Danskernes ressource-fodaftryk er langt højere end den gennemsnitlige EU-borgers
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskernes ressource-fodaftryk er langt højere end den gennemsnitlige EU-borgers

Danskerne tager for sig af verdens ressourcer, både direkte og indirekte. Illustration: Wikimedia Commons / Rinat Gareev

Jordens ressourcer er ikke uendelige, og et rigt land som Danmark bruger løs af dem.

Nu har Danmarks Statistik for første gang forsøgt at opgøre præcis hvor mange. Og bundlinjen er, at vi ikke kun i global sammenhæng men også i sammenligning med resten af EU er mere end generøse med, hvad vi tildeler os selv.

I hvert fald i år 2016, som ressourcefodaftryks-udregningen bygger på.

Alene den samlede direkte danske ressourceimport vejede 63 millioner ton.

Dertil skal lægges 91 millioner tons, som var tilknyttet produktionen af vores importerede varer og tjenester, ifølge Danmarks Statistik. Endelig producerede landet selv råstoffer svarende til 112 millioner tons.

Fra det trækkes den danske eksport, som "kostede" 141 millioner tons råstoffer at producere.

Dermed var fodaftrykket af vores indenlandske forbrug og investeringer, private som offentlige, 125 millioner tons eller 22 tons råstoffer per person i 2016.

Det er otte ton mere end den gennemsnitlige EU-borgers.

Elektronik har et fodaftryk på faktor 32

I opgørelsen over importen er det fossil energi, som fylder absolut mest. Den udgjorde samlet cirka 65 millioner tons eller mere end 40 procent af det samlede fodaftryk.

Næsten halvdelen havde at gøre med importerede varer, primært kul, benzin og diesel.

Mineraler – metalliske såvel som andre – udgjorde 68 millioner tons. Her fyldte de indirekte omkostninger langt mere end den mængde som rent faktisk blev importeret.

Importens biomasse-fodaftryk var langt mindre, nemlig 21 millioner tons. Tallet består først og fremmest af fødevare- og foderimport.

Danmarks Statistik har også opgjort fodaftrykket af eksempelvis importeret elektronik, deriblandt computere. Her hentede vi 100.000 tons til Danmark.

Men hvert kg elektronik har et fodaftryk på 32 kg, hvilket medførte et ressourceforbrug på sammenlagt 3,2 millioner tons, blandt andet på grund af det enorme ressourcekrav som er tilknyttet produktionen af ædle metaller.

En gennemsnitlig personbil på 1,3 tons havde i 2016 en råstofækvivalent på 7,3 tons.

Eksporten koster os i biomasseregnskabet

Dansk eksport vejede under ét 38 millioner tons i 2016, men det indirekte råstofindhold ved produktionen fik fodaftrykket op på 141 millioner tons.

Dermed var det indirekte ressourceforbrug ved eksporten højere end for importen. Det skyldes at danske produkter har en høj forarbejdningsgrad.

Her er det største træk på fossil energi, og herefter mineralerne, deriblandt 18 millioner ton metalliske mineraler, som først måtte importeres, da vi ikke har den slags udvindingsaktivitet herhjemme.

Også biomassen fylder en del i statistikken på grund af vores store fødevareeksport.

Og fordi vi i høj grad importerer vegetabilske produkter og eksporterer animalske, ender vi med at bruge mere biomasse på vores eksport, end den som går til Danmarks import.

Det samlede ressourcefodaftryk fra Danmarks eksport af fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter var i alt 24 millioner tons.

Emner : Råvarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er netop det der sker i disse beregninger - importen lægges til, og eksporten (med dens indirekte råstofindhold) trækkes fra: "Fra det trækkes den danske eksport, som "kostede" 141 millioner tons råstoffer at producere."

  • 10
  • 0

Ja, jeg er enig med både Christian og Ingeborg. Jeg forstår at det er gjort sådan.

En anden ting: Jeg læser artiklen sådan, at vi importerer vegetabilske råstoffer der omsættes (ganske ineffektivt) til animalske produkter, som så eksporteres. Hvis man fratrækker de to målt i tons og siger at forskellen er et "forbrug" i Danmark, ja så er det ikke mærkeligt at Danmark ligger højere end resten af EU. Vi bon'es for forskellen mellem slagtesvinenes vægt og det foder der er spist.

Eller skal det forstås på en anden måde?

  • 12
  • 0

Hej Mikkel

Importeret soya osv er del af det indirekte ressourcefodaftryk ved vores kødeksport, og bliver altså trukket fra totalen af den vej, før vores indenlandske aftryk står klart.

Jeg har lagt et link til rapporten i teksten for de finere detaljer. Der er mange flere interessante tal i.

--
Venlig hilsenAndreas Lindqvist
Journalist, transport og forsvar
+45 2189 4774
anl@ing.dk

  • 11
  • 0

Måske er det måden artiklen er skrevet på, måske er det måden jeg læser og opfatter det skrevne på, men jeg tolker det som om, at det er skidt for Danmark at importere råstoffer, oparbejde det og eksportere igen. Det virker på en måde ikke retvisende for artiklens overskrift.

  • 8
  • 0

Tjaaa, skulle disse ting og sager produceres et sted, hvor effektiviteten vel ca. er 50%, og forbruget af sprøjtemidler vel ca. den reciprokke værdi af effektiviteten, ville det så blive meget bedre? Eller rent faktisk MEGET værre? Egentlig burde en så værdiløs rapport ties ihjel, men bare lige ET eksempel:
Citat: "Danmark fravænner tre grise mere per årsso end nærmeste konkurrent."
Dvs. 36% mere effektiv end EU`s ringeste, men det betyder næppe noget? Det lader til, at bare CO2 udslippet ikke foregår i DK, så er det reelt ligegyldigt om det bliver 3x så stort ved at flytte til et andet land, afladsbreve om igen!

  • 1
  • 2

Der går omkring 10000ton af de mest almindelige ressourcer for at producerer 1TWh vindenergi.

Omkring 6000ton uran kan forsyne hele verdens primære energiforbrug på omkring 5000000PJ med teknologi tilgængelig idag.

Find fejlen i den danske "bæredygtighed"...

  • 5
  • 6

Der går omkring 10000ton af de mest almindelige ressourcer for at producerer 1TWh vindenergi.
Omkring 6000ton uran kan forsyne hele verdens primære energiforbrug på omkring 5000000PJ med teknologi tilgængelig idag.

Find fejlen i den danske "bæredygtighed"...


Hvor mange tons råstoffer skal der til før der kan komme Akraft strøm på kablet ?
Bare uranen alene, vil betyde 300.000 ton malm årligt fra de miner der har højest lødighed.
Så skal det transporteres, der skal bygges nogle kraftværker.

Disse tal skal du nødvendigvis også tælle med når du sammenligner, ellers ender det op i det vanlige forkvanskede vås, som Akraft modstandere og VE tilhængere elsker at skyde ned.

  • 4
  • 3

Hvor mange tons råstoffer skal der til før der kan komme Akraft strøm på kablet ?

Under 1000ton inkl. brændsel per TWh... Vel og mærke regnet med 30års livscycklus og once-through brændsels cyklus, hvor KK værker som udgangspunkt bliver bygget med 60års levetid i dag og flere og flere tilbyder genbrug af brugt brændsel til nyt, så du kan nok halvere dette.

Efter gamle estimater bliver der tilføjet ca. 8000ton uran til havvand naturligt og efter nye langt mere, så i bund og grund kunne vi sagtens forsyne verdens energi forbrug uden at mine uran til al evighed sådan:

https://newatlas.com/nuclear-uranium-seawa...

Men selvfølgelig med alt den mining af sjældne jordmetaller til VE og elektronik mm. Jamen så producerer vi mere end rigeligt uran og thorium som biprodukt. Det er en af grundene til at det mange gange ikke kan betale sig at mine i kendte reserver efter uran. Depoterne er simpelthen fyldt op med mere end markedet kan aftage.

  • 3
  • 5

Kære Claus

Regnestykket lyder:

(Fodaftryk af import + fodaftryk af egen råstofproduktion) - fodaftryk af eksport = danskerne ressourcefodaftryk (som jeg vinkler på).

Tallene er altså sammenlignelige landene imellem.

Et ressourcefattigt land ville producere lidt men importere meget - et ressourcerigt land det modsatte. Men principielt kunne indbyggerne have samme ressourcefodaftryk, når de to tal blev trukket fra hinanden.

Når de ikke er det, er det fordi indbyggerne i det ene har et større ressourcefodaftryk end i det andet.

--
Venlig hilsen
Andreas Lindqvist
Journalist, transport og forsvar
+45 2189 4774
anl@ing.dk

  • 8
  • 0

Et lille land fattigt på råstoffer højt mod nord viser sig at have en overgennemsnitlig netto import af råstoffer, især når energi import medregnes. Det må siges at være en artikel med beskeden nyhedsværdi...

Vi er ikke så ressourcefattige som vi tror, men vi er rigtigt gode til at lade andre mine og udnytte vores ressourcer eller reelt ikke udnytte dem, fordi vi som land der skal leve af vores viden, ikke kan finde ud af det og det iøvrigt er for dyrt for os.

Tag feks. Grønland, vi lader et Australsk firma mine sjældne jordmetaller som vi jo bruger en del af. Malmen bliver så transporteret til Kina for at blive raffineret og evt også forarbejdet til endeligt produkt, feks. Magneter som vi så importerer.

Det er her jeg tænker om man egentligt har regnet på hele produktionskæden rent økonomisk, eller man stoppede ved minen i Grønland og gav op på forhånd(hvilket ville passe godt på den danske adfærd og kultur i dag).

Jeg tænker her hvorfor Kina kan finde ud af at automatiserer nærmest hele produktionskæden imens vi render og siger til os selv vi er rigtigt gode til automatisering men alligevel ikke kan så meget selv når det kommer til stykket.

  • 4
  • 1

Citat:"Danskernes ressource-fodaftryk er langt højere end den gennemsnitlige EU-borgers".
Så er det da godt at Danmarks befolkning kun er på størrelse med Hamburgs ditto.

  • 2
  • 1

Det er en smule underholdende, at Mediehuset er kede af det når:

Jeg har lige forsøgt at oprette en ny debat, men blev afvist (skønt jeg var logged in), med den begrundelse, at de kunne se, at jeg brugte en ad-blocker (hvilket jeg ikke gør, jeg afviser cookies, men det er vist noget andet.

I disse GDPR-tider er det en skandale at "klubben" sælger min opmærksomhed i et land, hvor IT-sikkerhed er en forladt by i Rusland.

Havde jeg ikke fra min IP-start for henved 30 år siden været vandt til "fransk" kryptering (klartekst) - ville det nok have holdt mig tilbage. Omkring 1990 var kryptering mig belendt illegalt på nettet i Frankrig.

Jeg synes det klæde IDA, at overveje om man fremover bør høste medlemernes adfærdsdata for at betale journalister.

Jeg kan jo også tage fejl, men jeg tror ikke FireFox kommer med pre-installeret ad-blocker. (ville ellers være lækkert)

Jeg er dog rimelig sikker på, at før forholdet er bragt i orden er det slut med vidensdeling herfra. De sidste 27 år i dette IT-U-land har været en ørkenvandring.

Når det er sagt bifalder jeg på det kraftigste, at vi her bliver gjort bekendt med danskerne ressource-footprint. I selvfedmens smørhul er det godt, at en smule oplysning trods alt slipper igennem til offentligheden.

/Nis

  • 2
  • 0

Byen havde et indbyggertal på 1.841.179 per 31. december 2018, det større tætbebyggede område (tysk Ballungsraum) 2,7 mio. indbyggere, mens metropolregionen Hamborg havde 5,3 mio. indbyggere (2017)

https://da.wikipedia.org/wiki/Hamborg

I tilfælde af uoeverensstemmelser gælder den tyske version: Hamburg https://de.wikipedia.org/wiki/Hamburg på original sproget

Metropolregioner er åbenbart noget der er kommet til, hvor Hamburg ranner halvdelen af Sleswig-Holstein og Niedersachsen til sig
https://da.wikipedia.org/wiki/Metropolregi...

HHH - måske du har en forklaring på hvad Metropolregion har af betydning?

Måske vi vil se at Energimetropol Esbjerg snart omfatter hele Jylland-Fyn? ;-)

  • 0
  • 2

HHH - måske du har en forklaring på hvad Metropolregion har af betydning?

- det har 'Wiki', endda på tysk, som du måske foretrækker(?):

Im Gegensatz zu einer Agglomeration, die aus einer Kernstadt und ihrem suburbanen, eher dicht bebauten Vorortbereich (auch Ballungsraum oder Speckgürtel genannt) besteht, ist der Begriff der Metropolregion weiter gefasst und schließt auch große ländliche Gebiete mit ein, die mit den Oberzentren der Region durch wirtschaftliche Verflechtungen oder Pendlerströme in enger Verbindung stehen. Durch die Kooperation in Metropolregionen soll so auch die Planung von Städtebau- und Verkehrsprojekten verbessert werden...

https://de.wikipedia.org/wiki/Metropolregion

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten