Og evt. kan man jo kryptere data, inden man lagrer dem på en mere eller mindre gedulgt måde.

Krypteret data kan gemmes steder hvor man forventer at data er tilfældigt. Fx. nederste bit i farvekoden for digitale billeder eller lydfiler. Men DNA er ikke tilfældigt. Der dukker ikke bare kilobytes af fulstændigt tilfældigt DNA op. Det er ikke sådan mutationer virker.

Derfor er dette en håbløs måde at gemme krypteret information.

Det er ikke nemt at afsløre, da man jo først skal have en ide om, hvor man skal lede og hos hvilke personer. Den steganografiske DNA kan jo sidde hvor som helst. På patronen i kuglepennen, mellem børsterne på tandbørsten, bag på bogmærket i romanen ...

Men DNA kommer nemt til skade hvis der ikke er meget af det. Der er nemmere steder at gemme den slags sådan at det ikke opdages. Det kan være microdots på papir, etc. Men det bedste og nemmeste er nu engang at putte data ind i digitale filer på steder hvor alle forventer tilfældigt data. Digitale filer omgår ikke tilfældig transformation og alt elektronikken der håndterer dem er lavet til at bevare indholdet uden ændringer.

Kan vi forestille os, at terrorister bevidst laver dokumenter, som når de skrives i DNA bliver til et våben?

Glimrende til plottet i en af de sædvanlige Hollywood-film. Om det er særligt praktisk - nja, jeg har svært ved at forestille mig, hvad der skal smugles ud på den måde. Danny - the living DNA messenger (Johnny Mnemonic i slow motion).Det er ikke nemt at afsløre, da man jo først skal have en ide om, hvor man skal lede og hos hvilke personer. Den steganografiske DNA kan jo sidde hvor som helst. På patronen i kuglepennen, mellem børsterne på tandbørsten, bag på bogmærket i romanen ... Men det skal godt nok være værdifuld information, der kan berettige til kodning/dekodning på den måde. Det tager jo tid det her.

DNA er jo naturens måde at lagre data på, så det er en flot ingeniørmæssig bedrift at kunne efterligne naturen også på dette felt. Så nu er der endnu en måde at lagre data på. Og? Der findes jo i forvejen utallige teknikker til lagring af data og utallige måde at skjule, at der er lagret data. Og evt. kan man jo kryptere data, inden man lagrer dem på en mere eller mindre gedulgt måde. Nyheden består udelukkende i den ingeniørmæssige præstation, ikke i et nyt sikkerhedsmæssigt problem.

Teknikken er reelt blot steganografi hvor, hvis man er heldig, ens skjulte besked replikeres af celler i stor skala. Men bortset fra replikeringsdelen, så er det ikke anderledes end at printe en besked med microdots, e.lign.

Det er i øvrigt en teknik der nemt kan opdages hvis man leder. For man kan sammenligne med normalt DNA. Her vil kodede beskeder vise sig meget tydligt - mønstret vil slet ikke ligne normale mutationer.

teknikken er da spændende, men de tænkte scenarier er en kende fiktive. Ex. at skrive til ens eget DNA så Politiets DNA match ikke kan ramme dig længere. OK den vender vi lige. Jeg er blevet sekventeret af politiet og vil sikre mig at jeg ikke kan genkendes hvis jeg laver en ny forbrydelse. Det ville kræve at hver eneste af mine cellers DNA blev omkodet (ihvert fald sæd, blod, hud, negle, hår, tænder og spyt) så jeg ikke efterlader samme spor igen. Ikke særlig sandsynligt eller gennemførbart, synes jeg.

Kryptering af data i DNA? Ja, sandelig muligt, ligesom det fx er muligt at gemme informationer i Least significant bit i fx et jpeg. Hvorfor kriminelle skulle gå så langt for at gemme noget de kan gemme næsten gratis på anden måde kan jeg ikke forestille mig. Og data kan jo netop IKKE sende elektronisk, de skal leveres fysisk. Det er der mange andre måder at gøre på.

"Prøv lige at håndhæve en GDPR-lovgivning her." siger den interviewede... Naa, prøv lige først at få en jordforbindelse.