Dårligt placerede vindmøller sluger mere strøm end de producerer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dårligt placerede vindmøller sluger mere strøm end de producerer

Små vindmøller til landejendomme og villaer bliver oversolgt, og de nye ejere bliver som regel stærkt skuffet i deres forventninger om, hvor meget strøm, møllerne faktisk producerer. Det viser en omfattende, engelsk undersøgelse - The Warwick windtrials.

I gennemsnit giver møllerne kun energi nok til at forsyne en enkelt bolig med lys, hvis boligen i øvrigt holder hus med strømmen. Men det er kun 5-10 procent af, hvad fabrikanterne lover, skriver avisen The Guardian.

De allerværste eksempler producerer kun 41 watttimer dagligt, hvilket er mindre, end møllens egen elektronik har brug for. Sådan en mølle bidrager altså negativt til energiforbruget og CO2-udslippet.

Små vindmøller kan yde et vigtigt bidrag til samfundsøkonomien, hvis der er nok af dem. Derfor får de nu støtte i USA. Men placeringen i landskabet er afgørende for resultatet. (Foto: den danske leverandør El Fra Solen) Illustration: den danske leverandør El Fra Solen

Det er pinligt for industrien, som står til en kraftig vækst i den grønne sektor, skriver bladet.

Problemet ligger imidlertid ikke i møllernes kvalitet, men i placeringen af dem og i rådgivningen.

»Desværre ligger de fleste boliger sådan, at der er træer og bygninger i nærheden, som forringer resultatet. Det er dårlige beliggenheder for vindmøller, og flertallet af møllekøbere er blevet dårligt rådgivet. Der er risiko for, at køberne af den grund opgiver helt,« sigerMatthew Rhodes, som er direktør for konsulentfirmaet Encraft, der har udført undersøgelsen.

Gennem en periode på 30 måneder er vindmøller blevet undersøgt fra fem forskellige leverandører, placeret i fire landzoner, 10 forstads- og 12 byplaceringer.

Beregninger viser, at de bedst placerede små vindmøller kunne tjene sig selv hjem i løbet af to år, mens de dårligste havde brug for 40 år.

Et problem for brugerne er, at hvis man blot tager tal fra den nationale vindhastighedsdatabase, så kan man komme til at overvurdere vinden med 40-75 procent på de enkelte placeringer, siger rapporten.

En repræsentant for British Wind Energy Association (BWEA),
Alex Murley, siger dog til The Guardian, at undersøgelsen ikke er helt fair efter hans mening. Der er for få geografiske områder i undersøgelsen, og af disse er flere kendetegnet ved dårlige vindforhold.

Ifølge BWEA's registreringer var der ved udgangen af 2007 opstillet 1000 små vindmøller i England, heraf de 900 inden for 2007.

De små vindmøller er ikke så effektive som de store, men hvis antallet af dem bliver stort, ventes de alligevel at kunne yde et vigtigt bidrag til den engelske energiforsyning, som er på vej til at øge den grønne del af energiforsyningen betydeligt i de kommende år.

I USA er der tilsvarende fokus på små vindmøller op til 100 kW, beregnet til landbrugsplaceringer. USA er verdens største leverandør af små vindmøller og har foreløbig leveret 98 procent af de møller, som allerede er opstillet i hjemlandet, skriver CNN.

Dokumentation

Undersøgelsesrapporten Warwick Windtrials
Encrafts pressemeddelelse fra januar
Den engelske, nationale vindhastighedsdatabase
Artikel i CNN
Dansk link til småmølleproducenter
Amerikansk link til småmølleproducenter
Link til priser for test af småvindmøller

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Beregninger viser, at de bedst placerede små vindmøller kunne tjene sig selv hjem i løbet af to år, mens de dårligste havde brug for 40 år."

Hvordan kan de dårligste møller tjene sig hjem på 40 år, hvis man skal betale for at have dem stående (jf. overskriften)???

  • 0
  • 0

Logikken er formentlig, at gruppen af "dårligste" vindmøller kan være større end mængden af de allerdårligste enkeltmøller. Læs eventuelt hele rapporten, som kan findes under links.

mvh. Kent Krøyer

  • 0
  • 0

Re: Logik?
Af Kent Krøyer, 10.03.2009 kl 10:54

Logikken er formentlig, at gruppen af "dårligste" vindmøller kan være større end mængden af de allerdårligste enkeltmøller. Læs eventuelt hele rapporten, som kan findes under links.

OK, der er altså tale om "de dårligste" og de "allerdårligste". Det burde ikke være nødvendigt at læse den tilgrundlæggende rapport for at hitte nogenlunde rede i en artikel eller hvad?

Til Lars: Der er altså kun én rapport med åbenbart flere konklusioner. BWEA kommenterer rapporten.

  • 0
  • 0

Små møller er oftest uden gear, hvorfor vinkelhastigheden i generatoren er lille, hvilket af naturlige grunde giver en begrænset induktion og dermed et lavt kilowatttime tal. Dertil kommer at placeringen geografisk og lokalt giver en meget stor variation i produktionen.
Møller herovre i Vestjylland kan give op til 500 kWh per kvadratmeter bestrøget areal, mens den samme mølle placeret i udkanten af f.eks.Århus kun vil kunne give 50 kWh per kvadratmeter per år. Derfor er det bestrøgede areal og placeringen væsentlig.
Små nettilsluttede møller burde ikke være mindre en 6 meter i diameter, hvis folk skal have glæde af dem.
Men nu kommer det specielle. De små omtalte ”dårligt placerede møller” er oftest ikke nettilsluttede og kan derfor ikke ”sluge strøm” ved drift. Disse møller har oftest permanente magneter og et batterilager (akkumolatorer).
Så de helt små møller med en diameter fra en meter og opefter er beregnet til ”stand alone” drift. Hvor man typisk bruger energien på stedet: elektriske hegn, campingvogne ,sejlbåde og nødstrøm på store fly.
Hvis man via invertere går på nettet alligevel vil man have mange tab . og bruger man møller uden gear får man lav produktion. Anvendelse af gearing som tandremme, tandhjul eller kæder kan øge produktionen men det kan ikke betale sig.
De nye regler med begrænsning af det bestrøgede areal er ikke gennemtænkt, hvorfor man ikke får nogen industri på området i Danmark. Eller også er det gennemtænkt fordi man ikke ønsker udvikling.
Små møller ,hvor man bruger energien direkte til opladning af mobiltelefoner, lysdiodepærer i på øde placeringer, små vandpumper og lignende betaler anlægget hjem hurtigt. Det er jo ikke uden fordel at Grønlands Tekniske Organisation satte små møller op på radiokædestationerne ude i fjeldene og derigennem forlængede anlæggenes driftstid. Og på den måde strakte beholdningen af drivstof.
Så hvis man bruger små møller i marginale situationer er de meget rentable, men mod elnettet kan de slet ikke være med i øjeblikket.

  • 0
  • 0

Undskyld, men hvordan bruger møllerne strøm? Hvad er det for noget elektronik, som sluger strøm i en lille mølle?

  • 0
  • 0

Jeg sidder lige her og får en ide
Hvad med at lave en dragemølle
Så ku snoren blive rullet ind automatisk når det blæste for meget eller blev vindstille
Jeg forestiller mig en slags posedrage med møllevinger og generator monteret for enden, men man kunne også forestille sig andre konstruktioner.
3-400m op i luften så var støjen væk, og møllen ville heller ikke syne så meget i landskabet.
Håber at den bliver læst da artiklen ovenfor er nyskrevet selvom det nok ikke er det rigtge forum.
Jeg undskylder mig med at jeg slet ikke har noget netværk blandt ingenører, men jeg har lige fået ideen, så den skulle bare brændes af.

  • 0
  • 0