Datacentre og billig el udfordrer energiaftale
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Sidste forår meldte Energistyrelsen ud, at Danmark for første gang siden år 2000 ser ind i en periode frem mod 2030, hvor energiforbruget ikke mere falder, men begynder at stige.

Det skyldes, at man forventer, at elforbruget øges med 35 pct. fra 2020-2030 – først og fremmest på grund af etablering af store elforbrugende datacentre, men også fordi erhvervslivet øger sit elforbrug (10 af de 35 pct.) som konsekvens af lavere elpriser efter afskaffelsen af den såkaldte PSO-betaling.

Illustration: MI Grafik

Med et stigende energiforbrug bliver det populært sagt sværere (og dyrere) at nå målet om en bestemt andel af vedvarende energi eller for den sags skyld målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050, fordi der så skal bygges forholdsvis mere vedvarende energi-kapacitet. En lempelse af elvarmeafgiften vil pege samme vej.

Læs også: Betaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne

Samtidig betyder et øget elforbrug til datacentre og til såkaldt ‘almindeligt elforbrug’ også, at Danmarks CO2-udledning stiger.

Energistyrelsens fremskrivning fra sidste forår forudsatte dog også, at den meget udskældte energi­spareaftale ikke forlænges efter udgangen af 2020, og at erhvervslivet derfor ikke – ifølge fremskrivningen – forventes at spare så meget på energien efter 2020.

Glem ikke besparelserne!

Mange interesseorganisationer slår derfor nu et slag for, at politikerne ikke må glemme energibesparelserne i paletten af midler, som kan bringe politikerne i mål, og at man må konstruere en ny form for energispareaftale, der kan sikre en vis mængde energibesparelser hos virksomheder og private år efter år.

Brancheorganisationen Dansk Byggeri påpeger – sammen med en hel række andre organisationer og store virksomheder, heriblandt IDA – at der er rigtig store gevinster ved at energirenovere den eksisterende bygningsmasse og anbefaler, at man sætter politiske mål for energieffektivisering i bygninger i energiaftalen – på linje med mål for udbygning med vedvarende energi.

Illustration: MI Grafik

Gruppen henviser i et debatindlæg bragt i netmediet Altinget blandt andet til beregninger fra Aalborg Universitet, der siger, at vi får den billigste grønne omstilling, hvis varmeforbruget i den samlede danske bygningsmasse reduceres med 35-40 pct. frem mod 2050. Også en stor virksomhed som Danfoss – som er med i gruppen – slår til lyd for, at for eksempel overskudsvarme og -køling bliver gjort økonomisk og administrativt attraktiv.

I den modsatte retning trækker så en efterhånden bred enighed om, at varme- og transportsektoren skal elektrificeres med store og små varmepumper samt elbiler med det formål at reducere de fossile brændsler i samme sektorer.

Lavere elafgift til varme

Interesseorganisationer og forskere har længe plæderet for at få fjernet en barriere for denne integra­tion, nemlig afgiften på el til varme(-pumper), og kort før jul aftalte et snævert politisk flertal så at komme ønsket lidt i møde ved at reducere elafgiften til varme på cirka 40 øre pr. kWh med 25 øre fra 2020.

Det ømme punkt er her, om konsekvensen af en sådan generel afgiftslettelse på elvarme vil føre til flere varmepumper, som trods alt kræver en vis investering – eller bare til, at private og kraftværker går over til elvarme og elpatroner og dermed er årsag til et elforbrug, som bliver i omegnen af tre gange højere end det behøver at være.

I et svar til Folketingets energiudvalg siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at man forventer, at en generel lempelse af varmeafgiften vil nedbringe forbruget af fossile brændsler, hvis strømmen anvendes i varmepumper. Men svaret indeholder ingen beregninger eller tal for dette.

Brug for 12.500 MW vind

Tal er der til gengæld i en ny beregning fra energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet. Han sammenligner et scenarie, hvor det nuværende varmebehov leveres alene via individuel elvarme (47 TWh i 2015 stigende til 53 TWh i 2050) med scenarier, hvor opvarmningen klares af individuelle varmepumper eller af både individuelle og store varmepumper i fjernvarmen.

Ifølge beregningerne vil elforbruget til ren elvarme kræve etablering af ekstra 12.500 MW vindkraft og medføre en time-spidsbelastning i elnettet på 24 GW mod dagens 6 GW. Samtidig vil ren elvarme kræve dyre ellagre på 15 GW/10 TWh plus ekstra kapacitet i elnettet. Det løber alt i alt op i 15.500 mia. kroner frem mod 2050.

Hvis varmen i stedet produceres via individuelle varmepumper, sænkes behovet for ekstra vindkraftudbygning til 5.000 MW, timespidsen til 17 GW og ellagerbehovet til 10 GW/3,7 TWh. Det reducerer prisen inklusive netforstærkning til omkring 5.850 mia. kroner.

Behov for ekstra fjernvarmeinvesteringer

Ved brug af både store og små varmepumper falder udbygningsbehovet for vindkraft til 1.200 MW, timelastbehovet til 7,6 GW og fjernvarmesystemet overtager lager-behovet. Til gengæld skal der investeres ekstra i fjernvarmenet og -units, hvilket alt i alt giver en omkostning på 280 mia. kroner frem mod 2050.

»Mine beregningerne viser, at det vil være urimeligt dyrt for samfundet at vælge elvarme-vejen, så jeg vil gerne advare politikerne mod blot at lempe elvarmeafgiften uden at målrette den mod især store varmepumper,« siger professor Henrik Lund.

Hvad angår den anden effekt af ekstra elforbrug, nemlig den øgede CO2-udledning, så afhænger det helt af, om der er tale om ‘almindeligt elforbrug’, eller om der er tale om el, der erstatter fossile brændsler i transport eller opvarmning.

Varmepumpe giver anderledes resultat

Ved ‘almindeligt elforbrug’ – inklusive datacentre – vil forbrug af 1 kWh medføre en CO2-udledning på 425 gram (2016-tal) et eller andet sted i det europæiske elsystem. Tallet er beregnet af Ea Energianalyse og er et diskonteret gennemsnit af både en kortsigtet effekt, hvor kulkraft dominerer, og en mere langsigtet, hvor sol og vind tager over.

Hvis man derimod anvender 1 kWh i en varmepumpe, som erstatter et naturgasfyr, så bliver netto­resultatet ganske anderledes, viser en beregning, som samme Ea Energianalyse har udført for Ingeniøren: Et standardhus på naturgas med et årligt varmebehov på 65 GJ udleder 4,1 ton CO2 om året. Hvis varmepumpen overtager med en COP-faktor på 3, vil det samme hus udlede 2,4 ton CO2, altså en årlig CO2-reduktion på 1,7 ton CO2 pr. hus.

»Først hvis der kommer 40 pct. grøn gas i naturgasmikset, vil de to energiformer have samme CO2-udledning. Og så skal biogasandelen samtidig blive ved med at stige, i takt med at elsystemets CO2-emission falder,« forklarer partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.

Regner energistyrelsen med at el-biler ikke bliver til noget i Danmark - og i verden?

På grafen over el-forbrug frem til 2030 udgør el-biler 1-2 % af energiforbruget og væsentligt mindre end datacentrene.
Så i løbet af de næste 12 år vil benzin og dieselbiler være næsten enerådende på markedet ?

Det lyder ikke særligt realistiskt og meget u-ambitiøst af "verdens grønneste regering"!

  • 15
  • 1

Det kan anbefales at læse rapporten "Basisfremskrivning 2017", som indledes med disse ord:

"Basisfremskrivning 2017 giver en vurdering af, hvordan energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig frem mod 2030, under de eksisterende vedtagne politiske tiltag i energi - og klimapolitikken – altså en såkaldt ”frozen policy”

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forsynin...

På p. 23-24 omtales elbilers andel af salg og bestand

  • 3
  • 0

Datacentre er den hurtigst voksende energisluger på verdensplan.

Kurven på grafen flader ud allerede år 2025, det er alle ikke enige i ( desværre ).

Fjernvarmen ser muligheder i masser af spildvarme, der skal investeres enorme summer i rør og varmepumper.

Min skepsis for store investeringer i spildvarme bunder i :

I min barndom var radio rør ene- rådende med højt strømforbrug.

It - starten brugte TTL teknik, forbruget middelmådigt.

Sidenhen kommer CMOS og forbruget falder drastigt.

Er der ny teknologi på vej i energiforbrug til data ?..

Der forskes vel intenst på at mindske el-forbruget til datacentre, ( forbruget kommer til at ødelægge alle klima-mål ).

  • 1
  • 0