Danskers frosne immunceller kan redde 200.000 forsøgskaniner

Hvert år koster såkaldte pyrogentest cirka 200.000 kaniner livet alene i EU. Forskere ved København Universitet har i årevis arbejdet på at udvikle en alternativ testmetode, hvor menneskelige immunceller erstatter forsøgsdyrene.

Indtil videre har testen kun kunnet anvendes i speciallaboratorier, men nu er det mod al forventning lykkedes at fryse cellerne ned, så lægemiddelvirksomheder kan anvende testen, uden at de selv skal dyrke celler.

»Vi fik testen til at virke og gjorde den tilstrækkeligt følsom til, at den kunne konkurrere med kaninerne. Problemet var bare, at langt fra alle har forstand på og faciliteter til at dyrke celler op selv. I et forsøg på at gøre testen mere anvendelig forsøgte vi derfor at fryse cellerne ned. Det burde ikke kunne lade sig gøre, fordi de er forudbestemt til at dø, kort tid efter de er færdigudviklede, men det lykkedes,« siger cand.pharm. Michael Timm, der er ph.d.-studerende ved Farmaceutisk Fakultet.

Før et lægemiddel, der skal gives ved injektion, kan sendes på markedet, skal det gennem en såkaldt pyrogentest for at afgøre, om det indeholder feberfremkaldende stoffer som bakterier, svampe og sporer, der kan lede til septisk chok, organsvigt og i værste fald være dødeligt for patienterne.

De to godkendte test, der findes i dag, baserer sig begge på forsøgsdyr, henholdsvis kaniner og dolkhaler.

80 procent af cellerne overlever

De danske forskere håber nu at kunne erstatte forsøgsdyrene med menneskelige celler, nærmere betegnet et forstadie til immunceller, HL-60, der ved hjælp af behandling med a-vitaminsyre kan færdigudvikles til celler, der fungerer ligesom immunceller.

Forskerne har fået mulighed for at benytte en fryser med flydende kvælstof. På den måde er det muligt at styre frysehastigheden meget præcist, hvilket er vigtigt, hvis de følsomme immunceller skal overleve både nedfrysning og optøningen. Det har over 80 procent af dem har vist sig at gøre.

Med en holdbarhed på mere end to måneder kan cellerne sendes ud til lægemiddelvirksomhederne, der selv kan tø dem op og vaske dem i en simpel saltopløsning.

Herefter tilsættes luminol - et stof der også anvendes af politiet til at finde blodspor - og lægemidlet testes. Hvis cellerne støder på bakterier i lægemidlet, vil de reagere ligesom menneskets immunforsvar og forsøge at bekæmpe bakterierne med et arsenal af toxiske stoffer. I denne proces frigives der reaktive iltforbindelser, der får luminolen til at lyse op.

Resultatet er ifølge Michael Timm mere præcist end ved test på kaniner, og det tager ned til 15 minutter at få svar.

Godkendelse kræver flere penge, end universitetet kan levere

Michael Timm oplyser, at flere virksomheder både fra Danmark og udlandet har vist interesse for, hvad produktet kan. Men han forventer ikke, at testen bliver synderligt udbredt, før den er godkendt som pyrogentest. I øjeblikket kan den kun fungere som et supplement til kaninerne.

Næste skridt, før forsøgskaninerne kan sættes på fri fod, er derfor at finde en virksomhed, der vil indgå et økonomisk samarbejde om selve godkendelsesproceduren, for der skal flere penge på bordet, end Københavns Universitet kan levere. Forskerne har ikke fået del i de fem millioner kroner, der er afsat på finansloven til udvikling af alternativer til forsøgsdyr.

Sammen med lektor, ph.d. Erik Wind Hansen fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi har Michael Timm netop indsendt en videnskabelig artikel om gennembruddet med nedfrysning af cellerne til tidsskriftet Journal of Immunological Methods. I øjeblikket er artiklen til peer review.