Danskerne storkøber ansigtsmasker - men de virker ikke mod coronavirus

Illustration: Anton27/Bigstock

Der bliver hamstret mundbind og ansigtsmasker i lange baner rundt omkring i Danmark, efter at den såkaldte coronavirus for alvor er kommet på dagsordenen.

Mataskæden og flere apoteker har således måttet melde udsolgt, mens grossisterne kæmper for at følge med efterspørgslen.

Og udviklingen ses ikke kun på de centrale apoteker i midten af de store byer, hvor turisterne kommer forbi.

Således skriver Vejle Amts Folkeblad i dag, at kunderne nu går forgæves i jagten på mundbeskyttelse på tre apoteker i den sydjyske by.

De er blevet revet ned fra hylderne, selv om virussen i skrivende stund slet ikke er konstateret i Danmark.

»Folk bliver naturligvis rørt af det, de hører og ser i for eksempel medierne. Vi havde en kunde, der købte 200 mundbind. Jeg ved dog ikke, om vedkommende skulle til Kina,« siger apoteker Jonas Grønskov på Gorms Apotek til avisen.

Håndvask og lommetørklæder er bedre

Men der er ingen evidens for, at mundbindene kan give andet end falsk tryghed for raske mennesker, der ønsker at begrænse risikoen for at blive smittet.

I hvert fald ikke for almindelige mennesker, som færdes rundt omkring på gader, arbejdspladser eller kører med offentlige transportmidler.

Det fortæller Brian Kristensen, der leder Central Enhed for Infektionshygiejne på Serum Instituttet.

»Masker er noget, vi især bruger på sygehuse, når vi har med syge mennesker at gøre. Men når man går rundt blandt primært raske mennesker, er der ikke noget som tyder på, at masker kan nedsætte smittespredning,« siger han.

Godt nok kan de fange langt de fleste bittesmå partikler, og er dermed gode mod smog, støv, og sikkert også vira og bakterier.

Men sidstnævnte får vi alligevel rodet til os med hænderne, som før eller siden finder vej til munden, uanset at vi trækker vejret gennem en ubehagelig maske.

»Masker giver ikke en absolut beskyttelse - det er meget mere vigtigt, at man får vasket sine hænder jævnligt og hoster og nyser ned i albuebøjningen eller et engangstørklæde. Det giver meget mere mening,« siger Brian Kristensen.

Ingen evidens for fordel ved mundbind

Læger har en tendens til at se på smittespredning i en population, imens vi andre måske først og fremmest kærer os om vores egen sundhed, og hvordan vi undgår smitte.

Men selv fra en rask persons perspektiv kan Brian Kristensen ikke se nogen fordel ved maskerne. Ikke mindst fordi de fleste af os ikke ved, hvordan man bruger sådan en.

»Det betyder noget, hvordan man tager den på, og især hvordan man tager den af. Det var læren fra SARS, hvor man de første uger ikke kunne forstå, hvorfor så mange sundhedsarbejdere fortsat blev syge, selv om de gik med masker,« siger han.

Der er ikke lavet forskning på, hvor mange procent af en befolkning, der skal være syg, før det giver mening at beskytte sig med maske. Men den forskning som findes, tyder ikke på at almindelige borgere har glæde af mundbind.

»Der er ikke nogen som helst dokumentation for, at det virker som beskyttelse, hvis man som rask tager ud i samfundet, hvor man forventer at folk ikke er raske. Det er aldrig nogensinde vist. Du har så mange situationer hver dag, hvor du alligevel kommer i kontakt med mennesker og det de sætter af, at du på et tidspunkt kommer i kontakt med det, uanset at du bærer maske,« siger Brian Kristensen.

Centers for Disease Control and Prevention anbefaler, at sundhedspersonale bruger særlige åndedrætsværn, når de behandler potentielle coronavirus-patienter.

De har påmonteret filtre, og er tætsluttende om mund og næse, og er dermed så hårde at trække vejret igennem, at man kun må have dem på tre timer af gangen.

Emner : Vira
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, så fik vi udvekslet mere uvidenhed.

Ud fra artiklens citater kan jeg konkludere: - det er ikke undsøgt i hvilket omfang generel brug af mundbind virker eller ikke virker. De løse påstande og tros-udtalelser i artiklen er værdiløse som information. - korrekt brug af mundbind virker på hospitaler og lignende - anlæg og fjernelse af mundbind skal ske på en korrekt måde, som ikke beskrives i artiklen, for at virke

Yderligere bemærker jeg, at artiklen uden kildeangivelse og uden forbehold omtaler tal for corona-2019. Det er kritisabel, dårlig, journalistik. Der er ingen belæg for at opfatte tal fra Kina som troværdige - ej heller når de er videregivet af e.g. WHO eller Universitetet John Hopkins. Andre medier, inklusive DR, TV2 og Berlingske har samme kritisable opgivelser, men det er ikke en undskyldning. Den eneste troværdige, journalistisk acceptable måde er, ALTID at medtage "ifølge kinesiske kilder er .....". Tallene kan aldrig blive bedre af mellemmænd, herunder WHO. Estimater og dokumenterede modeller, blandt andet fra Hong Kong må anses for langt mere troværdige og realistiske. Hvorfor holdes ellers 50.000.000 mennesker indespærret i deres byer i Kina ? De kinesiske tal vil sandsynligvis vise sig at være forkerte med faktor 10.

  • 17
  • 2

Det kunne være interessant at høre, om det at bære maske hjælper mod at smitte andre, hvis man selv har forkølelse eller influenza, således som det er tradition blandt hensynsfulde japanere?

I øvrigt - hvis man ved, at man kommer i nærheden af smitte, ser det ud til at være en rigtig god ide at iføre sig maske:

*"...In an adjusted analysis of compliant subjects, masks as a group had protective efficacy in excess of 80% against clinical influenza-like illness." * International Journal of Infectious Diseases https://www.ijidonline.com/article/S1201-9...

  • 10
  • 0

Har lige fredag læst at der var ca. 620 døde og ca 1400 der var blevet raske efter corona-2019 virus. Det giver sådan rundt regnet en dødelighed på 33% ikke de 2% der nævnes i artiklen. Men nu er vi jo også stadigvæk i starten/Midt i udbruddet, så selvfølgelig kan der let komme andre tal frem. Men tal fra Kina skal nok tages med et vist forbehold. Men hvorfor er de så også begyndt at samle smittede i lejre? Hvis ikke det er fordi at de frygter den mere end de officielt siger.

  • 0
  • 6

Det må være 2020 citatet. Sådan. Vi behøver da ikke noget videnskab, fordi vi kan REGNE UD at mundbind er værdiløst. Jaja, måske har det en virkningsgrad på 60-80% - men det er jo alligvel ikke 100% sikkert. Nej - men der er INTET som er 100% sikkert. 80% er saftsusemig ikke så tosset når vi ser på konsekvenserne. Hvis de tar 0% sikkerhed, så tager jeg 80%. Tak! Brug hovedet.

  • 1
  • 0

Du skal nok regne med at der er følgende tal

Smittede : ukendt, men sikkert meget højere end de officielle tal da mange bare er "forkølede". De fleste går ikke til sundhedsvæsenet før de reelt føler de har brug for det. Og med myndighedernes til tider hårde tilgang vil mange nok betakke sig for at blive registreret som smittede.

Testede positive for corona: Det der menes når der skrives "smittede"

Døde: Selvom det virker meget håndgribeligt kan der ligge meget usikkerhed i hvad dødsårsagen opgives til da mange har underliggende sygdomme.

Raskmeldte: folk der har været syge nok til at være indlagt, men nu er udskrevet med forventning om at ikke at dø af corona.

  • 4
  • 0

Generel brug af ansigtsmaske eller ikke

Jeg har læst en artikel, som jeg har vedlagt link til spørgsmålet om vi skal bære ansigtsmaske eller ikke. I artiklen argumenteres der for, at brugen af masker klart har en virkning i forhold til smittespredning. I artiklen vises dette bla. med grafer over smittespredningen i lande, hvor der bruges maske og over lande som ikke bruger maske i forhold til daglig brug iblandt befolkningen. I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne ikke befolkningens generelle brug af ansigtsmasker, fordi der ikke er bevis for, at det forebygger smitte. Derfor vil man nu her i Danmark igangsætte forskning i dette for at få dette afklaret. Det er forståeligt, at man ikke kræver brug af ansigtsmasker så længe der er mangel på ansigtsmasker, og at ansigtsmasker skal være produceret på et højt kvalitetsniveau, så de beskytter imod bakterier ikke bare imod støv. Men at sige at man som sundhedsmyndighed ikke ved, om ansigtsmasker virker er helt utroligt, eftersom det er ganske dokumenteret af mange sundhedsmyndigheder i mange andre situationer, at man helt sikkert anbefaler dette. Læs endelig artiklen og bliv klogere.

[https://www.dietdoctor.com/should-you-wear...]

  • 2
  • 2

Når WHO siger, at man skal teste - og Danmark har en anden strategi - er det en skandale, at vi ikke gør som WHO siger.

Når WHO siger, at der ikke er belæg for, at generel brug af masker i det offentlige rum virker - og Danmark tilslutter sig WHO - er det den skandale, at vi gør som WHO siger.

Alt for mange mennesker er mandagsdommere. Det er ren Dunning-Kruger.

  • 0
  • 1

Jeg har læst en artikel, som jeg har vedlagt link til spørgsmålet om vi skal bære ansigtsmaske eller ikke. I artiklen argumenteres der for, at brugen af masker klart har en virkning i forhold til smittespredning. I artiklen vises dette bla. med grafer over smittespredningen i lande, hvor der bruges maske og over lande som ikke bruger maske i forhold til daglig brug iblandt befolkningen. I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne ikke befolkningens generelle brug af ansigtsmasker, fordi der ikke er bevis for, at det forebygger smitte. Derfor vil man nu her i Danmark igangsætte forskning i dette for at få dette afklaret. Det er forståeligt, at man ikke kræver brug af ansigtsmasker så længe der er mangel på ansigtsmasker, og at ansigtsmasker skal være produceret på et højt kvalitetsniveau, så de beskytter imod bakterier ikke bare imod støv. Men at sige at man som sundhedsmyndighed ikke ved, om ansigtsmasker virker er helt utroligt, eftersom det er ganske dokumenteret af mange sundhedsmyndigheder i mange andre situationer, at man helt sikkert anbefaler dette. Læs endelig artiklen og bliv klogere.

[https://www.dietdoctor.com/should-you-wear...]

Hvis påstanden om at masker ikke virker og at der ikke findes nogen dokumentation, hvorfor har personalet i en operationsstue så masker på? Det er ikke for at beskytte personalet, men for at beskytte patienten mod en eller anden infektion, og det kan opnås ved hjælp af ansigtsmasker.

Hvorfor tænker vores eksperter modsat når det gælder ansigtsmasker og at det er den der bærer masken der skal beskyttes, fremfor at tænke som på sygehusene, at det er patienten der skal beskyttes mod unødvendig infektion.

Hvis vi ser hele befolkningen som potentiale smittespredere, så vil risikoen for smitte reduceres hvis vi alle bærer maske. Selvfølgelig vil en bedre kvalitet af masker reducere bedre, men selv en hjemmelavet maske af en gammel t-shirt vil beskytte bedre end ingen maske.

Så det er ikke et spørgsmål om at beskytte sig selv, men et spørgsmål om at beskytte andre i tilfælde af at man selv er smittet. Og man kan blive smittet få minutter efter at man er testet negativ. Så den bedste beskyttelse for alle er at vi alle bærer maske. Men det kan de højt betalte eksperter selvfølgelig ikke se, så de beslutter sig for at slå en masse mennesker ihjel for at opnå flokimmunitet. Kan vi efter pandemien stille de ansvarlige eksperter for en domstol?

Jeg er på ingen måde ude efter politikerne, for de gør jo blot det som deres eksperter råder dem til. Iøvrigt de samme eksperter der groft undervurderede risikoen ved SARS-COV-2 virussen.

  • 1
  • 1

Så er der vel heller ikke bevis for at det ikke virker?

Problemet er vel at de såkaldte eksperter mangler dokumentation for at den enkelte bliver beskyttet af at bære mund næse beskyttelse, fremfor at se på om den brede befolkning beskyttes ved at bære en ansigtsmaske. På sygehusene bruger personalet ikke kun masker for at beskytte sig selv, men nok oftere for at beskytte patienten mod en infektion. Hvorfor vil vores såkaldte eksperter ikke indse dette. Er de bange for at tabe anseelse i samfundet, eller vil de gerne have at den ældste del af befolkningen døer, for så kan vi spare en masse skattekroner?

  • 1
  • 1

Som jeg læser deklarationer på masker, skal man helt op i FFP03 inden man er beskyttet mod vira. Men om det er en 100% garanti eller 95%, ved jeg ikke.

FFP02 er ikke nok, hvilket sandsynligvis også betyder at stof med mere ikke er tilstrækkelig.

Måske skal man tænke lidt i ud- og indåndning?

Som jeg ser næsebind, er der masser af hul udenom bindet; men udåndingsmæssigt forhindrer den sandsynligvis virus-spredning

  • 1
  • 0

Spørgsmålet er vel om du bliver beskyttet af at bære en maske og der er beskyttelsen ikke særlig stor, men hvis en smittet bærer masken er beskyttelsen meget større, så det egentlige spørgsmål er vel om vi skal beskytte andre mod smitte, da vi selv kan være smittet, eller skal vi være ligeglad og smitte flest mulige?

Jeg foretrækker at vi smitter så få som muligt, men de såkaldte eksperter vil have at vi smitter så mange som muligt. Hvad er den bedste løsning?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten