Leder: Data economy kræver større politisk mod end et partnerskab

Fra nærværende medie skal der ikke lyde nogen dom over, hvorfor der skulle en pandemi til for at vække regeringens – og ikke mindst statsminister Mette Frederiksens – ellers dvalende forståelse for, hvor afgørende et højt niveau af digitalisering i et samfund som vores er. Både i fredstid og i krisetid må det være (blevet) åbenlyst for enhver, at digitale redskaber, og både høje og brede kompetencer til at anvende dem, er en styrke for vores evne til at tilpasse os nye vilkår.

Som udgangspunkt er det derfor positivt, at regeringen og Dansk Industri har nedsat et partnerskab, der skal forløse et ‘enormt’ potentiale i øget digitalisering. Fint med en anerkendelse af det private erhvervslivs ‘erfaringer, kompetencer og løsninger’ i den fortsatte offentlige innovation og digitalisering – selv om det i parentes bemærket synes underligt, når regeringen med den anden hånd smider konsulenter på porten og udvider de offentlige udviklingsafdelinger f.eks. i skatteforvaltningen.

Danmark har år efter år ligget forrest i kapløbet om offentlig digitalisering. Ved FN’s seneste E-Government Survey 2020 indtog Danmark igen førstepladsen. Men det har hidtil først og fremmest været myndighedsprocesser, vi har været gode til at digitalisere og effektivisere, f.eks. når vi ikke længere skal indfinde os på et kontor med kort åbningstid for at tinglyse vores bolig eller svede om aftenen med at udfylde selvangivelse.

Så selv om vi står på et solidt digitalt grundlag, der begyndte tilbage i 1960'erne bl.a. med indførelse af CPR-nummeret, og vi er blandt verdens førende efter i årtier at have opbygget registre over befolkningens sundhed og adfærd, ejendomme, miljø og klima, halter vi efter resten af EU, når det gælder data­deling. Trods vores digitale selvbillede indtager Danmark ifølge OECD en ikke imponerende 27. plads i forhold til at anvende data. Det kniber med at skabe arbejdspladser og vækst oven på vores digitale styrkeposition og derigennem sikre vores velfærd. Kun fire danske it-virksomheder har formået at vokse til over 1.000 arbejdspladser, bl.a. Systematic og 3Shape.

Der er derfor brug for nye takter, når 3. generation af samfundets digitalisering skal drives frem. Især savnes et strategisk sigte på at ville mere end at effektivisere offentlige services – f.eks. at understøtte den grønne omstilling, gøre kulturen mere tilgængelig eller styrke befolkningens sundhed via innovative løsninger fra startups, der kan vokse sig til nye danske unicorns. Det offentlige bør vende sig udad og stille sine data til rådighed for erhvervslivet. I dag er data ofte samlet i et utal af silo-registre med hver deres adgangskriterier, tekniske opbygning og gatekeepere.

En endnu større indsamling af vores data, der sker i privat regi – mest i gigantiske og magtfuldkomne amerikanske og kinesiske virksomheder – er en anden stor opgave for partnerskabet at se på. Det bør sikres, at data herfra kommer vores samfundsudvikling til gavn ud fra devisen, at data skabt af borgerne skal komme borgerne til gode. Her kan man skele til PSD2-direktivet, som skal fjerne bankernes monopol på kundernes data. Den mission bør bredes ud til alle væsentlige dataejere.

Data er det digitaliserede samfunds ‘råstof’. Så længe ejerskabet af data er det styrende konkurrenceparameter, vinder mastodonterne, mens nye, innovative virksomheder ikke får en chance. Det bør ikke være data, men evnen til at bruge dem smart – og ansvarsfuldt – der bliver fremtidens konkurrenceparameter. Derfor må der udtænkes en data-governance, der sikrer open access på en ansvarlig måde, så behandling af persondata sker i overensstemmelse med basale borgerrettigheder og i anonymiseret form.

Som en tredje ting at holde sig for øje i arbejdet med at sikre Danmark en førerposition i the new data economy er arbejdsdelingen mellem det offentlige og det private – især i en tid med overvejelser om både statslige vaccinefabrikker og en igangværende konsulent fatwa. Det offentlige er bedst til at stille assets til rådighed og sikre de rette rammevilkår, universiteter er rigtig gode til at producere kandidater og finde ny viden, mens de private virksomheder er bedst til at produktudvikle og kommercialisere ny viden.

Det nye it-partnerskab – hvor Finansministeriet sidder for bordenden – skal heldigvis se på, hvordan også danske virksomheder bedre får udnyttet mulighederne i data economy. Det betones, at der både sigtes mod et datadrevet samfund, og at der skal skabes ‘vellønnede danske arbejdspladser’ med brug af data og it, ‘vækst og et omstillingsparat og robust erhvervsliv’, og ‘at styrke eksporten’. Spørgsmålet er, om endnu et råd, der primært består af den faste garde af folk fra industri, brancheorganisationer og fagbevægelse, er dem, der er bedst til at tænke nyt. Lignende sammensætninger er set i Globaliseringsrådet og Disruptionsrådet. Fraværet af nye iværksættere, der har banket en virksomhed op med smart brug af data, er ikke bare slående, men også uheldig for rådets succes med at få udpeget de rigtige håndtag til at sikre Danmarks position i en datadrevet økonomi. /hm

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.