Jordens ressourcer er ikke uendelige, og et rigt land som Danmark bruger løs af dem.
Nu har Danmarks Statistik for første gang forsøgt at opgøre præcis hvor mange. Og bundlinjen er, at vi ikke kun i global sammenhæng men også i sammenligning med resten af EU er mere end generøse med, hvad vi tildeler os selv.
I hvert fald i år 2016, som ressourcefodaftryks-udregningen bygger på.
Alene den samlede direkte danske ressourceimport vejede 63 millioner ton.
Dertil skal lægges 91 millioner tons, som var tilknyttet produktionen af vores importerede varer og tjenester, ifølge Danmarks Statistik. Endelig producerede landet selv råstoffer svarende til 112 millioner tons.
Fra det trækkes den danske eksport, som "kostede" 141 millioner tons råstoffer at producere.
Dermed var fodaftrykket af vores indenlandske forbrug og investeringer, private som offentlige, 125 millioner tons eller 22 tons råstoffer per person i 2016.
Det er otte ton mere end den gennemsnitlige EU-borgers.
Elektronik har et fodaftryk på faktor 32
I opgørelsen over importen er det fossil energi, som fylder absolut mest. Den udgjorde samlet cirka 65 millioner tons eller mere end 40 procent af det samlede fodaftryk.
Næsten halvdelen havde at gøre med importerede varer, primært kul, benzin og diesel.
Mineraler – metalliske såvel som andre – udgjorde 68 millioner tons. Her fyldte de indirekte omkostninger langt mere end den mængde som rent faktisk blev importeret.
Importens biomasse-fodaftryk var langt mindre, nemlig 21 millioner tons. Tallet består først og fremmest af fødevare- og foderimport.
Danmarks Statistik har også opgjort fodaftrykket af eksempelvis importeret elektronik, deriblandt computere. Her hentede vi 100.000 tons til Danmark.
Men hvert kg elektronik har et fodaftryk på 32 kg, hvilket medførte et ressourceforbrug på sammenlagt 3,2 millioner tons, blandt andet på grund af det enorme ressourcekrav som er tilknyttet produktionen af ædle metaller.
En gennemsnitlig personbil på 1,3 tons havde i 2016 en råstofækvivalent på 7,3 tons.
Eksporten koster os i biomasseregnskabet
Dansk eksport vejede under ét 38 millioner tons i 2016, men det indirekte råstofindhold ved produktionen fik fodaftrykket op på 141 millioner tons.
Dermed var det indirekte ressourceforbrug ved eksporten højere end for importen. Det skyldes at danske produkter har en høj forarbejdningsgrad.
Her er det største træk på fossil energi, og herefter mineralerne, deriblandt 18 millioner ton metalliske mineraler, som først måtte importeres, da vi ikke har den slags udvindingsaktivitet herhjemme.
Også biomassen fylder en del i statistikken på grund af vores store fødevareeksport.
Og fordi vi i høj grad importerer vegetabilske produkter og eksporterer animalske, ender vi med at bruge mere biomasse på vores eksport, end den som går til Danmarks import.
Det samlede ressourcefodaftryk fra Danmarks eksport af fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter var i alt 24 millioner tons.
