Danskudviklet flydende havmøllefundament skal demonstreres i Norge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskudviklet flydende havmøllefundament skal demonstreres i Norge

Illustration: Stiesdal Offshore Technology

Med et samlet budget på 135 mio. kroner og deltagelse af en række store aktører skal et dansk-udviklet, flydende havmøllefundament nu stå sin prøve i fuld skala på 200 meter vand. Det kommer til at ske på et norsk testcenter ud for Stavanger.

Det drejer sig om TetraSpar-platformen, som vi tidligere har skrevet om her på Ingeniøren, og som er udviklet af forhenværende teknologichef hos Siemens Wind Power, Henrik Stiesdal.

Illustration: Stiesdal Offshore Technologies A/S

Læs også: Stiesdals flydende havmøllefundament får 9 mio. kroner til videreudvikling

De store aktører, der har meldt sig på banen, er Shell, det tyske energiselskab, Innogy SE og Siemens Gamesa. De har netop i dag har underskrevet en samarbejdsaftale med Stiesdals selskab, Stiesdal Offshore Technologies A / S om realisering af projektet.

Læs også: Statoil overvejer flydende havmølleparker i Norge

Demonstrationsprojektet, der anvender en 3,6 MW Siemens Gamesa offshore vindmølle, forventes opstillet næste år på 200 meter vand på et norsk testcenter cirka 10 km fra kysten ud for Stavanger.

Samles i Grenå

Ifølge pressemeddelelsen skal flydedelen fremstilles i Danmark, og vindmøllen installeres på flydedelen i Grenaa Havn.

Herfra vil hele molevitten blive bugseret fra Grenå og nordpå til norske farvande, hvor det flydende fundament vil blive tøjret til havbunden med tre ankerlinier og tilsluttet elnettet.

Læs også: Vindmøllepioner: ’Open source’-tilgang kan give førerposition på havmøllefundamenter

Stiesdals flydende fundaments-koncept forventes - på grund af sin konstruktion - at kunne blive væsentlig billigere end eksisterende flydende vindkoncepter på grund af en enklere fremstillings-, montage og installationsproces med lavere materielle omkostninger.

Ser frem til mange flydende havmølleparter

Teknologidirektør Hans Bünting fra det tyske Innogy SE forklarer, at man forventer at få en bedre forståelse af, hvordan omkostningerne til flydende havmøllefundamenter kan nedbringes:

»Den industrialiserede tilgang til TetraSpar design kombineret med vores erfaring med at levere offshore vindprojekter, vil muliggøre etablering af mange flydende havmølleparker rundt om i verden,« siger han.

Læs også: Verdens første flydende havmøllepark åbnet i Skotland

For Dorine Bosman, VP Shell Wind Development, handler investeringen om hurtigt at få adgang til ny teknologi, der kan hjælpe selskabet med at blive en førende aktør på området:

Henrik Stiesdal peger på, at man allerede i projektplanlægningen har haft stor nytte af dialogen med innogy, Shell og Siemens Gamesa Renewable Energy under projektplanlægningen:

Læs også: MHI Vestas leverer verdens største flydende havmøller til Portugal

»Deres erfaring kombineret med kompetencen hos vores produktions- og installationspartnere, Welcon og Blue Power Partners, vil spore os ind på en hurtig kommercialisering,« siger han.

Se test i bølgetank af fundamentskonceptet herunder:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sådan en synes alt andet lige, at må være væsentligt billigere, både i konstruktion og vedligehold, da man jo "bare" kan trække den i havn ved reparationarbejde.

Men vil den også kunne producere det samme, som en mølle med fundament?

Det kunne være interessant, at se nogle tal på disse ting.

  • 2
  • 1

Er det den sammen type møller som på et fast fundament ? Jeg tænker der må være en kraftig gyroeffekt som påvirker navlejet når møllen med tårn vipper som man ser på videoen. Der må også gå energi tabt når hele konstruktionen bevæger sig = produktionstab.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten