Seks store datacentres elforbrug på 7 TWh i 2030 vil lægge beslag på ikke mindre end 62,5 pct. af el-produktionen fra de tre nye, store havmølleparker, som blev aftalt i energiforliget.
De tre parker får hver en kapacitet på mindst 800 MW, hvilket er det dobbelte af Anholt Havmøllepark.
Læs også: Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng
Det oplyser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et svar til Enhedslistens energipolitiske ordfører, Søren Egge Rasmussen.
Men ministeren beroliger spørgeren med, at det store, ekstra elforbrug allerede er indregnet i energiaftalens initiativer, og at datacentrenes kraftige elforbrug dermed ikke udgør nogen hindring for, at energiaftalens mål om 55 pct. vedvarende energi kan nås i 2030.
Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030
Ministeren præciserer også i sit svar, at de virksomheder, der vil etablere datacentre i Danmark, alle har meldt ambitiøst ud med deres forventninger til at bidrage med grøn strøm.
Ekstra udgifter for forbrugerne
Søren Egge Rasmussen kalder et elforbrug i datacentrene, der svarer til to tredjedele af elproduktionen fra tre nye havmølleparker – eller til elforbruget i 1,75 mio. danske husstande – for »et voldsomt stort tal«:
»Det er vigtigt, at vi overholder vores målsætning, og det er ifølge ministeren ikke noget problem, men uden datacentrene kunne vi jo så som samfund have sparet nogle penge til udbygning med vedvarende energi,« siger han.
Læs også: Energiaftalen lægger vægt på de store linjer
Søren Egge Rasmussen forklarer, at selvom vedvarende energi bliver billigere og billigere, så er det stadig skatteyderne, der på den korte bane skal betale for støtten til vedvarende energi og for udbygning med infrastruktur.
Når der så kommer nogen udefra og vil sætte sig på en stor del af den grønne strøm, skal vi som samfund punge ekstra ud til mere vedvarende energikapacitet og infrastruktur.
Læs også: Facebook får norsk vindmøllestrøm - danske forbrugere får ekstraregning
»Og når man så kigger på, hvad datacentrene vil bidrage med, så er der ikke udsigt til hverken store skatteindtægter eller mange arbejdspladser. I hvert fald ikke som det ser ud nu i for eksempel Viborg,« siger han.
Betaler blot 28 mio. i afgift
Søren Egge Rasmussen understreger, at han som udgangspunkt ikke har noget imod, at der ligger datacentre i Danmark, men at det kunne have været rart med mere åbne processer omkring placeringerne.
»Og så skulle vi have haft mere planlægning ind over, så man for eksempel kunne sørge for, at datacentrene kom til at ligge, så overskudsvarmen også kunne udnyttes,« siger han.
Ifølge ministerens svar kommer datacentrene ikke til at betale noget særligt i afgift til staten for deres store elforbrug.
Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale
For et elforbrug på 7 TWh skal datacentrene blot betale 28 mio. kr. årligt i elafgift, hvilket svarer til 0,5 øre pr. kWh.
Private forbrugere betaler derimod 92,4 øre pr. kWh i elafgift (fra 1. januar 2019) og ville således skulle af med hele 6,5 mia. kr. i elafgift for at forbruge den samme mængde strøm.
Læs også: BAGGRUND: Sådan tryller regeringen et minus på 8 mia. til et plus på 2,3
Tidligere finansierede vi støtte til udbygning med vedvarende energi via den såkaldte PSO-post på elregningen, som alle – også virksomhederne – betalte.
I dag finansieres udbygningen over indkomstskatterne.
