Danskernes mad og drikke belaster miljøet tre gange så meget som transport

Danskernes mad og drikke belaster miljøet tre gange så meget som transport

Ny opgørelsesmetode fra Niras viser, at fødevarer udgør 45 pct. af en danskers samlede miljøaftryk, mens transport kun står for 15 pct.

Vores hang til kød og andre proteinkrævende fødevarer har store effekter på det globale miljø, og det er en af hovedårsagerne til, at næsten halvdelen af en danskers samlede miljøaftryk på verden kommer fra vores forbrug af mad og drikke.

Nummer to er vores bolig med energi, vedligehold og boligudstyr, der står for 21 pct. af aftrykket.

Transport og rejser kommer ind på tredjepladsen, og på fjerdepladsen ligger serviceydelser som restauranter, oplevelser og forsikringer, der udgør 11 pct. af aftrykket.

På femtepladsen kommer endelig shopping, der dækker over tøj, sko, elektronik med mere.

Se danskernes miljøbelastning her.

Det fremgår af en rapport fra Miljøstyrelsen, hvor rådgivningsvirksomheden Niras for første gang har opgjort danskernes miljøaftryk på en ny måde i forbindelse med Miljøstyrelsens rapport om effekterne af en række miljøråd.

»Opgørelsen giver et meget godt overblik over, hvor det batter mest at sætte ind,« siger civilingeniør Niels Høst-Madsen fra Niras' CO2-afdeling.

Læs også: Korrekt fyring i brændeovnen sparer samfundet for en tusse om året

Niras' nye opgørelse dækker bl.a. over drivhuseffekt, naturbeslaglæggelse, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse, partikelforurening og forsuring samt sundhedseffekterne heraf.

Ifølge Niels Høst-Madsen er den nye metode en top-down-måde at opgøre belastningen på, hvor man krydser oplysninger om de økonomiske strømme med massestrømmene og med emissionsdata.

»Alle lande har opgørelser over, hvad de producerer, importerer og eksporterer for, og det kan brydes ned til, hvad den enkelte borger i gennemsnit køber for, og hvor varerne kommer fra,« forklarer Niels Høst-Madsen.

»For eksempel ved vi, hvor stor en del af en danskers bøf-forbrug der kommer fra Danmark, Europa eller resten af verden, og derfra kan vi så følge de enkelte produkter og deres påvirkning helt ud, hvor de blev ’født’,« siger han.

Niels Høst-Madsen tilføjer, at den nye top-down-metode supplerer den gamle metode, hvor man ville have screenet en LCA-database på produktniveau.

»I miljørådsrapporten er de to metoder kombineret for at få det mest retvisende resultat. Men det er stadig drivhuseffekten, der dominerer, og derfor er det også – som i tidligere opgørelser af CO2-aftrykket alene - fødevarerne, der belaster mest,« siger han

»Danskernes store protein-efterspørgsel medfører fældning af dyrebar skov og opdyrkning af sårbare jorder, der giver negative påvirkninger på mange parametre,« siger Niels Høst-Madsen.

Kommentarer (8)

Det er helt utroligt, at et konsulentfirma kan have en CO2 afdeling. CO2 udledningen globalt er overhovedet ikke til at påvirke, og alligevel sidder der folk for det offentliges regning og laver dyre rapporter om emnet.

Vi er 5 mio danskere, vi gider ikke høre mere rakken ned på os - for vores egen regning! Verdens befolkning stiger om måneden med mere end der er i Danmark, DET er det virkelige problem! Hvis andre lande var som Danmark, var der intet problem med at man havde en vestlig livsstil.

  • 11
  • 5

Uh - var der nogen der truede dit bacon?

Jeg synes da det er fint nok, at nogen kigger lidt på hvad overforbrug af kød fører med sig ud over livsstilssygdomme og bakterieresistens, når man i et lille land på 5mio indbyggere har over dobbelt så mange svin gående. Og hvordan mon det evt. bliver, når Kina skal have 2mia svin gående og måske det samme i Indien?

  • 4
  • 5

(Ansat i NIRAS - og måske er mit svar hæmmet deraf)

Hvis der er konsensus om at vi skal nedbringe mængden af CO2 udledning (det mener jeg selv - men andre har jo lov til at have en anden holdning) så er der en række måeder at gøre det på (som jeg ser det).
1. Nedbring behovet - dvs. sørg for at der er færre der efterspørg varer/tjenester - dette kan gøres gennem befolkningsplanlægning (som eksempelvis Kina og andre gør)
2. Se om varer/tjenesteydelser kan erstattes med andet mindre CO2-intensitivt (drik øl i stedet for vin; spis fjerkræ i stedet for oksekød)
3. producer de enkelte varer/tjenesteydelser med mindre CO2-produktion til følge (f. eks. gennem energioptimering på fabrikker mv.)

Skal vi gøre noget ved CO2-udledningen mener jeg at der er behov for fokus på flere af ovennævnte punkter. Rapporten der er nævnt i artiklen synes jeg hjælper rmed til at forstå punkt 2 - dvs. er der noget CO2-produktion vi kan undgå og måske endda uden at det gør "ondt". Få ønsker os vel tilbage i "stenalderen" igen.

  • 3
  • 3