Databaserede værktøjer skal fremtidssikre IDAs medlemsydelser

Formandsstuen i IDA-huset i Købehavn dannede meget passende ramme om debatten, da de seks officielle formandskandidater til IDAs repræsentantskab torsdag mødtes til duel.

Faglig udvikling på tilstrækkeligt højt niveau og databaserede værktøjer til at sikre relevant karriererådgivning dominerede debatrunden om medlemmernes employability – og så gik der ellers kage i debatten. Det vender vi tilbage til.

Omgivet af portrætmalerier af tidligere formænd, der kiggede på fra væggene, fil kandidaterne først lejlighed til at fremføre hver deres vision for IDA.

Efter en introduktionsrunde og en debatrunde om, hvordan de ville sikre IDA politisk gennemslagskraft, var det tid til at diskutere, hvordan foreningen bedst muligt støtte medlemmerne gennem hele arbejdslivet og sikre, at de holder sig fagligt opdateret.

Aftenens vært Nynne Bjerre Christensen henviste til, at en af IDAs kerneaktiviteter er at støtte medlemmernes arbejdsliv og karriere. En opgave, der blandt ande skal ske ved at være medlemmernes vigtigste kompetencepartner, som det fremgår af strategien.

Men hvordan bliver IDA så det, lød spørgsmålet meget passende fra aftenens vært, journalist Nynne Bjerre Christensen.

Undervejs stod det klart, at formandskandidaterne er ret enige om både mål, retning og redskaber.

Se hele formandsdebatten her.

Teknisk nørderi på højt niveau

Laura Klitgaard, formandskandidat for Innovation, Trivsel og Moderne ledelse, fik lov at lægge ud, og pegede på, at IDA allerede har mange tilbud til medlemmerne, men at det snarere kniber med at at finde det, man har brug for.

»Vores medlemmer er også kunder i vores butik, men hvis kunderne ikke finder det, de leder efter, går de ud igen med uforettet sag. Jeg tror på, at vi kan løse problemet med flere individualiserede ydelser, og det kan vi gøre bedre i fremtiden på en digital måde.«

Fagforeningslistens formandskandidat Malene Matthison-Hansen var enig, og henviste til, at IDA s hovedbestyrelse allerede er begyndt at kigge på, hvordan man kan bruge teknologi til at få de mange ydelser, der allerede findes, ud til medlemmerne:

»Det handler om at bruge det, vi allerede har på hylderne, og anvende teknologi og digitalisering til at vise vejen frem.«

Morten Thiessen, formandskandidat for De Privatansatte, påpegede, at IDA er bagud, når det gælder dybere kompetenceudvikling:

»Vi har allerede et fantastisk netværk af regionale og landsdækkende fagtekniske selskaber, og så har vi et professionelt lag oven over, som hedder IDA Learning, som vi har haft svært ved at få gang i. Vi har ikke en bredde, en dybde og en model, der kan nå ud til alle de medlemmer, den burde ramme, og der mangler vi at få virksomhederne i tale.«

Da Aske Nydam Guldberg, formandskandidat for Ingeniør & TeknologiListen, tog ordet, indledte han med spørgsmålet: »Hvorfor er du medlem?« og kom med sit eget svar:

»For mig er svaret den tekniske passion. Det, vi samles om, er det tekniske nørderi, men det har vi ikke på allerøverste niveau. Vi har ikke tilbud om at lære det nyeste kodesprog, og den opgave kan IDA Learning ikke løfte. Der skal vi ud og have fat i universiteterne.«

Verdensmester i faktabaseret karriererådgivning

Morten Thiessen var enig i, at det skal ske i et samarbejde med universiteterne, men påpegede, at man allerede havde forsøgt at få gang i et samarbejde uden det store held:

»Du har fuldstændig ret i, at vores kilde til det her er de højere læreanstalter. Problemet er, at vi ikke har en model, der fungerer godt, og universiteterne er ikke det fjerneste interesseret i det. Det bliver vores opgave i næste periode at sørge for, at der kommer noget fornuftigt ud af det.«

Da turen kom til Senioringeniørlistens formandskandidat Ivan Lilleng, summerede han de tidligere indlæg op - og kom med en lille formaning:

»Jeg synes, I andre siger, at det her egentlig er 80 procent godt, at det kunne nok godt blive endnu bedre, men at vi er lidt usikre på, hvordan vi egentlig skal gøre det. Lad os derfor sætte os ned og se at blive enige, og lade være med at vælte det hele, før vi ser, hvad der fungerer godt.«

Sidst i talerækken vendte David Hansen, Yngrelistens formandskandidat, tilbage til datadrevet medlemsservice:

»Det vigtigste, vi kan gøre, er at være den livslange karrierecoach, som medlemmerne ikke vidst, de havde brug for. Vi skal parre alt det, vi ved om at bruge data med lønberegneren, med det, Netflix kan, nemlig hele tiden at vise, hvad man kunne tænke sig, men ikke vidst man havde brug for. Så vi skal være langt mere digitale. Vi skal være verdensmester i faktabaseret karriererådgivning.«.

Nynne Bjerre Christensen ville vide, om Malene Matthison-Hansen mente, at databaseret karriereudvikling er vejen frem for IDA:

Ja, lød det, inden Malene Matthison-Hansen fortsatte:

»Det er sindssygt vigtigt, at det er datadrevet, for eller kommer vi ikke i mål med så mange medlemmer. Selvfølgelig skal vi have individuel sparing, men som teknologiens stemme nummer 1 skal vi finde ud af at brede det ud og lave 'en til mange' forløb.«

Muffins og medlemspleje

Det datadrevne og digitale kan imidlertid ikke stå alene, fremhævede Laura Klitgaard, der refererede til sin studietid for at fastslå pointen, og så gik der lidt kage i debatten:

»Jeg kan huske, da jeg læste på universitet, at IDA har rigtig god kontakt på alle universiteterne, hvor man kan møde IDA, få bolsjer og få muffins - og arrangementer. Det er rigtig dejligt, og man nyder at være IDA-medlem dér, Men så starter man på arbejde. Og hvor blev IDA så af? Jo, man er stadig medlem, men IDA er ikke fysisk synlig for mig, og jeg skal selv være opsøgende. Så hvis vi kunne være bedre til at komme ud og være synlige – måske med muffins, så ville medlemmerne opleve, at IDA var tættere på dem.«

Morten Thiessen erklærede sig klar til øge synlighed på arbejdspladserne »med eller uden muffins,« og fortsatte:

»Jeg ser det også som en mulighed for at bygge bro til virksomheder, hvor vi ikke har en virksomhedsgruppe, og hvor vi kan gøre en forskel for vores medlemmer, både ved at gøre dem opmærksomme på, at de skal videreudvikle sig, men også for at gøre virksomhederne opmærksomme på, at vi er en samarbejdspartner, som de skal tage alvorligt, hvor de faktisk ikke har noget imod at se os ude på arbejdspladserne, fordi vi er en del af løsningen og ikke en del af problemet.«

David Hansen henviste til, at der i hans forskningsgruppe på SDU netop er startet den første master i arbejdsmiljøledelse, og at det kunne være en model for IDA at indgå i partnerskaber med universiteternes masteruddannelser:

»Det, der skal drive højere kompetenceudvikling, er i mindre grad IDA, der selv skal levere, og i højere grad, at vi kobler os op på noget, der findes ude i verden. Det kan f.eks. være de gode online nano-degrees. Vi skaber netværk, man komme ind i huset her, følger forløbet sammen, får muffins og tager i fællesskab den uddannelse, der måske bliver udbudt gratis eller til en lav pris.«

Ivan Lilleng sluttede debatrunden af med at påpege, at IDA er totalt fraværende på gymnasieniveau :

»Det er synd og skam, Det er nemt at blive enige om, at det er forkert, for der skal mange mange muffins til, men lad os sætte os ned og finde en plan for at komme den vej.«

Sidste del af den en timelange formandsdebat bestod af spørgsmål fra de syv af IDAs i alt 13 lister, der ikke stiller med en formandskandidat.

Hvem, der bliver IDAs næste formand afgør det nyvalgte repræsentantskab til sit konstituerende møde lørdag den 7. maj.