Danskernes mad og drikke belaster miljøet tre gange så meget som transport

Vores hang til kød og andre proteinkrævende fødevarer har store effekter på det globale miljø, og det er en af hovedårsagerne til, at næsten halvdelen af en danskers samlede miljøaftryk på verden kommer fra vores forbrug af mad og drikke.

Nummer to er vores bolig med energi, vedligehold og boligudstyr, der står for 21 pct. af aftrykket.

Transport og rejser kommer ind på tredjepladsen, og på fjerdepladsen ligger serviceydelser som restauranter, oplevelser og forsikringer, der udgør 11 pct. af aftrykket.

På femtepladsen kommer endelig shopping, der dækker over tøj, sko, elektronik med mere.

Det fremgår af en rapport fra Miljøstyrelsen, hvor rådgivningsvirksomheden Niras for første gang har opgjort danskernes miljøaftryk på en ny måde i forbindelse med Miljøstyrelsens rapport om effekterne af en række miljøråd.

»Opgørelsen giver et meget godt overblik over, hvor det batter mest at sætte ind,« siger civilingeniør Niels Høst-Madsen fra Niras' CO2-afdeling.

Niras' nye opgørelse dækker bl.a. over drivhuseffekt, naturbeslaglæggelse, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse, partikelforurening og forsuring samt sundhedseffekterne heraf.

Ifølge Niels Høst-Madsen er den nye metode en top-down-måde at opgøre belastningen på, hvor man krydser oplysninger om de økonomiske strømme med massestrømmene og med emissionsdata.

»Alle lande har opgørelser over, hvad de producerer, importerer og eksporterer for, og det kan brydes ned til, hvad den enkelte borger i gennemsnit køber for, og hvor varerne kommer fra,« forklarer Niels Høst-Madsen.

»For eksempel ved vi, hvor stor en del af en danskers bøf-forbrug der kommer fra Danmark, Europa eller resten af verden, og derfra kan vi så følge de enkelte produkter og deres påvirkning helt ud, hvor de blev ’født’,« siger han.

Niels Høst-Madsen tilføjer, at den nye top-down-metode supplerer den gamle metode, hvor man ville have screenet en LCA-database på produktniveau.

»I miljørådsrapporten er de to metoder kombineret for at få det mest retvisende resultat. Men det er stadig drivhuseffekten, der dominerer, og derfor er det også – som i tidligere opgørelser af CO2-aftrykket alene - fødevarerne, der belaster mest,« siger han

»Danskernes store protein-efterspørgsel medfører fældning af dyrebar skov og opdyrkning af sårbare jorder, der giver negative påvirkninger på mange parametre,« siger Niels Høst-Madsen.