Dårlige nagler sænkede Titanic

En teknisk undersøgelse af de nagler, som fastgjorde metalpladerne på katastrofeskibet Titanic, antyder, at forklaringen på skibes tragiske forlis på jomfrurejsen 14. april 1912 er noget så trivielt som dårlige materialer, skriver The Guardian.

I deres bog "What really sank The Titanic" hævder forfatterne McCarty og Foecke, begge førende materialeeksperter, at skibsværftet, Harland & Wolff i Belfast, havde store problemer med at skaffe tilstrækkelig jern til naglerne. Og at værftet derfor anvendte andenrangs materialer. En påstand, der bliver modsagt af Harland & Wolff.

McCarty og Foecke baserer deres teori på en gennemgang af værftets arkiver og en analyse af 48 nagler fra vraget efter Titanic.

»Der var krise i bestyrelsen. På hvert eneste møde lød det: Der er problemer med naglerne, og vi må ansætte flere folk,« siger McCarty til New York Times.

Ifølge forfatterne håndterede værftet manglen ved at slække på kvalitetskravet fra topkvalitetsniveauet, nummer 4 eller "best-best", til nummer 3 eller bare "best".

Da McCarty and Foecke afprøvede nagler fra vraget, fandt de et tykt lag af smelteslagger, som får jernet til at forvitre og - under pres - får naglerne til at splintre.

Det lå ikke i kortene, at Titanic skulle synke, da det ramte isbjerget. Skibet var konstrueret til at kunne holde sig flydende, selv hvis vandet trængte ind i fire af dets adskilte afdelinger.

Men da så mange af naglerne på skibets styrbords side bukkede under, blev også den femte afdeling oversvømmet, hvilket beseglede skæbnen for flere end 1.500 mennesker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er 'nagler' ikke et korrekt fagudtryk inden for værftsindustrien? Det er det ihvertfald mange andre steder hvor man laver nittede jernkonstruktioner.

Og er 'Ingeniøren' ikke et blad for fagfolk? En af sådan et blads opgaver er vel at bevare og forsvare vores fagsprog. Fagsproget skal bruges ved kommunikation mellem fagfolk, som her på hjemmesiden, og ikke til kommunikation med offentligheden som sådan.

Jeg ved godt at det har knebet for 'Ingeniøren' at opretholde korrekt fagsprog ved andre lejligheder, men det ændrer vel ikke ved ovenstående.

  • 0
  • 0

Man nitter nagler. Plader er sammenføjet ved nitning med nagler. En nitter er den håndværker der forestår nitningen af naglerne.

  • 0
  • 0

Dette er jo noget af en påstand, som vi ikke får oplyst, før vi får fundet den. Det er der jo ikke særlig stor opbakning til og slet ikke politisk. M/S Hans Hedtoft, er jo opbygget på nittet spant, hvor på yderklædningen er påsvejset, samt der er påsvejset isforhudning. Nagler og nitter er det samme, i sømandssproget, men det kan man jo ikke forlange at en eller flere landkrabber, skal vide. mvh. den gamle skibsfører

  • 0
  • 0

En kofilenagle er et stykke rundtræ, hvor man fastgøre diverse fald, kofilnaglen sidder i kofilenaglebænken, som igen sidder ude i bore, samt ved masteroden. Er der mere du vil have info om vedr. skibe / sejlskibe ?

  • 0
  • 0

Nagler og nitter er det samme, i sømandssproget, men det kan man jo ikke forlange at en eller flere landkrabber, skal vide. mvh. den gamle skibsfører

Jo, for mange sø- og værftsfolk er det sikkert det samme, og der kan være forskel fra forskellige miljøer og firmaer, men man skal nu ikke forlange at fagfolk altid har den nødvendige indsigt i fagudtrykkenes etymologi!

Der er nemlig forskel! En nagle er funktionsmæssigt præcis det samme som spiger eller søm (intetkøn!). Funktionen ved disse er at de er drevet ind i et materiale med mindre eller intet hul. Derved kommer selve matialet til at spænde fast om dimsen. En nagle (spiger, søm) har altså ikke nødvendigvis et hoved!

En nitte spænder fast om materialet på langs af nitten og den må derfor altid have hoved(er) eller i det mindste en ombukning. Nitten er ikke i spænd på tværs, altså ved at materialet spænder på dens side!

  • 0
  • 0

Et søm og et spiger ja - når man er over 6 " så kaldes det for et spiger. I tømrer sproget slår man træspiger i samlinger, ved bla. hanebånd m.m. Søm uden hovede ja - så taler vi om dykker. Varm lim og kolde dykker, så går det aldrig i stykker. et gammel fagudtryk. Naglerne sprang, så vi skal have det nittet når vi kommer i dok eller på værft.

  • 0
  • 0

Et søm og et spiger ja - når man er over 6 " så kaldes det for et spiger. I tømrer sproget slår man træspiger i samlinger, ved bla. hanebånd m.m. Søm uden hovede ja - så taler vi om dykker. Varm lim og kolde dykker, så går det aldrig i stykker. et gammel fagudtryk. Naglerne sprang, så vi skal have det nittet når vi kommer i dok eller på værft.

Man kan også sige det på en anden måde. Spiger, nagle og søm har alle sin oprindelse i træhåndværket. Naglen er en afskåret kvist som er drevet ind i to stykker træ, fx en bordlægning i klink. En spiger (det oprindelige er fælleskøn!) er en længere træpind, ofte flækket/tilvirket, med forbindelse til både spegesild og spegepølse, men det er en længere og omstændelig historie! ;-) Smedede udgaver skal være over fem tommer for at kaldes "spiger"! "Søm" er oprindelig noget man har syet træ sammen med, altså det sammen som søm (fælleskøn) og som vi kender det i "svejsesøm". Ordet er senere blevet brugt som "nagle" og er da blevet intetkøn.

Nitter har altid været af metal!

"Dykker" er en senere udvikling. Det har altid været et mindre søm uden hoved eller med et mindre hoved.

Det væsentlige er at nitten klemmer noget materiale sammen, hvor alle de andre dimser bliver klemt sammen af materialet!

  • 0
  • 0

Dykker kan købes i 10" SÅ ER DET VEL IKKE SMÅ SØM. Når man isatte en dørkarm eller et vindue og man ikke havde de dykker, som var lange nok, ja - så lavede man selv dem, ved at banke på hovedet, så det blev rundt. Et af de store problemer, er at mange er blivet ingeniør uden at have den faglige baggrund, det ser jeg på mange byggepladser, desværre. Men skal vi ikke stoppe her, for ellers udvikler det sig til det rene ordkløveri, hvad der nok af i forvejen, her på debat siden. mvh. den gamle mand på 63 år.

  • 0
  • 0

Dykker kan købes i 10" SÅ ER DET VEL IKKE SMÅ SØM. Når man isatte en dørkarm eller et vindue og man ikke havde de dykker, som var lange nok, ja - så lavede man selv dem, ved at banke på hovedet, så det blev rundt. Et af de store problemer, er at mange er blivet ingeniør uden at have den faglige baggrund, det ser jeg på mange byggepladser, desværre. Men skal vi ikke stoppe her, for ellers udvikler det sig til det rene ordkløveri, hvad der nok af i forvejen, her på debat siden. mvh. den gamle mand på 63 år.

ODS citerer Hother Tolderlunds "Fortællinger og Skildringer. Ny Samling 1868": "Jeg laver alle Slags (søm) lige fra Døkker til Firtommers", men udviklingen er selvfølgelig ikke gået i stå siden da! ;-)

Jeg har ikke kritiseret Birgitte Marfelt for ikke at skrive "nitter", som jeg afgjort selv ville gøre. Det var dig der postulerede at nitter og nagler var et fedt. Dét syntes jeg at netop folk med kun faguddannelse kunne undre sig lidt over; derfor lidt etymologi!

  • 0
  • 0

Claude Enoch:

Er der mere du vil have info om vedr. skibe / sejlskibe ?

Ironi og hurmor er som "perler for svin" når det gælder dig, Claude! :-(

  • 0
  • 0

Claude Enoch skriver i sit første indlæg:

”Nagler og nitter er det samme, i sømandssproget, men det kan man jo ikke forlange at en eller flere landkrabber, skal vide. mvh. den gamle skibsfører”

Hvor han mere end antyder, at de af os der har haft en nittehammer i hånden, ikke var klare over hvad vi havde med at gøre.

Men morsomt nok, bekræfter han i sit næste indlæg, at min med fleres opfattelse er korrekt

”Naglerne sprang, så vi skal have det nittet når vi kommer i dok eller på værft.”

Så skriver Claude Enoch i sit næste indlæg:

”Et af de store problemer, er at mange er blivet ingeniør uden at have den faglige baggrund, det ser jeg på mange byggepladser, desværre. Men skal vi ikke stoppe her, for ellers udvikler det sig til det rene ordkløveri, hvad der nok af i forvejen, her på debat siden. mvh. den gamle mand på 63 år.”

Deri kan vi kun være enige, at der er en mangel på faglig viden hos arkitekter og ingeniører der vil vokse i omfang efterhånden således som pensum er sammensat på skolerne.

Men et er at sejle, noget andet er skib at føre.

Så jeg vil ikke fratage en tidligere rustbanker( der var så fri at kalde os landkrabber) at kalde sammeføjningselementet for nitter.....for det gør alle andre, end smedeuddannede personer også . Men fagmænd der tale dansk benæver tingen med den rette navn...nagle!

På engelsk skelner man ikke mellem nagler, nitter og nitning . Her taler man om rivets og rivetting. På tysk skelner man også mellem nagler og nitter som vi gør det, men har alligevel den krølle, eller om man vil tyske grundighed, at nagler der bruges til at nitte skibe med, benævnes nietnaglen—nittenagler og processen kaldes nieten.

  • 0
  • 0

Årsagen til at skibet sank var først og fremmest at datidens jern blev skørt i koldt vand.

Dels var der ikke pumper nok til at tømme det indsivende vand ud. Dels var der ikke dobbelt bund i de mest udsatte steder, og så videre.

  • 0
  • 0

Discovery havde en udsendelse om Titanics nagler/nitter for ca. et halvt års tid siden, og årsagen var noget med slaggeforholdet i nitterne/naglerne, der var mere slagge i og det medførte at nitterne/naglerne var mere skøre end jernpladerne og at de sprang først ved berøring med isbjerget.

Al ære at ingeniøren kun er et halvt år efter udsendelsen ;-)

  • 0
  • 0

Men fagmænd der tale dansk benæver tingen med den rette navn...nagle!

På engelsk skelner man ikke mellem nagler, nitter og nitning . Her taler man om rivets og rivetting. På tysk skelner man også mellem nagler og nitter som vi gør det, men har alligevel den krølle, eller om man vil tyske grundighed, at nagler der bruges til at nitte skibe med, benævnes nietnaglen—nittenagler og processen kaldes nieten.

Når fagfolk samarbejder kan benævnelser som "hullet", "hanen", "jomfruen" og "dimsen" være klare og entydige begreber, men det er de jo ikke nødvændigvis for et bredere publikum som læser en ingeniøravis! Jeg har ikke noget imod at du kalder nitter for nittenagler for det er også entydigt, men "nagler" i en maritim forbindelse, kan, som tidligere skrevet, betyde mange ting (dog ikke "spuns", som Claude var inde på - en spuns er ikke noget man sammenføjer noget med!). Hvis du synes at et krav om præcision er "sprogrøgteri", OK så er jeg vel sprogrøgter! ;-)

Og så kan du ikke oversætte "nagle" til engelsk med "rivet" entydigt; det skal nogen gange hedde "nail" eller "spike"! Igen entydighed er vel ikke den værste dyd!

  • 0
  • 0

"hullet", "hanen", "jomfruen" og "dimsen"

I Frankrig kan »truc« betyde hvad som helst, ikke kun »dims«, men også måde, trick, indretning. Man kan fagsamtale om hvad som helst med en franskmand ved at pege og anvende ordet »truc«. I givet fald vil man ikke blive bebrejdet det mindste.

De kender dog også ordet »rivet«. Og har et andet ord, hvis dimsen er af træ.

  • 0
  • 0

For nietnaglen...nittenagler. Det gør tyskerne John.

Jesus blev naglet til korset med jernnagler. Skindet blev udspændt med trænagler. Og der er nogle der står som naglet til jorden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten