Danskkundskaber gør det lettere at falde til – og pynter på cv’et
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskkundskaber gør det lettere at falde til – og pynter på cv’et

Man skulle tro, at ingeniører havde nemt ved tal, men sådan er det ikke altid. I hvert fald ikke for de otte udenlandske IDA-medlemmer, der deltager i kurset ‘Learn Danish with IDA’.

Det er nu heller ikke tal som sådan, det kniber med, men den måde det danske sprog benævner tallene på. Hvorfor hedder det ‘syv og tyve’ i stedet for ‘tyve og syv’? Det ville da være mere logisk. Og hvorfor er halvtreds ikke det halve af tres, funderer deltagerne.

Nemmere bliver det ikke af, at dansklærer Tanja Ettin har sat del­tagerne til parvis at bede om hinandens telefonnumre.

Russiske Dima Obukhov og spanske Daniel Hermosilla er dybt koncentreret om opgaven og finder efterhånden frem til de otte cifre. Da Dima Obukhov peger på de tal, han har noteret som spanierens telefonnummer, lyder et højt og tydeligt ‘nej’ på næsten fejlfrit dansk, inden de begge griner højt.

Af uransagelig grunde står der 43, hvor der retteligen skulle stå 83.

Kursisterne, der er samlet i et mødelokale på anden sal i IDA-huset i København, har aldrig tidligere gået til danskundervisning, og denne tirsdag aften er blot tredje lektion. I den forstand er det gået lynhurtigt med at tilegne sig danske gloser.

Udtales rigtigt – staves forkert

31-årige Dima Obukhov, der har en master i software engineering fra Moskva, har arbejdet i Danmark i to år, og føler, at kurset allerede har bragt ham langt, selvom tallene endnu ikke sidder på rygraden:

»Det sværeste er udtalen. Jeg var så overrasket over, at ‘Amar’ staves Amager. Dansk udtales rigtigt, men det staves forkert,« griner han og tilføjer:

»Inden jeg begyndte her, forstod jeg ingenting, men allerede nu kan jeg forstå små brudstykker,« siger han på flydende engelsk.

Kurset for udenlandske medlemmer er en del af forsøget på at tiltrække og fastholde talenter i Danmark, forklarer cand.scient.anth. Sara Berthou, der er vækstkonsulent i IDA:

»Vi kan se, at sprog spiller en vigtig rolle i at fastholde folk i Danmark, fordi det er afgørende for, om man trives. Samtidig kan vi se, at danskkundskaber er en udløsende faktor i nogle opsigelsessager.«

Sprog hjælper på trivsel

I dag er engelsk koncernsprog i rigtig mange virksomheder. Hvorfor så overhovedet udbyde et kursus i dansk for udenlandske IDA-medlemmer? Først og fremmest fordi dansktalende kolleger ofte slår over i modersmålet i sociale sammenhænge – selv i store internationale virksomheder, hvor der ellers tales og skrives på engelsk i arbejdssammenhæng:

»For den enkelte spiller sproget en rolle for trivsel, fordi mange sociale ting foregår på dansk. Det gør alverden til forskel, at de kan snakke med, for ellers får de måske ikke det sociale netværk, der er så vigtigt for ikke at føle sig isoleret,« forklarer Sara Berthou.

Formålet med kurset er også at give deltagerne et indblik i dansk kultur og hjælpe dem til at skabe et netværk.

»På nogle områder adskiller dansk arbejdspladskultur sig markant fra kulturen i andre lande. Det kan være simple ting, som gør en stor forskel i hverdagen, f.eks. opfattelsen af hierarki, og hvordan man interagerer med ledere og kolleger,« siger hun.

Lettere at få venner

Spanske Daniel Hermosilla, 27 år, læser en master i vindenergi på DTU og har været i Danmark i to år. Til daglig har han ikke brug for dansk, da undervisningen foregår på engelsk, og størstedelen af de medstuderende kommer fra udlandet.

»Jeg er først og fremmest nysgerrig efter at lære sproget at kende – også fordi det er nødvendigt for at få danske venner. Det er svært at socialisere uden for skolen, f.eks. til en koncert, hvis man kun kan engelsk,« siger han.

Daniel Hermosilla forventer at afslutte sit studium 22. juni og kunne godt forestille sig at blive i Danmark, hvis han finder et job. Det er også en god grund til at lære sproget.

»Det er godt, hvis der står på mit cv, at jeg taler dansk, også selvom engelsk er mit arbejdssprog,« vurderer han.

Svært, når alle taler engelsk

En af de andre kursister, Dima Obukhov, har boet i Danmark i to år og arbejder som CTO i startup-virksomheden Artland, der er en formidlingsportal for kunst. Her er arbejdssproget også engelsk.

»Jeg er lidt flov over, at jeg ikke taler sproget i det land, jeg bor. Sproget er også en måde at lære landet at kende på,« forklarer han.

Med et aktivt arbejdsliv tæller det på plussiden, at kurset er begrænset til en enkelt aften om ugen:

»Jeg har travlt i løbet af ugen, så det er svært at få tid til mere.«

Velmenende danskere, som hurtigt slår over i engelsk, kan være en barriere for at lære sproget, oplever Dima Obukhov:

»Jeg prøver at øve lidt, men det er svært, når alle taler engelsk.«

Ud over to en halv times undervisning hver tirsdag aften kan kursisterne øve sig på de svære gloser online, fortæller Sara Berthou:

»Kurset er stykket sammen, så det tager hensyn til, at kursisterne har arbejde eller studier ved siden af. Kan man ikke være med, er det muligt at indhente det forsømte.«

Det er første gang, IDA har udbudt et danskkursus, og det er endnu ikke afgjort, om det er noget, de vil fortsætte med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først