Data om vind og vejr skal give billigere elektronik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Data om vind og vejr skal give billigere elektronik

Illustration: ELMAC - ELectronic Systems MAnufactured for Climate

Vindmøller, solcelleanlæg, pumper og industrimaskiner. Rundt om i verdens sidder der dansk-produceret elektronik i mange forskellige maskiner og anlæg, som skal fungere under alle mulige klimaforhold, både i ekstrem kulde, fugtig varme og i tørre sandfyldte områder.

Elektronik er dog følsom, særligt overfor fugt, som ofte er årsag til mange nedbrud i elektronikken. Men også temperatur og forurening forårsager problemer, alt afhængig af hvor i verden, elektronikken bliver anvendt.

Vind og vejr er altså ofte årsagen til mange ubelejlige driftsstop, der kan være både meget kostbare og kan medføre store ulemper, eksempelvis når elektronikken svigter i en pumpe gravet dybt ned i en brønd eller eller sensor går i stykker på en havvindmølle langt ude i Nordsøen.

Men hvis elektronikproducenterne mere præcist ved hvordan deres produkter opfører sig under bestemte vejr- og klimaforhold, så kan de bedre designe produkterne til det præcise klima de skal arbejde under, og det giver store potentialer for at spare på materialer.

Læs også: Siemens og Grundfos deler algoritmer og digital platform

Klimatransfer-værktøj skal sikre dansk eksport

Et nyt projekt skal give elektronikvirksomhederne bedre viden om, hvad klimaforholdene betyder for deres produkter og på sigt spare hundredevis af millioner kr. på udgifter til vedligehold og reparation af elektronik.

I løbet af de kommende fire år, skal projektet skabe to nye værktøjer, der skal anvendes af virksomheder i deres fremtidige design af produkter.

»Vi skal først og fremmest udvikle en klimatransferfunktion. Den bliver skabt med input af to forskellige typer data. Dels vil vi anvende big data om klimaet verden over til at udvikle en række klimazoner med fokus på temperaturer, fugtighed og forurening, der er de tre parametre, som særligt kan påvirke elektronikken. Det kobler vi med data fra overvågning af elektronikken i produkter fra danske virksomheder opstillet forskellige steder i verden, så vi kan se, hvordan de fungerer under de forskellige klimaforhold,« siger Rajan Ambat.

Det nye klimatransferværktøj skal gøre det muligt for virksomhederne i fremtiden at tænke viden om klima ind i design af deres elektronik fra starten. I dag er mange elektronikprodukter overdimensioneret for at sikre, at de kan klare mest muligt. Men med det nye værktøj, bliver det muligt at fremstille mere bæredygtige produkter, der kan fungere pålideligt under varierende klimaforhold, og som samtidig kan sælges til konkurrencedygtige priser og sikre, at Danmark kan være på verdensmarkedet inden for elektronik.

»Vi glæder os meget til den kommende klimatransferfunktion, der kombinerer det høje niveau af viden om elektronik, vi allerede har i Danmark, med nye data om klima. Det bliver effektueret til et værktøj, der kan hjælpe os med design af robuste produkter,« siger Allan Holm, ledende materiale specialist hos Grundfos.

Læs også: Virvar af IoT-teknologier skal hjælpe ISS med at styre bygninger og kantiner

Forudsiger næste nedbrud

Projektet vil også udvikle et andet værktøj, der inddrager en risikovurderingsmodel, som Aalborg Universitet har udviklet .Dette værktøj skal gøre det muligt på sigt at hjælpe de kunder, der køber og anvender elektronik, ved at kunne forudsige, hvornår det er nødvendigt at gribe ind med service eller vedligehold.

» Vores kunder vi få mere pålidelige produkter og vil tillige kunne udnytte mulighederne ved forudseende vedligehold. På den måde vil vi kunne forhindre, at elektronikken bliver skadet af eksempelvis fugt, så vi undgår at skulle udskifte den,« siger Allan Holm

Udover virksomheder som Vestas og Grundfos, har bilindustrien også allerede vist stor interesse for projektet.

Forventningen er at de nye værktøjer kan implementeres i løbet af de næste 2-6 år.

Projektet har et samlet budget på 32 millioner kroner, hvoraf halvdelen, 17,4 millioner kroner kommer fra Innovationsfonden, mens resten kommer fra DTU, Aalborg UNiversitet og virksomhederne der er med i projektet.

Læs også: Kunstig intelligens kræver helt nyt chipdesign

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først