Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Datacentre sænkes ned i havet: En undersøisk serverpark i spil ved energiøen i Nordsøen

PLUS.
Microsoft sænkede i 2018 et mindre datacenter ned i Nordsøen ud for Skotland. To år senere blev det hævet og de fleste servere virkede fint. Illustration: Microsoft/Jonathan Banks

Det bliver dyrere at booke plads til dine data i skyen.

Tårnhøje elpriser får en række datacenter-ejere til at varsle prisstigninger, og senest har Microsoft og AWS sat byggeriet af nye datacentre i Europa på pause. Det er simpelthen ikke rentabelt.

Når Danmark efter planen åbner for verdens største energiø i Nordsøen, kan det meget vel være med et eller flere undersøiske datacentre tilknyttet.

For mens alle venter på det forsinkede udbud af energiøen, arbejder to konsortier med at undersøge mulige datacenter-løsninger koblet på energiøen. Der skal alligevel trækkes en fiber- og datainfrastruktur, så både energiøen og de omkringliggende havvindmølleparker er forbundet med omverdenen.

»Vi kan se at der er et stigende behov for serverkapacitet til styring af vindfarmene, elnettet, der skal balanceres og de kommende PtX-anlæg,« siger Sofia Dinesen, sustainability director i GlobalConnect, der er en del af konsortiet med ATP og Ørsted i spidsen, som ønsker at byde på etableringen af energiøen i Nordsøen.

Energiøen har plads til kommercielt datacenter

Når infrastrukturen alligevel er på plads, og der er adgang til billig strøm fra havvindmølleparkerne omkring øen, så foreslår GlobalConnect at etablere et kommercielt datacenter i forbindelse med energiøen.

»Sådan en løsning vil umiddelbart være oplagt for store hyperskala-operatører, som i høj grad efterspørger grøn strøm. Hvis datacenteret placeres ved energiøen, kan det kobles bag på en måler, hvilket giver en bedre pris på strømmen, end det er tilfældet på land - eksempelvis i Jylland, som er bare 80 kilometer fra energiøen,« fortæller Sofia Dinesen.

Microsoft forsøgte sig med et datacenter under vand tilbage i 2018. Efter to år i drift på 35 meters dybde ud for Orkney-øerne nordøst for Skotland blev den 12 meter cylinderformede container, der indkapsler 864 servere, hentet op. Datacenteret består af 864 servere fordelt på 12 racks. En håndfuld servere var gået i stykker. Færre end hvad der går i stykker på et lignende datacenter på land. Illustration: Microsoft/Jonathan Banks

Danmark er, trods vores beskedne geografiske størrelse, et kendt ansigt blandt de store hyperskala-virksomheder som Google, Facebook og Apple, der alle har placeret store datacentre på dansk jord.

»Vi oplever en stor efterspørgsel på at kunne dokumentere CO-aftryk på de tjenester og services, vi leverer, både fra offentlige og private kunder. Det arbejder vi intensivt på at levere løsninger til - både her på den korte bane, men også på længere sigt med nye innovative løsninger på eksempelvis energiøen i Nordsøen,« siger Sofia Dinesen.

Lige nu oplever GlobalConnect en stor efterspørgsel på grønne cloud-løsninger, og her kan et datacenter på energiøen blive næste generation.

»Der spildes meget energi ved nedkøling af servere. Luft er indtil videre den bedste kølemetode på land, men omstændighederne på en energiø gør, at det er oplagt at undersøge muligheder for at bruge vand til køling,« siger Sofia Dinesen.

Det andet konsortium, ledet af Copenhagen Infrastructure Partners, har tidligere oplyst, at Rambøll vil undersøge mulighederne for at etablere et kommercielt datacenter i forbindelse med energiøen. Hverken CIP eller Rambøll er dog vendt tilbage på Ingeniørens henvendelse.

I år sætter kinesiske Beijing Highlander Digital Technology et undervandsdatacenter i drift ud for øen Hainan i det Sydkinesiske hav. Det er en trykluftbeholder, der sænkes ned og køles ved at cirkulere havvand ind igennem datacenteret. Illustration: China News Service

Selvom der dags dato ikke findes kommercielle datacentre i drift under vand, så er projektets størrelse en fordel, lyder det fra GlobalConnect.

»Det er helt naturligt, at vi også kigger på tekniske løsninger til køling med havvand, ligesom Microsoft har undersøgt. Øen skal først stå klar i 2030, så der er tid til at udvikle og modne de tekniske løsninger,« siger Sofia Dinesen.

Fiberkabler skal ikke flettes med strømkabler

Lige nu afventer alle parter det endelig udbud fra staten om energiøen, som forventes at komme i 2023 efter en række forsinkelser.

Derfor er det endnu uvist, hvilke specifikke krav staten vil stille til fiber- og datainfrastruktur for øen.

Men det er ikke forventningen, at de skal kobles sammen.

Amerikanske Subsea Cloud forventer at sætte et lille kommercielt datacenter på 1 MW i drift i 2022 ud for Port Angeles, Washington, der ligger på den amerikanske vestkyst på kanten til Canada. Selskabet har også et projekt i støbeskeen i Nordsøen ud for den skotske kyst. Subsea anvender en konventionel skibscontainer med trykudligning mellem det indre og det ydre rum. Løsningen er en pod på størrelse med en 20 fods container med 16 standard-serverrack, der tilsammen giver omkring 800 servere. Illustration: Subsea Cloud

»Vi vil helst ikke lægge fiberkabler i nærheden af energikabler, fordi det kræver et større setup ved nedbrud på energikabler, som er større og kræver flere ressourcer at vedligehold. Bliver vores fiberkabel revet over, ville vi skulle have tilladelse fra energioperatørerne. Så vi forventer at ligge i samme område, men med 20 meters afstand,« siger Sofia Dinesen.

Det kræver dog en vis fleksibilitet at designe et datacenter, når man endnu ikke kender til energiøens dimensioner og behov.

»Vi har et lidt anderledes modulært design, der kan ændre sig over tid. Designet af hovedøen og små øer omkring laves som J-tubes. Det passer godt med at placere vores netværk i en J-Tube. og hvis behovet ændrer sig - fx at der skal bygges et forskningscenter - så kan vi udvide undervejs,« siger Sofia Dinesen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Placeret i vand er der rigelig t med køling, så langt så godt. Hvorfor havvand ? Og hvorfor 35 meters dybde? kølingen er jo lige så effektiv ganske tæt på overfladen. tæt på overfladen var dey også muligt at lave adgang til serverne, og tanken udsat for udvendig tryk var noget billigere at fremstille.

Det lyder lige så tåbeligt som energiøer.

  • 20
  • 3

Placeret i vand er der rigelig t med køling, så langt så godt. Hvorfor havvand ? Og hvorfor 35 meters dybde? kølingen er jo lige så effektiv ganske tæt på overfladen.

Der er forskellilge gode grunde til at placere datacentre så dybt under vand som muligt. Hverken køling eller grøn strøm fra vindmøller er blandt dem. Derimod beskytter vand imod solstorme og EMP angreb (fra atomvåben) - og det er primært derfor man lægger datacentre under vand. Køling og grøn strømforsyning (så længe det blæser og vindmøllerne ikke går i stykker) er en sidegevinst.

  • 14
  • 1

En masse energi bruges på at forhindre den globale opvarmning. Jeg er derfor dybt forundret over at man samtidig kan finde på at sænke et varmeapparat der afgiver 1MW ned i havet. Hvordan kan man finde på at gøre det? Hvordan kan vi tillade det? Hvordan kan vi være så dumme?

  • 8
  • 23

Umiddelbart er ulemperne ved nedsænkning i havvand voldsomme.

  • Vedligehold og service bliver størrelsesordner dyrere og mere tidskrævende.
  • Havvand er korroderende og ikke nødvendigvis rent.
  • Algevækst mm. kan komme i vejen for vandindstrømning, hvilket fører tilbage til problemet med vedligehold.

Jeg tvivler på at EMP og solstorme ikke kunne klares lige så godt med ekstra afskærmning på landjorden.

Min kyniske tankegang er derfor at den primære grund til at nogen i det hele taget overvejer denne løsning er at de kan slippe for de besværlige miljøkrav nær land og floder, hvor der er krav om at de ikke må opvarme vandet for meget, så plante og dyrelivet ikke lider skade.

I havet er der mere vand til at lede varmen væk, og skulle temperaturen alligevel blive så høj at det skader dyre og plantelivet er det tvivlsomt om det bliver detekteret i datacentrets levetid og der er ikke nogen lande der har direkte jurisdiktion dybt nede i internationalt farvand.

  • 12
  • 1

En masse energi bruges på at forhindre den globale opvarmning. Jeg er derfor dybt forundret over at man samtidig kan finde på at sænke et varmeapparat der afgiver 1MW ned i havet

Prøv at få styr på størrelsesordenerne. Global opvarmning skyldes ikke vi laver varme, det skyldes at atmosfæren er bedre til at holde på den varme vi får fra solen (pga forurening med CO2).

Vores samlede årlige energiforbrug svarer til ca 1 times indstrålet solenergi https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/... - og der er 8500 timer i et år.

  • 20
  • 1

Umiddelbart er ulemperne ved nedsænkning i havvand voldsomme.

Der bliver i billederne til artiklen henvist til Microsofts forsøg med datacentre under vand. Det er ret interessant læsning, f.eks.

The Northern Isles was gleaming white when deployed. Two years underwater provided time for a thin coat of algae and barnacles to form, and for sea anemones to grow to cantaloupe size in the sheltered nooks of its ballast-filled base.

“We were pretty impressed with how clean it was, actually,” said Spencer Fowers, a principal member of technical staff for Microsoft’s Special Projects research group. “It did not have a lot of hardened marine growth on it; it was mostly sea scum.”

og

Among the components crated up and sent to Redmond are a handful of failed servers and related cables. The researchers think this hardware will help them understand why the servers in the underwater datacenter are eight times more reliable than those on land.

“We are like, ‘Hey this looks really good,’” Fowers said. “We have to figure out what exactly gives us this benefit.”

The team hypothesizes that the atmosphere of nitrogen, which is less corrosive than oxygen, and the absence of people to bump and jostle components, are the primary reasons for the difference. If the analysis proves this correct, the team may be able to translate the findings to land datacenters.

“Our failure rate in the water is one-eighth of what we see on land,” Cutler said.

“I have an economic model that says if I lose so many servers per unit of time, I’m at least at parity with land,” he added. “We are considerably better than that.”

Der er mere her: https://news.microsoft.com/innovation-stor... og her: https://natick.research.microsoft.com/

  • 3
  • 0

Hvor godt beskyttet er sådan et nedsænket datacenter i forhold til uanmeldte besøgende? Jeg tror at Norge for nyligt mistede nogle kilometer undersøiske kabler uden at jeg har hørt en bare nogenlunde plausibel forklaring. Er undersøiske datacentre det rigtige sted at anbringe kritisk infrastruktur?

  • 5
  • 2

Kraftværker skal også af med deres spilvarme. Konsekvenserne er normalt lokale, men ikke ubetydlige, f.eks. beskrives koncekvenserne (på vandmiljøet) ved Loviisa-kernekraftværket således:

Den termiske virkning på overfladevand fortsætter på nuværende niveau i driftsfasen i den forlængede drift. Det potentielt varmere klima kombineret med kølevandets termiske belastning kan øge den termiske virkning i nærheden af udledningsstedet. Dette forventes at have en højst moderat og negativ lokal konsekvens i Hästholmsfjärden. En mindre forringelse af status for vandmasserne i Klobbfjärden – der består af bugtområderne ved Hästholmsfjärden og Klobbfjärden – som følge af den kombinerede virkning af varmeeffekten og punktkildediffusionen af næringsstoffer kan ikke udelukkes. Konsekvenserne for fiskefaunaen forventes at være moderate og negative. En fortsættelse af kraftværkets termiske virkning vil opretholde en situation i havområdet, der begunstiger fiskearter tilpasset varmt vand, såsom sandart og karper. Varmere farvande kan også medføre en forøgelse af ikke-hjemmehørende arter i området. Konsekvenserne for fiskeriet forventes at være mindre og negative

kilde:https://www.fortum.com/files/danisheiarepo...

  • 0
  • 0

Jeg har ualmindelig svært ved at se der skulle være nogen kobling mellem et sunket datacenter og energiøen.

Hvis det er en god ide med sunkne datacentre, så er de ikke afhængige af en energiø, ligesåvel som energiøen ikke er afhængig af et sunket datacenter.

Skal de nu give alibi for hinanden?

  • 4
  • 2

Der har tidligere være en artikel på ing.dk, hvor det blev angivet at der spildes varme fra datacentre i Danmark som kunne opvarme 250.000 husstande. Når disse centre er fejlplaceret på land er det sværere at anvende varmen, men når de placeres denne energiø som koster 210 mia kr kan varmen slet ikke anvendes. Eneste lyspunkt er at microsoft og ASW som stort set ikke betaler skat får billig energi.

  • 0
  • 0

Det er svært at vide hvad folk tænker, men mit bud på hvorfor de overvejer at placere datacentre på eller ved energiøerne, er at der er et tab, når strømmen skal fra energiøen og ind til land. Ved at placere nogle "stor" forbruger af strøm på eller ved øen, så er der mindre strøm som skal transpoteres til land og derfor også et mindre tab. (den strøm som bruges på/ved energiøen skal ikke transporteres og der vil derfor ikke have et transporttab).

Der har også tidligere været en diskustion om at folk ikke ønsker et datacenter i deres egen baghave, og det derfor kan give mening at placere det et sted som folk ikke normalt kommer til at kigge på (energiøen eller på havbunden).

Om der er en økonomisk fordel ved at placere dem på/ved energiøerne (set i forhold til at man minimere transporttabet) ved jeg ikke noget om. Det må være en opgave for en flok økonomer....de skal jo også have noget at lave. :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten