Danskernes brændeovne gløder langt mere end hidtil antaget

Danskernes forbrug af brænde har været groft undervurderet, viser en ny opgørelse, som Force Technology har udført for Energistyrelsen.

Den fastsætter forbruget af brænde til omkring 20 PJ sidste år. Det svarer til 2,3 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Tidligere undersøgelser anslog brændeforbruget til 12 PJ i 2004. Dermed er danskernes brændeforbrug 37,5 procent højere, end hvad der fremgår af de gamle beregningsmetoder.

»Og dermed er miljøbelastningen fra brændefyring væsentlig større end hidtil antaget«, siger senior-projektleder Anders Evald fra Force Technology

Han henviser til, at brændeovne selv med den gamle, utilstrækkelige opgørelse stod for størstedelen af det danske udslip af partikler.

Brændeovns-partiklerne fører til hospitalsindlæggelser og for tidlige dødsfald for 30,7 milliarder kroner frem til 2020, konkluderede en rapport fra Miljøstyrelsen sidste år.

Den nye opgørelse viser, at partikelforureningen og dermed de lidelser, som brændeovnene påfører danskerne, slet ikke står mål med virkelighedens os i villakvartererne.

Skovrummeter eller stablet rummeter

Den gamle metode var baseret på skovbrugsstatistikken, der er en årlig opgørelse over hugsten af træ fra skove til for eksempel industri eller brænde. Statistikken giver et indtryk af, hvor meget brænde skovbruget ekspederer over disken hvert år.

»Ud fra telefoninterviews vidste vi, at cirka en tredjedel fik deres brænde fra køb i skoven. Derefter gangede vi Skovbrugets opgørelse med tre,« siger Anders Evald og understreger, at det gav en betydelig usikkerhed, som Energistyrelsen hele tiden var klar over.

Det er nemlig kun en delmængde af det brænde, danskerne reelt bruger. For en meget stor del af det brænde, private bruger, kommer alle mulige andre steder fra. Det er for eksempel importeret brænde, træ fra haver og træ fra levende hegn rundt om gårde.

Den nye beregningsmetode, som Force Technology udviklede sammen med Teknologisk Institut, baserer sig ligesom den gamle på telefoninterviews.

»Men denne gang spørger vi til størrelsen af folks brændeforbrug. Problemet er, at brænde forhandles i mindst tre forskellige enheder. Der er blandt andet skovrummeter og stablet rummeter. Så vi spurgte, hvad folk mente med en rummeter,« fortæller Anders Evald.

Det gav højere tal for brændeforbruget, som nu danner grundlag for Energistyrelsens beregninger. Men det må give overvejelser om metodisk usikkerhed, når energiforbrug skal beregnes.

»At en metodeforbedring kan give så store udsving er i sig selv interessant, men i særdeleshed at energiforsyningen vokser, når metoden bliver forbedret, er påfaldende,« konstaterer Anders Evald.

Fakta om den nye opgørelse

  • Omfattede 224 telefoninterviews af ejere af brændeovne og pejse. De blev spurgt til brændets oprindelse, brugervaner, og til hvor meget brænde, de bruger om året. Resultatet blev skaleret op til hele landet.

  • Der er i alt omkring 530.000 brændeovne, pejse, masseovne m.m. i Danmark, 83 procent i helårsboliger 17 procent i sommerhuse.

Dokumentation

Rapporten til Energistyrelsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo altid spændende at være kilde til en nyhedshistorie. Pyha, det er blevet præcist og loyalt refereret, tak for det Andreas.

Jeg må dog lige gøre opmærksom på, at det ikke er en helt ny undersøgelse. Den er lavet i 2006.

Desuden synes jeg at overskriften antyder, at vi bruger mere brænde end tidligere, og teksten antyder at emssionerne er større end tidligere. Det er jo ikke tilfældet - forbrug og emssioner er de samme som før. Nu ved vi bare mere præcist, hvor meget det drejer sig om.

Anders Evald, FORCE Technology

  • 0
  • 0

Ny undersøgelse: Danskerne fyrer langt mere i brændeovnen

  • indgår det ikke netop i Hendes Majestæts Regerings spritnye energiplan, at der skal anvendes mere biomasse? :)
  • 0
  • 0

Det er et faktum at boliger skal opvarmes om vinteren for at befolkningen kan overleve i det danske klima, det kan selv ikke en klimaminister ændre. Vores boligmasse er bygget over mange år og gives videre gennem flere generationer, og lader sig ikke ændre så hurtigt som politikere får nye ideer, visioner og lyst til at beskatte. Nå så regering i halvfemserne gentagende gange øger afgifterne på fossilt brændsel, må befolkningen indrette sig, og det gjorde den med brændeovne, så der bredte sig en stank af brændende affald i villakvartererne landet over. Hvis systemet kunne lave en langsigtet energipolitik, på ængde med fornyelsen i boligmassen, vil befolkningen måske reagere anderledes. Indtil da må vi leve med stanken og de sygdomme den medfører

  • 0
  • 0

En stigning fra 12 til 20 PJ virker mere som en stigning på 67%, men der er måske noget fremskrivning fra 04 til 06 som ikke fremgår?

Gruer for, hvornår skovejere skal til at betale co2 afgift af det forventede høstede brænde...

  • 0
  • 0

Det er da fantastisk, hvor mange artikler der publiceres omhandlende den farlige partikelforurening fra forkert fyrede brændeovne.

Vi er vel ingeniører, så kom nu i gang med publicering af artiklerne om den tekniske side af sagen, så vi kan få fundet en løsning. Det kan sagtens lade sig gøre at opvarme med brænde uden at forurene nærmiljøet.

Brændeovne er meget populære og vil blive ved med at være det, så det er på høje tid, at nogen kaster sig over en moderne produktudvikling af brændeovnen i stil med den man har set indenfor andre områder af energiforsyningen.

Hvis forureningsproblemet fra dårligt fyrede brændeovne virkelig er så stort, som det er beskrevet i artiklerne, så er det da ufatteligt, at der ikke sker noget som helst.

  • 0
  • 0

Gad vide hvor meget myndighederne gør ud af at kontrollere om brændeovne/pejse også bliver fyret som de skal? Er det blevet undersøgt hvor stor en del af fyringen der ikke er iorden? Er det pga. manglende viden fra den enkelte bruger eller/og dårlige ovne? Hvor meget gør myndigheder aktivt for at fortælle borgerne hvordan man fyrer korrekt? Hvor stor en del af forbrændingspartiklerne skyldes dårlig fyring i ovenstående undersøgelse?

Jeg har tit selv oplevet at der fyres i villakvartere selvom der er vindstille eller der er tåget/vådt vejr, hvilket giver en masse gener til naboer idet røgen ikke stiger tilvejrs. Der burde være ligeså meget fokus på emnet omkring røg fra ovne som ryning af cigaretter.

  • 0
  • 0

Tak til artiklens forfatter og AE fra Force! Endelig nogle ædruelige tal for antal brændeovne og den brændemængde, vi nyder at brænde i dem! Nogle skriver mest om de "udvendige gener", men dem er der jo andre, der pt. undersøger og vurderer. Først når vi kender disse tal, kan vi vurdere potentialet for brændeovnenes betydning (for CO2), og den kan vel gættes på at være højst en fordobling, - altså højst 4-5% af vort samlede energiforbrug.

  • 0
  • 0

Der sker faktisk en hel på brændefronten - problemet er bare at, selvom det synes simpelt, så står vi med et temmelig svært problem.

Der arbejdes med teknologiudvikling på mange fronter, både herhjemme og i udlandet. Løsningerne hedder f.eks. forbedret fyrrumsdesign, forbedret lufttilførsel og styring af luften, omvendt forbrænding (en brændeovn, hvor flammerne brænder nedad!), og røgrensningsteknologi som små elektrofiltre, katalytisk rensning m.m.

En del af teknologien er faktisk færdigudviklet, men ikke markedsmoden, fordi den er for dyr. Jeg var til seminar om emnet i Finland for få måneder siden, og stemningen var nærmest deprimeret, fordi det er så svært at anvise en praktisk anvendelig løsning.

Opvarmning med brænde har vi kendt siden stenalderen, og lige så længe har vi været generet af røg. Det grundlæggende problem er, at brændselspartiklen (brændestykket) er så stort, at det er svært at opnå de tre t'er temperatur, turbulens og tid, der skal til for at opnå effektiv forbrænding. Til småskala varmebehov er ovne til træpiller meget mere egnede, men kan vi forestille en udskiftning af 1/2 mio. brændeovne til pilleovne, og kan det styres med tvang?

Miljøstyrelsen har netop iværksat et pænt stort program vedr. brændeovne, der skal understøtte en forbedring af forholdene. Der er så vidt jeg har forstået sat penge af både til teknologiudvikling, til dokumentation af eksisterende teknologi, til undersøgelser af brugervarner og til kampagner. Alle dele er nok nødvendige for at det rykker.

  • 0
  • 0

Hvor jeg bor er der en del problemer med røg, da min nabo fyrer med træ i en gammel salamanderkedel, der er beregnet til afgasset brændsel. Selvom træet er rent og tørt, -lugter og sviner det uden lige. Vi har et udemærket forhold til vores nabo og har adskillige gange henstillet til at de fyrer anderledes. Selvom de strammer sig an, kan det ikke lade sig gøre med den kedel de har. Jeg har undersøgt muligheder ved kommunen om der findes sanktioner (lidt forsigtigt da jeg ikke vil ødelægge vores naboskab) og det er mildest talt begrænset. "Man må ikke genere sin nabo"........ ja og ? Det er altså mest op til den enkelte borger om det kan lykkes. Jeg kontaktede teknologisk institut for at høre om der fandtes en form for "husmands" måling af skadelige partikler, så vi vidste om vi kunne tage skade af at opholde os på vores matrikel. Det fandtes tilsyneladende ikke. Hvis man kunne måle om det var skadeligt, havde jeg tænkt at montere en lydgiver som så passende kunne sidde meget tæt på naboens hus. Så vidste han når det ikke var i orden...... Det skal lige nævnes at naboen ikke generes af det, da røgen meget behændigt falder således at hans egen matrikel friholdes. Jeg kan kun medgive at der er et problem !

  • 0
  • 0

hvad med at give skorstensfejeren pligt til at gribe ind, 1000,- i bøde ved gentagne svinestreger. Naboerne kan melde svineri til skorstensfejeren, der så har pligt til at rykke ud og vejlede.

  • 0
  • 0

Anders Evald Jeg undrer mig en del over, at man netop i Finland skulle være deprimeret over at det skulle være svært at anvise en praktisk anvendelig løsning ??? Her i Danmark kalder mange en ud af mange løsningsmodeller for netop "Finske masseovne" Omend betegnelsen er noget ukorrekt, så har bl.a. finnerne brugt denne teknologi i væsentlig længere tid end vi danskere. Målet for den teknologiindsats der er sat penge af til over de næste 2 år, blev indfriet for mange år siden med disse ovnes tilbagevenden. 90% virkningsgrad - ekstrem lav emision af både PAH og partikler - stor brugervenlighed - og i tilgift, meget lang levetid (det sidste er af en eller anden grund ikke med på mst´s ønskeseddel).

Jeg har levet af at bygge disse ovne i snart 20 år og jeg oplever ikke at kunderne oplever sådan en som dyr, da de ikke "bare" opfylder strenge miljøkrav, men også opfylder en masse andre menneskelige behov for brugeren selv. Sammenligner man med alm. brændeovne, ja så er prisen en ganske anden, men det er også langt mere relevant at sammenligne med et komplet centralvarmeanlæg incl. varmelager og så er den faktisk billig, både i anskaffelse og ikke mindst i drift.

Undskyld til dem der har læst dette før i andre debatter, men der er tydeligvis adskillige højtuddannede mennesker, som beskæftiger sig med brændefyring, som af en eller anden grund endnu ikke har opdaget begrebet masseovne (eller Stenovne, som jeg nu foretrækker at kalde dem).

Iøvrigt synes jeg det er ualmindeligt pænt af dig, at du mener dig "præcist og loyalt refereret", når du samtidig kommer med et par ret så kraftige rettelser.

En sag, som jeg synes mangler i dine undersøgelser for Force, er brugen af petrokoks. Mange mennesker tror fejlagtigt, at stanken kommer fra den skorsten der sender lidt damp ud, af den grund, at skorstenen på huset ved siden af ikke ryger. Men det er den der stinker rigtig giftigt. Jeg tror at mange subjektive iagttagelser om stinkende brændeovns-skorstene, er baseret på ikke-synlig, men særdeles giftig røg fra afbrænding af petrokoks. Der bliver jo trods alt brugt ca. 40.000 tons af dette petrokemiske affaldsprodukt hvert år i Danmark.

En nøjagtig opgørelse over brændeforbruget herhjemme tror jeg aldrig vi opnår. Efter min erfaring igennem 20 år som ovnsætter, så er det mindre end 25% af dem der bruger brænde, som reelt ved hvor meget de bruger og det gælder især dem som henter i hegn og haver. Men jeg synes nu alligevel, at det er herligt, at der kommer så meget lys på denne resource som overhovedet muligt. M.v.h. Lars

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten