Dåsedrikkende danskere gør et-benende thailændere mobile
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dåsedrikkende danskere gør et-benende thailændere mobile

Skål! Når indholdet fra en sodavands- eller dåseøl forsvinder ned i gabet, bliver chancen for, at en thailænder med ét ben atter kan vandre rundt, forøget. I hvert fald hvis man husker at gemme ringen fra dåsens top.

Derfor har Inner Wheel - den velgørende organisation Rotarys kvindeafdeling - sendt omkring et ton dåseringe til Thailand. Her bliver aluminiummet fra dåseringene omsmeltet og brugt af organisationen Prostheses Foundation til fremstilling af møtrikker og skruer til kunstige ben.

Modtagerne er fortrinsvis fattige bønder, som har mistet eller fået amputeret et ben. I det nordlige Thailand oftest op grund af miner. I det sydlige på grund af slangebid.

Forklaringen på, hvorfor det kun er dåsens top, der kan bruges til omsmeltningen, og hvorfor danske dåseringe havner på den anden side af kloden, rækker fire år tilbage.

17 kilo dåseringe i bagagen

»Jeg besøgte det nordlige Thailand for at se på et solfanger-projekt. Her kom en thailandsk ingeniør og introducerede mig for projektet med dåseringene. Det lød som en rigtig god idé,« fortæller Kirsten Egelund Andersen, medlem af Inner Wheels Distrikt 44 i Nordjylland.

Næste gang hun returnerede til landet, var det med 17 kilo dåseringe i bagagen. Og et ambivalent forhold til projektet.

»Jeg var sådan set ikke skeptisk, men jeg ville selv se det og sikre mig, at det ikke var en and,« beretter hun.

Kirsten Egelund Andersen besøgte et hospital i Bangkok og så med selvsyn arbejdet, og hvordan dåseringenes aluminium var og stadig er netop det materiale, protesemagerne higer efter.

Dåsetop er næsten rent aluminimum

Kirsten Egelund Andersen har i dag fostret en trend i de danske hjem, forsamlingshuse, idrætshaller, og hvor vi ellers konsumerer øl og sodavand på dåse. Omkring 7,2 millioner dåseringe er hidtil blevet indsamlet. Det svarer til et ton, da der går omkring 72 dåseringe til et gram. Dåseringene er sendt til Thailand i en container.

At protesemagerne så kun er interesserede i aluminiummet fra dåseringene eller toppen og ikke hele dåsen, har Kirsten Egelund Andersen faktisk aldrig fået den komplette forklaring på.

Den kan Anders Linde, miljødirektør i Rexam, en af verdens største emballage-firmaer.

»Det er nyt for mig, at der er folk, som bruger dåserne på den måde. Det er interessant og fantastisk,« siger han indledningsvist.

»En dåse består af to dele. Toppen med dåseringen sættes først på efter opfyldningen. Bunden og dåsens sider er en formbar aluminimumsfolie, men toppen og dåseringen er nødt til at være mere spændstig, så den både kan tåle trykket og være let at åbne. Det er hundrededele af en millimeter, som skal fungerer korrekt.«

Resultatet er, at toppen laves af en aluminimumslegering, der har et lavere indhold af magnesium og kobber. Det gør sig i øvrigt gældende for alle dåser verden også - også de tyske, som har en bund og side af stål.
Anders Linde oplyser, at dåsetoppens renere aluminiumstype betyder, at genindvindgscentralerne i blandt andet Sverige bearbejder dåsens krop og top hver for sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

JA SKÅL – Kære Mads Nyvold. Det er det bedste argument for at drikke en bajer mere, jeg længe har hørt. Drik løs – så støtter du med pullringen en stakkels etbenet thailænder. Hvem tør sige nej til en bajer mere!!!!

Og Indsamlingen af pullringene er blevet Inner Whells domæne. ”Det er tydeligt for os, at det giver en stor berøringsflade og en flot respons omkring dåseringene. Det underbygger samtidig vores verdenspræsidents motto: ”Udbred kendskabet til Inner Wheel”. (citat slut) Og jeg, som naivt troede, det var de etbenede thailænder det gjaldt om. Ikke et eneste sted på de damers hjemmesider, kan jeg se noget om hjulpne thailændere. I stedet er der mange billeder af fine damer der takker hinanden. Fine billeder af det Thailandske kongehus. Rygklappere og rørende historier om en Inger, der har en fætter, der selv har hørt fra en, der for 4 år siden var i nærheden af Thailand, at ”det” virker. De Damer mener bestemt ikke det er en and. Indsamlingen foregår - så det er det ikke. Jeg mener derimod det er en papand.

Dåsetop med pullring er næsten ren aluminium. 'Ja' siger Anders Linde, der er miljødirektør i den internationale Øl- og sodavandsproducent Rexam: 'Ringe og andre åbnemekanismer på dåser er nemlig fremstillet af en speciel legering modsat dåsens sider og bund, der er standset ud af en meget blød aluminiumsfolie. Top og åbnemekanismen fremstilles af en noget hårdere og renere aluminiumstype, der har et lavere indhold af magnesium og kobber'. Forleden så jeg så på Discovery-Tv et program om, hvordan man laver aluminiumsstiger. Sjovt nok tilsatte de aluminiummet kobber og magnesium (og vistnok sulfit) for at styrke trinene, gøre dem hårdere. Hvem har ret her. Hvordan reagerer aluminium med kobber og magnesium!!!! Bliver det hårdt eller mere spændstigt.

Er Jeres dåser en forretnigshemmelighed? Hvad er den reelle sammensætning. Hvorfor kan eller vil hverken du eller Anders Linde komme med noget konkret? Er der styrke nok i pullringene til, at de overhovedet kan bruges til møtrikker og bolte? Hvad er kiloprisen på aluminium? Hvor henter I jeres aluminium? Findes der ikke aluminiumsminer i Asien? Hvad er fragtprisen? Kan man lave bolte og møtrikker af hele dåsen?

Jeg ønsker alene tekniske svar fra jer. Det etiske i indsamlingen ordner jeg med Inner Whell. Jeg mener indsamlingen er grotesk. Økonomisk kan jeg ikke få det til at hænge sammen. At fragte aluminium rundt på kloden flere gange, er ej heller særligt miljøvenligt. Og nok mest af alt – jeg har endnu ikke hørt/set en glad etbenet(nu to) thailænder. Jeg har ikke fået andet svar fra Inner Whell – end at der altid er nogen der skal brokke sig.

Jeg vil også brokke mig – men forinden behøver jeg tekniske oplysninger – her håber jeg på jeres hjælp!!!

NB: Samler i selv pullringe!!!!

Hilsen Kim Skott

  • 0
  • 0

Derfor har Inner Wheel - den velgørende organisation Rotarys kvindeafdeling

"Inner Whell" er da vist ungdomsafdelingen!?
Kvindeafdelingen af Rotary hedder "Inner Circle"!

  • 0
  • 0

Kære John Johansen!
De damer jeg henviser til, er som set på deres hjemmesider, medlemmer af Inner Wheel. Om hvorvidt de skal kaldes piger eller damer, er mig underordnet. De laver en selvprovomerende indsamling - som jeg har et meget skeptisk forhold til i almindelighed.

Hvor vil du vil hen med dit indlæg!

Winston Churchill lavede lidt ligende i 1942. Han fik Londons bomberamte borgere til at indsamle brugt køkkengrej (læs brugt jern) til krigsindustrien. Formålet var alene at styrke moral og sammenhold. Intet af det indsamlede blev brugt.

Mao lavede lidt det samme i Kina. Små landsbyer overalt i kina byggede små højovne, for at efterkomme landets behov for jern/stål. Alt blev kasseret på grund af for ringe kvalitet.

Da Bangladesh i 70´erne led af oversmømmelse og dermed følgende problemer - var et fransk modefirma så velgørenede - at de sendte deres restlager af højhælede sko til området.

Men kommenter dog mit indlæg!!!

Hilsen Kim Skott

  • 0
  • 0

Det er nok mere en markedsføring, af endnu en arm af godhedsindustrien.

Men givet er det også at der sikkert kan laves proteser af ringene. Spørgsmålet er bare om det ikke er billigere at lave proteser af færdigvarer. Ringenes skrot markedværdi kan selvfølgeligt modregnes i prisen på færdigvarerne, der så kan blive billigere af den vej

Aluminium legeres med Kobber,Zink Magnium, Silicium, Titanium, Crom og Mangan.

På dette link kan man se hvorledes de forskellige Dural legeringer er sammensat. Dur (Hård) aluminium.

http://asm.matweb.com/search/SpecificMater...

Aluminiumlegeringen 2024 T3 eller T6 er de ældste "DC 3" legeringer til flybrug. Det er kobberlegerede aluminiummer.

Til stiger bruger man ofte legeringen 7075

http://www.suppliersonline.com/propertypag...

  • 0
  • 0

Kære John!
Tak,tak - endelig noget ordentligt respons. Jeg har lige skimmet dine links. Jeg er ikke verdens største kemiingeniør - men jeg kan engelsk.
Både aluminium 2024 og 2075 nævner først "aircraft parts" som mainproduct. Har Amerikanerne ikke efterladt en del fly i området? Som kan være billige i indkøb. Længere nede står - retfærdigvis - også "orthopedic equipment". Selvfølgelig kan pullringene genbruges - men til hvad!! Hvem!!! Hvordan!!! Jeg spørger indtil jeg får et kompetent svar.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke at John Johansen bryder sig om at blive forvekslet med mig.

Med venlig hilsen Bjarke Mønnike

  • 0
  • 0

Undskyld - meget!
Jeg har forsøgt om jeg kunne rette det. At sende et nyt indlæg af samme årsag føltes unødvendigt. Jeg har selvklart skrevet John i stedet for Bjarke.

De kærligeste hilsner
Kim Skott.

  • 0
  • 0

Kim Skott:

De damer jeg henviser til, er som set på deres hjemmesider, medlemmer af Inner Wheel.

Kim Skott! Nu var det jo egentlig ikke dit indlæg, jeg citerede og kommenterede, men Mads Nyvolds artikel!

Mvh. JJ

  • 0
  • 0

Ja - kære John!
Men dit indlæg kommer efter mit. Da hovedindlægget fra Mads Nyvold er helt tilbage fra maj 2007, er det lidt svært at forestille sig, at det ikke er mit indlæg fra 27.januar 2008 du reagerer på - samme dato.
Kærlig hilsen
Kim Skott
NB: Du må da meget gerne blande dig i pullringenes historie! :o)

  • 0
  • 0

Det bliver nok svært for hattedamerne. Der er ingen fornuft i at transportere pullringe frem og tilbage i vores land, og på vores klode. De pullringe har ingen reel værdi – der gør dem attraktive nok. Det er ikke en win-win situation. Pullringene smeltes om sammen med resten af dåsen. De er ikke til hjælp for handicapede thailændere.

Hattedamernes (piger/damer fra Inner Wheel) hovedvidner er Mads Nyvold og Anders Linde. De er pludselig meget tavse. Jeg har i en måned forsøgt kontakt med Anders Linde. Jeg har sendt mails til Anli@varde.dk og ikke fået svar. Så skrev jeg til Rexam. Der var en Anders Linde. Anders.Linde@rexam.com Han gider heller ikke at svare. Mads Nyvold har heller ikke reageret. Hvor er du? Undskyld mig . Jeg tvivler ikke på hattedamernes godhed. Respekt herfra – Jeg mener altid det er godt at hjælpe andre. Økonomisk – økologisk – og miljømæssigt – må I fandme finde på andre veje. Min grønthandler ville sælge mig økologiske frugter fra Sydafrika – er de økologiske når de er fragtet fra Johannesburg til min grønthandler?

Ja – Hr. Linde og Hr. Nyvold – Vil I stadig påstå, At handicappede thailænder bliver hjulpet af pullringen???

De venligeste hilsner
Kim Skott

  • 0
  • 0

Kære Kim Skott
Tak for din interesse i sagen.

At jeg ikke svarer før nu skyldes, at jeg ikke har observeret, at der efterfølgende kom en debat over historien.

Det er naturligvis glædeligt, at det er tilfældet, men det er ikke altid, jeg enten har tid til at svare på alle debatindlæg eller øjner dem alle. For at sikre dig respons hurtigere, er du naturligvis velkommen til at skrive til mig med dine spørgsmål eller for at gøre mig opmærksom på en igangværende relevant debat; man@ing.dk.

Selve historien bunder i, at jeg til en fest observerede sådan en indsamling af dåseringe. Det fænomen ville jeg undersøge nærmere og forsøge at beskrive med så mange tekniske detaljer som muligt. Livscyklus-analysen ved at fragte en aluminiums-legering den halve klode rundt for dernæst at omsmelte den er da relevant, men et fravalg jeg traf af hensyn til den tid, der var til rådighed til research og formidling.

Det fravalg skete til fordel for et forsøg på at højne de tekniske detaljer. De detaljer skulle komme fra Inner Wheel, som dog så ikke kendte så meget til den side af sagen, hvorfor jeg forsøgte med Rexam. Alle detaljer fra de interviews er inkluderet i artiklen. Om det så er mangelfuldt, er ikke op til mig at vurdere, men læserne - såsom dig. Men det var vel at mærke de oplysninger, som var tilgængelige fra hovedaktørerne på dette område på det tidspunkt.

Og nej, jeg samler ikke selv på dåseringe. Og ja, nogle handicappede thailændere bliver hjulpet af omsmeltningen . Den konklusion er jo uomtvistelig, idet det velgørende arbejde foregår. Om det så er den mest hensigtsmæssige facon at fremstille proteser på er ikke uomtvisteligt.

Med venlig hilsen
Mads Nyvold

  • 0
  • 0

Mads Nyvold - dine skrevne udsagn er noget rodede. Din syntaks er helt af helvede til. Du indrømmer halvt, at du er blevet vilført. Men den frokost var sikkert god - skål min ven.
Kim Skott

  • 0
  • 0

Du som er så klog - og hved så meget om pullringe. Kom dog frem og belær os uvidende. Kan det betale sig at adskille pulllringen fra dåsen. Du skylder os et svar kære medmeneske.
Hilsen Kim Skott

  • 0
  • 0

Anders Linde har valgt den gyldne tavshed. Mads Nyvold har ikke sat sig ordentligt ind i tingene. Hattedamerne – undskyld – Inner Whell – samler løs af en økologisk/miljømæssig uforsvarlig transport af pullringe – til hjælp for – udbredelse af kendskabet til Inner Whell.

Jeg skal ikke træde nogle over tæerne. Vi lever i et frit demokrati. Du må samle hvad du har lyst. Du må tro på det du vil. Du må sige din mening. Jeg har brugt sidstnævnte, til at kommentere de to førnævnte – i offentlighed.

Ære være jeres pullringe.
Kim Skott – Slut!!!

  • 0
  • 0