommunerne lige én julegave mere fra centralt hold.

  • 1
  • 0

Som allerede påpeget af Holger Skjerning m.fl., er der her igen igen er tale om en problematisk Ing.dk overskrift. Og heller ikke selve artiklen beskæftiger sig med, nærmere hvordan datacentrenes elforbrug tænkes dækket ved nær vindstille.

Selv hvis datacentrene investerer i havvindmølleproduktion svarende til deres forbrug, inkl. ilandføring og frasigende sig offentlig støtte, vil der blive ”efterladt” en regning til de danske skatteydere for den manglende tidsmæssige ”effekttilpasning”, som følge af især varierende vind.

Der bør således supplerende/alternativt investeres i noget – typisk dyrere – regulerbar brændselsbaseret VE-produktion og/eller noget endnu dyrere el-til-el lagring med tilhørende ekstra primær produktion til dækning af lagringstab og hvor det dyreste er langtids-/sæsonlagring.

Sådan dyr og tabsbehæftet el-til-el –lagring bliver hurtigt nødvendig, hvis de centrale kraftvarmeværker fortsat enten skrottes eller tvinges i retning af dårligt biomasseudnyttende produktion af hovedsagelig lavværdig ”grøn” fjernvarme baseret på midlertidige capex-lette ombygninger til fyring med dyre importerede træpiller.

Værkerne bør i stedet gives rammebetingelser, der vil medføre dels mere perspektivrige om- og nybygninger, der også gør det muligt at benytte billigere og pt dårligt energiudnyttede lokale organiske restprodukter og dels at produktion af el igen prioriteres væsentlig højere end (direkte) produktion af lavværdig ”grøn” fjernvarme, -så bio-ressourcerne rækker til at levere mest mulig back-up til den fluktuerende elproduktion.

Den så manglende restvarme kan - med større fornuft - leveres ved tilføjelse af passende dimensionerede centrale varmepumper, der både kan: a) supplere kraftværkets produktion af restvarme fra udtagsdamp, b) dække et moderat varmebehov uden at kraftvarmeværket behøver at være i drift i tidsrum med rigelig fluktuerende elproduktion, og c) dække et moderat varmebehov, når der er behov for, at kraftvarmeværket køres i kondensdrift for således at levere mest muligt el.

Med ”tvinges” menes (ovenfor) pga. af hurtigt voksende, - hyppigt meget pristrykkende - fluktuerende elproduktion i både DK og vore nabolande, ligesom kraftvarmeværkerne stadig snydes for forudsigelige og således investeringsbærende incitamenter til at vige for den fluktuerende produktion og til levering af særlig værdifuld back-up -produktion.

Et flertal af politikere og deres vælgere antager tilsyneladende, at der kommer en filantrop med en stor pengefyldt papkasse og betaler for (alternativ) dyr og tabsbehæftet el-til-el-lagring, og dvs. inkl. den store ekstra elproduktion, der behøves for blot at kompensere for lagringstab. Og en yderligere filantrop, der vil betale for alternativ opnåelse af de mange ”sidegevinster”, der kunne opnås ved at indrette kraftvarmeværkerne på nyttiggørelse af en lang række billige, pt. dårligt energiudnyttede lokale restprodukter, der bl.a.”kalder på” undgåelse af stærke klimagasser, effektiv (termisk) oprensende foraskning, regionalt omfordelt recirkulation af især fosfor og samtidig varig jordforbedring og kulstofdeponering baseret på biokoks.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten