Data fra Israel: Vaccine kan mindske smittespredningen

Illustration: landio/Bigstock

De, der har modtaget vaccinen mod COVID-19 fra Pfizer og BioNTech, lader til at overføre viruspartikler i langt mindre grad, end de, der ikke har fået vaccinen, skriver The Guardian.

Det viser nye fund fra Israel, som en gruppe forskere, der har fulgt det israelske vaccinationsprogram siden udrulningen i december, netop har offentliggjort.

Foreløbigt har forskning vist, at vaccinerne er effektive til at mindske antallet af alvorlige sygdomsforløb og dødsfald forbundet med virussen, men nu tyder det altså også på, at vaccinen er effektiv, når det kommer til at nedsætte den virale belastning og mindske spredningen af viruspartikler.

Bekræftede hypotese

Forskerne bag projektet har undersøgt data fra 16.297 mennesker, der er blevet testet positive for COVID-19 i perioden mellem den 1. december og 30. januar.

Her sammenlignede de data fra mennesker mellem 40 og 60 år og mennesker over 60 år, da omkring 75 procent af den israelske befolkning over 60 år og cirka 25 procent af den yngre del af befolkningen havde modtaget vaccinen i undersøgelsesperioden.

Forskerne havde forud for undersøgelsen en formodning om, at vaccinen også ville have en virkning på den virale belastning, altså i hvor høj grad viruspartiklerne overføres til andre.

I de sidste to uger af januar begyndte forskernes hypotese at blive bekræftet, da tallene viste et signifikant fald i den virale belastning for personer over 60 år, sammenlignet med de smittede mellem 40 og 60 år. Tallene viste i den forbindelse, at vaccinen reducerede den virale belastning med 1,6 til 20 gange.

Endnu ikke fagfællebedømt

Forskerne bag undersøgelsen, der endnu ikke fagfællebedømt , understreger dog, at de nye fund ikke betyder, at vaccinerede mennesker ikke kan bære smitten.

»Min forventning er, at hvis du er positiv efter at have modtaget vaccinen, vil du sandsynligvis overføre sygdommen til et mindre antal personer,« siger Yaniv Erlich, forfatter bag undersøgelsen og videnskabelig chef for MyHeritage, der driver et stort testlaboratorium for COVID-19 i Israel.

Ifølge lektor ved Leeds Universitys skole for medicin er tallene, på trods af at være indledende, positive. Undersøgelsen indikerer, at den virale belastning er lav, men har grundet dens fokus ikke undersøgt, om vaccinen formår at stoppe smitten af COVID-19.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er registreret 13 dødsfald efter coronavaccine i Danmark oplyser Lægemiddelstyrelsen. De smitter i hvert fald ikke.

  • 3
  • 28

Temporalt sammenfald mellem vaccination og dødsfald betyder ikke nødvendigvis kausalitet. Gennemsnitslevealderen blandt plejehjemsbeboere er i Danmark 2,5 år og der dør ca. 1000 om måneden på plejehjem i Danmark, hvilket betyder at det må forventes, at der dør beboere i efterforløbet efter vaccination af ikke relaterede årsager. Lægemiddelstyrelsen har gennemgået dødsfaldene og fundet at andre dødsårsager er mere sandsynlige: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder...

  • 22
  • 0

Citat; De, der har modtaget vaccinen mod COVID-19 fra Pfizer og BioNTech, lader til at overføre viruspartikler i langt mindre grad, end de, der ikke har fået vaccinen . . . "

Ja-a, det er vel et af de primære egenskaber ved vaccinen, og ret meget forventelig.

  • 4
  • 3

Temporalt sammenfald mellem vaccination og dødsfald betyder ikke nødvendigvis kausalitet. Gennemsnitslevealderen blandt plejehjemsbeboere er i Danmark 2,5 år og der dør ca. 1000 om måneden på plejehjem i Danmark, hvilket betyder at det må forventes, at der dør beboere i efterforløbet efter vaccination af ikke relaterede årsager

Temporalt sammenfald mellem CoVid19 og dødsfald betyder ikke nødvendigvis kausalitet. Gennemsnitslevealderen blandt plejehjemsbeboere er i Danmark 2,5 år og der dør ca. 1000 om måneden på plejehjem i Danmark, hvilket betyder at det må forventes, at der dør beboere i forløbet af CoVid19 af ikke relaterede årsager.

:)

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten