Datacentre og billig el udfordrer energiaftale
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Sidste forår meldte Energistyrelsen ud, at Danmark for første gang siden år 2000 ser ind i en periode frem mod 2030, hvor energiforbruget ikke mere falder, men begynder at stige.

Det skyldes, at man forventer, at elforbruget øges med 35 pct. fra 2020-2030 – først og fremmest på grund af etablering af store elforbrugende datacentre, men også fordi erhvervslivet øger sit elforbrug (10 af de 35 pct.) som konsekvens af lavere elpriser efter afskaffelsen af den såkaldte PSO-betaling.

Illustration: MI Grafik

Med et stigende energiforbrug bliver det populært sagt sværere (og dyrere) at nå målet om en bestemt andel af vedvarende energi eller for den sags skyld målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050, fordi der så skal bygges forholdsvis mere vedvarende energi-kapacitet. En lempelse af elvarmeafgiften vil pege samme vej.

Læs også: Betaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne

Samtidig betyder et øget elforbrug til datacentre og til såkaldt ‘almindeligt elforbrug’ også, at Danmarks CO2-udledning stiger.

Energistyrelsens fremskrivning fra sidste forår forudsatte dog også, at den meget udskældte energi­spareaftale ikke forlænges efter udgangen af 2020, og at erhvervslivet derfor ikke – ifølge fremskrivningen – forventes at spare så meget på energien efter 2020.

Glem ikke besparelserne!

Mange interesseorganisationer slår derfor nu et slag for, at politikerne ikke må glemme energibesparelserne i paletten af midler, som kan bringe politikerne i mål, og at man må konstruere en ny form for energispareaftale, der kan sikre en vis mængde energibesparelser hos virksomheder og private år efter år.

Brancheorganisationen Dansk Byggeri påpeger – sammen med en hel række andre organisationer og store virksomheder, heriblandt IDA – at der er rigtig store gevinster ved at energirenovere den eksisterende bygningsmasse og anbefaler, at man sætter politiske mål for energieffektivisering i bygninger i energiaftalen – på linje med mål for udbygning med vedvarende energi.

Illustration: MI Grafik

Gruppen henviser i et debatindlæg bragt i netmediet Altinget blandt andet til beregninger fra Aalborg Universitet, der siger, at vi får den billigste grønne omstilling, hvis varmeforbruget i den samlede danske bygningsmasse reduceres med 35-40 pct. frem mod 2050. Også en stor virksomhed som Danfoss – som er med i gruppen – slår til lyd for, at for eksempel overskudsvarme og -køling bliver gjort økonomisk og administrativt attraktiv.

I den modsatte retning trækker så en efterhånden bred enighed om, at varme- og transportsektoren skal elektrificeres med store og små varmepumper samt elbiler med det formål at reducere de fossile brændsler i samme sektorer.

Lavere elafgift til varme

Interesseorganisationer og forskere har længe plæderet for at få fjernet en barriere for denne integra­tion, nemlig afgiften på el til varme(-pumper), og kort før jul aftalte et snævert politisk flertal så at komme ønsket lidt i møde ved at reducere elafgiften til varme på cirka 40 øre pr. kWh med 25 øre fra 2020.

Det ømme punkt er her, om konsekvensen af en sådan generel afgiftslettelse på elvarme vil føre til flere varmepumper, som trods alt kræver en vis investering – eller bare til, at private og kraftværker går over til elvarme og elpatroner og dermed er årsag til et elforbrug, som bliver i omegnen af tre gange højere end det behøver at være.

I et svar til Folketingets energiudvalg siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at man forventer, at en generel lempelse af varmeafgiften vil nedbringe forbruget af fossile brændsler, hvis strømmen anvendes i varmepumper. Men svaret indeholder ingen beregninger eller tal for dette.

Brug for 12.500 MW vind

Tal er der til gengæld i en ny beregning fra energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet. Han sammenligner et scenarie, hvor det nuværende varmebehov leveres alene via individuel elvarme (47 TWh i 2015 stigende til 53 TWh i 2050) med scenarier, hvor opvarmningen klares af individuelle varmepumper eller af både individuelle og store varmepumper i fjernvarmen.

Ifølge beregningerne vil elforbruget til ren elvarme kræve etablering af ekstra 12.500 MW vindkraft og medføre en time-spidsbelastning i elnettet på 24 GW mod dagens 6 GW. Samtidig vil ren elvarme kræve dyre ellagre på 15 GW/10 TWh plus ekstra kapacitet i elnettet. Det løber alt i alt op i 15.500 mia. kroner frem mod 2050.

Hvis varmen i stedet produceres via individuelle varmepumper, sænkes behovet for ekstra vindkraftudbygning til 5.000 MW, timespidsen til 17 GW og ellagerbehovet til 10 GW/3,7 TWh. Det reducerer prisen inklusive netforstærkning til omkring 5.850 mia. kroner.

Behov for ekstra fjernvarmeinvesteringer

Ved brug af både store og små varmepumper falder udbygningsbehovet for vindkraft til 1.200 MW, timelastbehovet til 7,6 GW og fjernvarmesystemet overtager lager-behovet. Til gengæld skal der investeres ekstra i fjernvarmenet og -units, hvilket alt i alt giver en omkostning på 280 mia. kroner frem mod 2050.

»Mine beregningerne viser, at det vil være urimeligt dyrt for samfundet at vælge elvarme-vejen, så jeg vil gerne advare politikerne mod blot at lempe elvarmeafgiften uden at målrette den mod især store varmepumper,« siger professor Henrik Lund.

Hvad angår den anden effekt af ekstra elforbrug, nemlig den øgede CO2-udledning, så afhænger det helt af, om der er tale om ‘almindeligt elforbrug’, eller om der er tale om el, der erstatter fossile brændsler i transport eller opvarmning.

Varmepumpe giver anderledes resultat

Ved ‘almindeligt elforbrug’ – inklusive datacentre – vil forbrug af 1 kWh medføre en CO2-udledning på 425 gram (2016-tal) et eller andet sted i det europæiske elsystem. Tallet er beregnet af Ea Energianalyse og er et diskonteret gennemsnit af både en kortsigtet effekt, hvor kulkraft dominerer, og en mere langsigtet, hvor sol og vind tager over.

Hvis man derimod anvender 1 kWh i en varmepumpe, som erstatter et naturgasfyr, så bliver netto­resultatet ganske anderledes, viser en beregning, som samme Ea Energianalyse har udført for Ingeniøren: Et standardhus på naturgas med et årligt varmebehov på 65 GJ udleder 4,1 ton CO2 om året. Hvis varmepumpen overtager med en COP-faktor på 3, vil det samme hus udlede 2,4 ton CO2, altså en årlig CO2-reduktion på 1,7 ton CO2 pr. hus.

»Først hvis der kommer 40 pct. grøn gas i naturgasmikset, vil de to energiformer have samme CO2-udledning. Og så skal biogasandelen samtidig blive ved med at stige, i takt med at elsystemets CO2-emission falder,« forklarer partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.

Regner energistyrelsen med at el-biler ikke bliver til noget i Danmark - og i verden?

På grafen over el-forbrug frem til 2030 udgør el-biler 1-2 % af energiforbruget og væsentligt mindre end datacentrene.
Så i løbet af de næste 12 år vil benzin og dieselbiler være næsten enerådende på markedet ?

Det lyder ikke særligt realistiskt og meget u-ambitiøst af "verdens grønneste regering"!

  • 15
  • 1

Det kan anbefales at læse rapporten "Basisfremskrivning 2017", som indledes med disse ord:

"Basisfremskrivning 2017 giver en vurdering af, hvordan energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig frem mod 2030, under de eksisterende vedtagne politiske tiltag i energi - og klimapolitikken – altså en såkaldt ”frozen policy”

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forsynin...

På p. 23-24 omtales elbilers andel af salg og bestand

  • 3
  • 0

Datacentre er den hurtigst voksende energisluger på verdensplan.

Kurven på grafen flader ud allerede år 2025, det er alle ikke enige i ( desværre ).

Fjernvarmen ser muligheder i masser af spildvarme, der skal investeres enorme summer i rør og varmepumper.

Min skepsis for store investeringer i spildvarme bunder i :

I min barndom var radio rør ene- rådende med højt strømforbrug.

It - starten brugte TTL teknik, forbruget middelmådigt.

Sidenhen kommer CMOS og forbruget falder drastigt.

Er der ny teknologi på vej i energiforbrug til data ?..

Der forskes vel intenst på at mindske el-forbruget til datacentre, ( forbruget kommer til at ødelægge alle klima-mål ).

  • 1
  • 0

Regner energistyrelsen med at el-biler ikke bliver til noget i Danmark - og i verden?

På grafen over el-forbrug frem til 2030 udgør el-biler 1-2 % af energiforbruget og væsentligt mindre end datacentrene.
Så i løbet af de næste 12 år vil benzin og dieselbiler være næsten enerådende på markedet ?

Det lyder ikke særligt realistiskt og meget u-ambitiøst af "verdens grønneste regering"!

Det er defacto en realitet med den nuværende afgifter på el-biler.

Vi har valgt at have verdens højeste afgifts- og skattetryk. Og det virker altså ofte som en skat på innovation, da ny teknologi praktisk talt altid koster mere end gammel. Hestevogne er også billigere end en bil, dinosaur-juice biler billigere end el-biler etc.

Så hvis man fastholder det nuværende høje afgiftstryk på bilerne og deres brændstof (el), så rykker det intet.

De første 11 måneder af 2017 var der solgt 649 el biler. 0,3 % af det samlede salg.

  • 4
  • 2

Et energi forlig bør vel finde et tilpas lavt niveau for afgifter, og indføre forbud hvor nødvendigt, således at vi kan mindske brug af Kul, Olie, Diesel, Benzin og Gas i den nævnte rækkefølge.
Når nu el-energi er det billigste at transportere, så er det nok ikke her der skal ligge de højste afgifter.
Selv om el-energiforbrug stiger, så kan det jo stadig være godt for os alle, når det fortrænger energi fra olie eller lign.
Brug elektricitet så meget som muligt, brug overskudsvarme så meget som muligt, undgå brug af benzin, olie og gas.

  • 3
  • 0

Min forventning er at vi skal planlægge at være et "el-samfund". Dvs at vi skal ca. 3-doble %-satsen af el/energiforbrug. (Sådan cirka og i træskolængder, afhængig af priser og andre praktiske omstændigheder.) Da et el-samfund er mere effektivt i energiforbrug, end det vi har nu, har jeg set overslag på, at vi kan reducere energiforbruget med op til 30 % "blot" ved at gå over til el.
Det giver en målskive på mellem 75 og 110 TWh.

Her til lands er der kun en måde, at vi kan producer de mængder strøm tilpas billige: Ved at inverstere i store vindmølleparker til havs.

Pris:
For strømmen: (Forudsat Vattenfalls indkøb til Vesterhav syd/nord+Krigers Flak)
Gennemsnitspris for strøm ved møllen i hele møllens levetid: I intervallet 23-31 øre.
23 øre/kwt=pengene lige kommer hjem igen. (Altså ikke en reel pris med den giver udgangspunkt for at indregne inflation, forrentning mm.)
Ved ca. 25 øre/kwt render det rundt, ved 28 øre/kwt er det en normalforretning og ved 31 øre er det en god forretning.
For kabler til land: I de eksempler jeg kan finde kommer jeg frem til priser mellem 4,5 og 13 øre/kwt. Men jeg må tilstå, at de ikke er særlig valide, da mange af detaljerne ved kabelprojekter ikke er offentlige.
Energiø: Energinet.dk har selv været fremme med et forslag om en energiø ude midt i Nordsøen til en pris af 15 mia. Hvis man skal have betalt den udelukkende via den el som øen skal hjælpe med at distribuere kommer jeg frem til en pris på ca. 0,5 øre/kwt forudsat øjeblikkelig fuld udbygning. Så det er rimeligt at sætte det til 1 øre/kwt ved 1. generation af møller ved øen. 2. generation af møller ved øen skal så sættes til mellem 0 og 0,5 øre/kwt. (En energiø påvirker med andre ord stort set ikke prisen på el. (Men har potientiale til at blive en malkeko på linie med fx Storebælt.))

Summa summarum:
Prisinterval for strøm leveret af nogle store vindmølleparker til havs: 31 til 45 øre.
Og prisen er fortsat faldende.

+lokal distribution + lager til vindstille perioder.

Lagerprisen er en svær størrelse, da vi reelt ikke ved hvilke løsninger der bliver de mest rentable.
Et par bud:
Hav en overkapacitet af med vindmøller til at kunne forsyne Norge med så meget strøm, at de kan spare tilpas på vandet i magasinerne. Så kan vi købe der når møllerne står stille. Er i øjeblikket incl. kabler det billigste. (Men så skal vi sikre os, at det rent faktisk bliver os, der køber strømmen, når det er vindstille, og at at prisen ikke bliver for høj.)
Vestas har meldt ud, at de med en vis mængde batterier, kan levere strøm fra vindmøller i 90% af tiden. Ikke noget om pris eller hvor mange batterier, der skal til. Men prisen må være rimelig for at de både melder ud og går videre med projektet. Det betyder så, at batterier bliver en del af lagerløsningen, og efterlader +/- 36 dage om året til andre lagerløsninger.

Prismæssig kan vi sætte ovenstående op mod kulkraftværker: Strøm fra nyetablerede værker: 55-60 øre/kwt. Kullene allene koster ca. 23 øre/kwt. Så når der i artiklen skrives "(og dyrere)" om omstillingen til grøn energi, er det med den modifikation, at det bliver billiger, end hvis vi skulle fortsætte med kulkraftværker.

  • 4
  • 1

Det er helt grundlæggende forkert, at et højere elforbrug skulle gøre det sværere at øge andelen af VE. Hvis elforbruget stiger, så stiger betalingen for el også, og der er flere penge at betale for flere vindmøller med.

Tværtimod vil et øget elforbrug skabe øget behov for investering i ny produktionskapacitet, og denne kapacitet vil overvejende sandsynligt komme fra fossil-fri kilder.

Det absolutte antal af vindmøller betyder ikke noget for fru Olsens elregning!

Og hvis nogen går med den vildfarelse, at det er "svært" at opstille VE, så tager de fejl. Dyrt, måske, alt efter øjnene, der ser på prisen (inkl. prisen for forurening og klimaforandringer), men ikke svært.

Det er forbrugsmønstret af el, ifht. produktionsmønstret fra VE, som afgør, hvor svært det er at opnå en højere andel af VE i elproduktionen. Her er den gode nyhed, at vi nærmest overhovedet ikke er begyndt at udnytte alle de muligheder der er. Og mulighederne bliver kun flere med eldrevne varmekilder med lagre og elbiler.

Datacentre bruger masser af strøm. Og hvad så?!? Der er forhåbentlig ikke nogen som mener, at det stadig er et problem at bruge energi, hvis den kommer fra VE..?

  • 2
  • 1

Den nuværende regering hylder jo det frie marked, men når så markedet åbenbart ikke agerer ligesom excel-arket, så er fanden løs.
Bortset fra regeringens mål om fossilfri energi/CO2 udledning, så skulle de måske lade markedet arbejde. Målet er jo i alle fald rent politisk bestemt, da det ingen klimamæssig betydning har. De evindelige ændringer af betingelserne har ikke hjulpet, og hvad betyder det om Danmark udleder lidt mere eller mindre CO2. Tysklands energiwende har medført at deres CO2 udledning er steget.
Måske investeringer i større kabler til Norge var bedre , samt investering i Norges interne transport af el. Norge har kun 3% fossil elproduktion.

  • 2
  • 3

Det er forbrugsmønstret af el, ifht. produktionsmønstret fra VE, som afgør, hvor svært det er at opnå en højere andel af VE i elproduktionen. Her er den gode nyhed, at vi nærmest overhovedet ikke er begyndt at udnytte alle de muligheder der er. Og mulighederne bliver kun flere med eldrevne varmekilder med lagre og elbiler.

Et rigtig godt sted at starte vedr. at indpasse mere varierende strømproduktion det var at nedlukke brændselsbasseret el-produktion når der er overskud af møllestrøm.

F.eks. http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Den første time den 1/1 -2017 blæser det og møllerne afsætter stor effekt: Landmøller yder 2030 MW og havmøller yder 850 MW. Forbruget er 2015 MW. De centrale kraftværker de afsætter 501 Mw og decentrale afsætter 233 Mw, og der omsættes 142 MW i el-kedler som laver fjernvarme af strøm og så importeres der 638 MW fra Tyskland og der eksporteres 1648 MW til Norge og Sverige. De kraftværker skal selvsagt lukke helt ned, og overskuddet af strøm skal omsættes i varmepumper som yder fjernvarme så strømmen ikke skal foræres til udlandet.

  • 1
  • 4

Nu skal elbiler lige først overhale andre biler mht. GHG emissioner. (Og lad nu være at kræve at fx en Tesla skal vejes op imod et andet stort skrummel - samfundet er ikke interesseret i at støtte luksus.)

Derefter skal elbiler lige først placere sig i spidsen af de strategier vi billigst får GHG begrænsning fra.

Tilslut skal elbiler placere sig der hvor det erhvervspolitisk giver bedst mening.

Ingen af delene er på nogen måde realistiske mål for elbiler.

Set fra et samfundssynspunkt er de vigtigste fordele ved elbiler at der er færre punkt emissioner og støjgener.

Næppe værd at give enorme afgiftslettelser for.

Ifølge flere her på ing.dk og masser af andre i resten af verden, så er det en done deal at elbiler bliver billigere end ICE biler i løbet af få år og det må dem som ønsker sig elbiler, så ivrigt afvente.

Lige pt. er det hverken miljøforsvarlig anvendelse af penge eller samfundsøkonomisk ansvarligt at give de massive afgiftslettelser som er blevet elbiler til del.

Problemet med datacentrene er at de får rabatter. Det kunne man passende løse ved at stoppe med afgifter på el udover moms og så lægge afgifter på GHG og andre skadelige emissioner.

  • 0
  • 5

Datacentre bruger masser af strøm. Og hvad så?!?

Et af de helt store problemer med datacentrene er at de bruger konstant strøm, 24/7/365, fuldstændig uagtet hvordan produktionen er.

Privat opvarmning, elbilopladning, mv. kan til gengæld (med noget lagring) gøres langt mere fleksibel, således at VE andelen kan øges,

Så takken for at datacentrene kan få billig og stabil strøm her i landet bliver at den almindelige forbruger straffes.

Et andet af problemerne med datacentrene er så ejerskabet, med den deraf manglende skattebetaling osv. - men det er så en anden snak.

  • 4
  • 0

Et af de helt store problemer med datacentrene er at de bruger konstant strøm, 24/7/365, fuldstændig uagtet hvordan produktionen er.

Privat opvarmning, elbilopladning, mv. kan til gengæld (med noget lagring) gøres langt mere fleksibel, således at VE andelen kan øges,

Så takken for at datacentrene kan få billig og stabil strøm her i landet bliver at den almindelige forbruger straffes.

Et andet af problemerne med datacentrene er så ejerskabet, med den deraf manglende skattebetaling osv. - men det er så en anden snak.

Enig, men ingen af disse argumenter bliver fremført i artiklen. Her står det blot som om det absolutte forbrug af el har indflydelse på, hvor dyrt det bliver at skifte til VE.

Og jeg anfører også som min hovedpointe, at det netop er mønsteret, der betyder noget.

Jeg tænker, at et datacenter også har opgaver, som det kan flytte lidt over tid. Det kunne være back-up, migrering af data, el. lign. Hvis det ikke koster dem noget at vente, og de betaler timepriser for strømmen, så har de da i hvert fald et økonomisk incitament til at skubbe deres elforbrug lidt. Men om de gør det i praksis er en anden sag.

Min lidt frembusende formulering omkring datacentrenes (og alle andres) elforbrug bunder i min private, ideologiske overbevisning, og det jeg selv arbejder for, nemlig at der skal være rigelige mængder af billig, forureningsfri energi, så vi kan skabe alskens nyttige (?..) ting hermed. Adgang til energi er grundlaget for alle de forbedringer i livskvalitet (ophævelse af slaveri og senere hårdt fysisk arbejde, m.m.) vi har opnået de seneste århundreder. Man kan være enig eller ej, men en del datacentre bruger strøm på at vi kan have alle mulige tjenester i skyen, hvilket muliggør, at vi i dag kan udføre mange opgaver på mobiltelefoner, og dermed øge vores produktivitet. Og ja, der følger en hel masse bivirkninger med, men det er en anden snak.

  • 6
  • 0

Christian Nobel

Er der ingen sammenhæng mellem forbrug og energiforbrug på datacentre ?

Kunne man ikke forestille sig at deres energiforbrug følger trækket på dem ?

Kunne man ikke også forestille sig at man bruger et på Island, hvis el er dyr i Danmark ?

Eller det korte spørgsmål. Kan datacentre ikke bruges til demand response ?

  • 0
  • 0

Niels Abildgaard

I dag kostede et tons kul på spotmarkedet 65 dollars. http://markets.businessinsider.com/commodi...

Det er 390 kroner per ton.

Der kan genereres ca. 8kWh varme fra et kilo kul.

De allerbedste kulkraftværker kan klare 47% konvertering.

Derfor inden transport, håndtering, drift, afskrivninger etc. så koster hver kWh elektricitet mindst 10øre bare til kullet.

For den pris kan man i dag mange steder tegne kontrakt på leverance af elektricitet fra vindmøller over de næste 20 år.

Man kan med andre ord ikke engang købe kullet til at producere elektricitet for samme pris som man kan købe helt færdig leveret elektricitet med 100% sikkerhed for prisen i de næste 20 år.

Niels Abildgaard, jeg ved ikke rigtigt hvornår du og de andre REO'er forliger jer med at i aldrig nogensinde kommer til at opleve en renæssance for kul og KK.

  • 1
  • 1

Et af de helt store problemer med datacentrene er at de bruger konstant strøm, 24/7/365, fuldstændig uagtet hvordan produktionen er.


Et data center kan lukke helt ned og flytte produktionen som vinden blæser.
Kun ganske få elementer behøver være tændt 24/7 og de kan klare sig flere døgn med batterier. (korrekt dimensioneret selfølgelig)

Som eneste strømforbruger kan datacentre flytte produktionen derhen hvor vinden blæser og dermed alt have 100% dækning med vindmølle strøm.

Servere i DK kan* slukkes i takt med vindstrømmen falder, og servere tændes andre stedet i takt med vindmølle strømmen der stiger.

"kan" er ikke der samme om at det er det de agter at gøre i praksis, det må tiden vise.
Men de kan hvis de vil.

Mit bud er dog at de vil sige at strømmen fra deres vindmølle park lagres i det store nordiske batteri (vandkraft) og bruges når vinden ikke blæser.
Om de så vil betale for relevant net forstærkning må tiden vise, (jeg tvivler)

  • 2
  • 0

Michael kender du praksis og teknologierne bag muligheden for at optimere datacentrenes forbrug efter rådighed over billig vedvarende energi ?

Det kunne jo være at Danmark skulle gå foran med dette for at øge penetrationen af datacentre, da det jo er en spændende demand respons mulighed.

  • 0
  • 0