Dataarkæologerne i Ballerup

Industrikvarteret i Ballerup er aldeles anonymt på den råkolde decembereftermiddag. Men den uskønne, tidligere lagerbygning »Tapeten«, placeret i umiddelbar nærhed af den anderledes påfaldende Siemens Arena, gemmer på en hemmelighed.

Jørgen O. Bjerregaard, formand for Dansk Datahistorisk Forening i Ballerup, tager imod, og så går turen ned ad en stejl kældertrappe forskanset bag en solid ståldør.

Det 900 m2 store lagerlokale, som åbner sig for enden af trappen, rummer ikke længere tapetruller. Luften er tør og kølig, og placeret op ad de nøgne og tykke betonvægge står en stor mængde computerudstyr og regnemaskiner. Her deler imponerende mekaniske kontormaskiner fra slutningen af tyverne reolplads med den raffinerede optiske strimmellæser RC2000 fra det danske firma Regnecentralens guldalder i tresserne og halvfjerdserne.

Mandshøjde. Den transistorbaserede Gier fra 1962 har hardwirede kredsløb i mandshøjde, som rummer den basale mikrokode. Kredsløbene vækker computeren til live på samme måde, som nutidens bios-chip i pc'er. [foto: Lars Bertelsen Illustration: Lars Bertelsen

]

Ildsjæle. Henning Isaksson (t.v.), Poul Testmann, Henning Lindholm og Jørgen O. Bjerregaard fra har blandt andet sørget for at sikre Dansk Datahistorisk Forening en komplet Gier-computer. Dansk state of the art anno 1962. [fotos: Lars Bertelsen Illustration: Lars Bertelsen

]

Lagerplads i sidste øjeblik

Samlingen er resultatet af mere end ti års opsporing for dataarkæologerne, som medlemmerne i Datahistorisk Forening kalder sig selv. Lageret i Ballerup har sine kronjuveler.

Det handler om dele af den første danske »elektronhjerne« baseret på radiorør, Dask (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) fra 1958 og en komplet udgave af Gier (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine) fra 1962, som opnåede at blive en dansk eksportsucces.

Lagerlokalerne i Ballerup overtog foreningen i slutningen af november 2003 fra Beredskabsstyrelsen.

»Vi havde netop fået overdraget en række gamle regnemaskiner og andet dataudstyr fra Sparekassemuseet ud over de ting vi havde samlet de sidste ti år, så vi havde virkelig brug for opmagasineringsplads,« forklarer Jørgen O. Bjerregaard.

Hans interesse for at samle stumperne til den danske computerhistorie startede 1989 på Ballerup Egnsmuseum. Han har sammen med ligesindede ildsjæle lige siden arbejdet på at få åbnet et computerhistorisk museum herhjemme.

»Jeg synes, det er vigtigt at få bevaret dansk computerudstyr fra pionerdagene for eftertiden. Ballerup er et oplagt sted at gøre det. Her lå Regnecentralen og Christian Rovsing, og i dag er der stadig omkring 250 it-virksomheder i kommunen,« siger Jørgen O. Bjerregaard. Han har ikke en teknisk baggrund men er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag.

Finansieret af Marshall-hjælpen

Den tekniske baggrund møder Ingeniøren til gengæld hos de to ældre og smilende civilingeniører, der kommer os i møde for enden af kældertrappen. Henning Isaksson og Poul Testmann er også aktive dataarkæologer og var begge ansat hos Regnecentralen, da Dask og Gier blev bygget.

To skelsættende computere, som de to ingeniører var med til henholdsvis at udvikle og anvende.

Henning Isaksson husker de store forhåbninger, der knyttede sig til Dask-projektet, som startede i 1948 og blev finansieret med 900.000 kroner – et kæmpebeløb dengang – af Marshall-hjælpen.

»Da maskinen var klar 13. februar 1958, regnede man med, at den ville kunne klare hele Danmarks regnebehov de næste 30 år,« griner Henning Isaksson.

I 1959 berettede Ingeniørens Ugeblad om et arrangement i Ingeniørforeningen med titlen »Elektronregnemaskinen som værktøj for maskiningeniøren«, der handlede om den revolutionerende danske beregningsmaskine og Regnecentralens ansatte.

»Det var en fornøjelse at stifte bekendtskab med dette friske team, der virker som operatører på en maskine, som de fleste virksomheder her i landet næppe nogensinde vil anskaffe magen til«, skrev ugebladet begejstret i 1959.

Dansk it på verdenskortet

Kælderlokalet i Ballerup rummer dog kun få dele af Dask-computeren. Hovedparten er deponeret på Teknisk Museum i Helsingør. Bagsiden af et kontrolpanel fra Dask i flot finish afslører elektriske kredsløb, som virkelig var eksperimentelle dengang.

»De printkredsløb ligner en fugleredekonstruktion. Til gengæld er kabelføringen virkelig flot. Det havde vi erfarne elektrikere til at udføre for os,« forklarer Henning Isaksson.

Forskellen mellem Dask, baseret på radiorør og den komplette Gier-model fra 1962, baseret på transistorteknologi, som er opstillet i kælderen, er slående. Her er der tale om en computer beregnet på serieproduktion.

»Vi solgte en række modeller. Blandt andet til Frankrig og Norges Tekniske Højskole. Prisen i 1962 var 850.000 kr.,« husker Poul Testmann.

Gier var fem til ti gange hurtigere end Dask og rummede et fast tromlelager på 16 KByte. Til computeren udviklede Regnecentralen en Algol-oversætter, som gjorde det muligt at programmere ved hjælp af et regulært højniveausprog. Det arbejde involverede den senere professor ved Datalogisk Institut, Peter Naur.

Den tredje perle i kælderen i Ballerup er RC 4000-computeren fra slutningen af tresserne. Maskinen blev blandt andet taget i brug af Danmarks Meteorologiske Institut.

Det haster med et museum

De ca. 130 medlemmer af Dansk Datahistorisk Forening er på lang sigt ikke tilfredse med et kælderrum, hvor offentligheden kun har begrænset adgang. Målet er et dansk computermuseum på linje med eksempelvis det nyåbnede svenske computermuseum i Linköping.

Jørgen O. Bjerregaard er optimist, når det gælder muligheden for at skaffe penge til et museum.

»Jeg er sikker på, at vi kan flytte ind i et museum senest den 13. februar 2008, for da har Dask 50-års-jubilæum,« siger han og bliver mere alvorlig, når han understreger, at det haster.

»Det er i sidste øjeblik, hvis vi skal sikre os, at eftertiden kommer til at kende historien om, hvordan dansk ingeniørkunst placerede Danmark på it-verdenskortet. Vi skal gøre det, mens der stadig er folk tilbage til at fortælle historierne,« konstaterer han.