Dårlig karakter for iltsvindforskning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dårlig karakter for iltsvindforskning

I marts 2003 blev det besluttet at evaluere Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Marin Økologi samt Institut for Miljøvurdering, IMV. Evalueringen af DMU var hurtigt overstået i maj, fordi der kun overfladisk blev lyttet til kritikken, mens
evalueringen af IMV først foreligger nu.

Der har bredt sig det fejlagtige indtryk, at DMU fik en flot evaluering i modsætning til IMV, men sagen er den enkle, at DMU kun i ringe grad har arbejdet med iltsvindsårsagerne i vores indre farvande. Det var
også, hvad evalueringen fortalte om DMU i maj, men det blev fuldstændig fortiet eller ligefrem overset af pressen og de fleste politikere med undtagelse af Ingeniøren og et par af fagbladets læsere.

Det er en kendsgerning, at DMU har mange venner i
forhold til IMV, så derfor er det glædeligt at læse på IMV's hjemmeside, www.imv.dk, at IMV har indledt et samarbejdsprojekt med DMU. Baggrunden for projektet er den helt opsigtsvækkende, at miljøbiologerne på DMU nu åbent vedgår, at man ikke kender til
effekterne af udledt kvælstof til de danske have og dermed til effekten af en kommende Vandmiljøplan III.

Det skrives således direkte, at der i øjeblikket er en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt en ønsket forbedring af havmiljøet kan opnås med en
given miljøpolitik. DMU er begyndt at sige og skrive, at klimaet har en betydning for iltsvind i havet, hvad alle i øvrigt kan erfare lige netop nu på DMUs hjemmeside. DMU søger således en medarbejder med forstand på bl.a. klima, og DMU både skriver
og taler om det danske klimas betydning for iltsvind i havet. Helt nye toner fra den kant!

IMV blev evalueret efter blot et enkelt års eksistens mens der skulle gå 14 år for DMU's vedkommende. Rent evalueringsmæssigt er der ikke den store forskel på
DMU og IMV, selv om de ikke kan sammenlignes direkte. DMU laver god forskning, der imidlertid har meget lidt at gøre med relevante iltsvindsproblematikker. IMV derimod laver god formidling, der har meget at gøre med relevante eller aktuelle
samfundsproblematikker, men som endnu er en del fejlbehæftet ifølge kritikerne.

Derfor forstår jeg ikke den skingre fremherskende politiske tone rettet alene mod IMV. Det bliver da spændende og interessant at følge IMV og DMU på deres fælles vej mod
større indsigt og mest havmiljø for pengene.

Til sidst vil jeg lykønske hele DMU, som er andet og langt mere end afdelingen for Marin Økologi, med den allerseneste gode evaluering. Alt tyder på at vi her får "miljø for pengene", selv om det desværre
ikke omfatter iltsvindsforskningen i de danske have. Den har vi stadigvæk til gode. j