Danskerne smider fire ud af ti batterier direkte i skraldespanden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskerne smider fire ud af ti batterier direkte i skraldespanden

Illustration: Das Büro

De danske skraldespande er fulde af brugte batterier, udtjente hovedtelefoner, ure, sparepærer og andet affald, vi har haft genbrugsordninger for i årevis. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra DTU.

Her har Marianne Bigum rodet i affaldet fra 3.129 danske husstande i 12 kommuner og fundet, at 39 pct. af de batterier, danskerne kasserer, havner i skraldespanden. Det svarer til ni batterier pr. husstand om året. Og 16 procent af elektronikaffaldet ryger samme vej:

»Det er rigtig, rigtig dårligt. Jeg forstår det ikke, for batterier fylder jo ingenting under køkkenvasken,« siger Marianne Bigum.

Hendes undersøgelse står i skarp kontrast til, hvad vi selv hævder, vi gør ved affaldet. Hele 90 pct. af danskerne svarer i en undersøgelse fra Miljøstyrelsen, at de benytter indsamlingsordninger til batterier.

Hos DPA-System, der administrerer producenternes betaling for indsamling af bl.a. batterier og elektronikskrot, genkender informationskoordinator Susan Christensen danskernes dårlige vane:

»Det er lidt frustrerende. Det nytter ikke noget, at vi har fine strategier, hvis vi ikke kan leve op til dem.«

Batterier og elektronikaffald, som danskerne smider i skraldespanden, havner direkte i affaldsovnene. Selv om de to kilder kun udgør en halv procent af det samlede affald, står de for 28 pct. af miljøbelastningen ved forbrændingen og hele 96 pct. af de tabte ressourcer fraregnet det biologiske affald.

De fleste små knapcellebatterier indeholder kviksølv, og batterier er også det største bidrag til tungmetallet cadmium i affaldsforbrændingerne. Selv om røgrensningen fanger over 99 procent, smutter nogle af de giftige tungmetaller ud i miljøet.

'Fuldstændig galimatias'

Samtidig gør den manglende sortering det umuligt at genbruge batteriernes metaller. Det samme gælder for elektronikaffald, der rummer sjældne metaller som platin.

»Det er fuldstændig galimatias at putte metaller i en forbrændingsovn, når der ingen brændværdi er. Tanken var, at vi skulle holde de knappe ressourcer her i Europa, når Kina sluger alt på råstofmarkederne,« siger Susan Christensen.

Helt frem til 2009 var det i Danmark almindeligt at dumpe indsamlede batterier på lossepladser sammen med andet affald, og det kan være en af årsagerne til danskernes ringe indsats, påpeger Jacob Høy, chef for farligt affald hos Stena Recycling:

»Mange har følt, at det var lige meget, om de sorterede dem fra. Den kultur skal vi have vendt.«

Andre lande, herunder Tyskland, er omtrent lige så dårlige som Danmark til at indsamle batterier, mens svenskerne indsamler 64 procent.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) fremhæver i et skriftligt svar til Ingeniøren, at Danmark ligger i top i EU med indsamling af batterier.

»Men vi skal videre endnu. Derfor har vi sat et mål om, at 55 pct. af batterierne skal indsamles i 2018,« siger hun.

Emner : Batterier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror det er vigtigt, at man får kasser til indsamling helt ud til forbrugerne. Vi har f.eks. en grøn spand med opdeling til metal, glas, pap og papir, og det giver jo ingen mening, at putte de ting i den alm. affaldsspand, når den anden nu er der. Men batterier skal man så oftest selv samle til genbrug. Det gør jeg også gladeligt, men det er jo ikke alle der lige tænker sådan.

Man KAN faktisk få en boks til "farligt" affald, som man kan stille oven på den anden, når den bliver hentet, men jeg har forgæves forsøgt at få fat i en. Det er noget med at man selv skal køre ud til forsyningsselskabet på nogle tidspunkter, hvor jeg er på arbejde. Der forstår jeg så ikke, at man ikke bare udleverer en til alle. Hvem i et alm. villakvarter har ALDRIG batterier, maling, opløsningsmidler etc. der skal smides ud?

  • 5
  • 0

På billederne vises (primært) alkaliske batterier. Så vidt jeg ved er det mange år siden de blev helt fri for tungmetaller? De indeholder primært zink og mangan. Skal det virkelig slutdeponeres i en mine i Tyskland. Jeg kan godt forstå at der en en "affaldsindustri" der synes det er en helt fin ide - men hvis man tager de økonomiske briller på er det så svaret?

Genopladelige og knapceller er nok en anden snak - men billedet viser jo primært alm. batterier?

  • 10
  • 0

4 ud af 10 batterier bliver brandt hvilket giver at 60% bkiver insamlet korrekt.

Hvordan kan det så være målet er 55% i 2018? Lidt uambitiøs...

»Men vi skal videre endnu. Derfor har vi sat et mål om, at 55 pct. af batterierne skal indsamles i 2018,« siger hun.

  • 8
  • 0

Hvordan løser det problemet? hvis ikke folk tager batterierne med til forretningen hvordan skal de så indsamle dem?
Eneste løsning er kultur ændring hos forbrugeren til at de skal samles sammen og så skal renovations systemerne tilbyde at indsamle dem uden at folk skal gøre en masse krumspring.

  • 3
  • 0

Eneste løsning er kultur ændring hos forbrugeren til at de skal samles sammen og så skal renovations systemerne tilbyde at indsamle dem uden at folk skal gøre en masse krumspring.

Pant ville vel også være en mulighed. Den kan man jo bare regulere op, indtil folk afleverer dem. Det virkede da fint til glasflasker i gamle dage. Ved ikke hvor godt det virker efter at panten blev sat ned. Jeg tager mig selv i ofte at smide flasker "ud", da jeg ikke gider bøvle med at tage dem med til supermarkedet. (ud=flaskeindsamlingscontainer som jeg har hjemme)

  • 1
  • 3

Hvorfor ikke lave flere forskellige ordninger til indsamling af elektronik og batterier? Hvis forbrugeren har flere alternativer og mange steder at indhente information, så er jeg overbevist om, at det vil komme miljøet til gode, fordi forbrugeren oftere vil tænke over, at han/hun nemt kan komme af med sit 'affald' (læs: det er egentlig ikke affald, men genbrug. At sige affald er en dårlig vane, fordi forbrugeren forbinder affald med den almindelige skraldespand). Ud over det bør der også være flere kampagner omkring genbrug, fordi den gængse forbruger åbenbart ikke kender til konsekvenserne af at smide batterier og lignende ud. Ergo er viden omkring sortering vigtig. Så de kampagner, jeg snakker om, kan spille både på logikken, følelserne og fornuften, og hvis de samtidig har en vis humor og seriøsitet over sig, tror jeg, det vil få flere forbrugere til at genbruge. Det nytter ikke noget, at man kun tager gas på det at genbruge, for det er en alvorlig sag, som forbrugeren også bør tage seriøst. Ellers kan jeg ikke forestille mig, at man når nogen vegne. Men det er bare min holdning og et foreslag til, hvordan det kan gøres.

  • 2
  • 0

Mange ved ikke, at der er batterier i elektronik, og nogle batterier går sikkert den vej ud. Men her skal elektronisk affald jo også smides særskilt ud.

Når jeg ser mig omkring, så er det mest kvinder der smider affald forkert ud. Både min mor og kæreste har den opfattelse, "at der er jo kun et enkelt batteri". De mangler forståelsen for at 5 millioner danskere => 5 millioner batterier.
Min mor smed alt muligt ud via skraldespanden, "at pakke skraldespanden" som hun kaldte det. Igen var det "kun en enkelt radio" eller nogen.
Desuden er der problemet med at flere skraldespande ikke ser pænt ud. Hvad vil naboerne ikke tænke?
Utrolig mange ting er blokeret af "hvad vil andre tænke"

Modsat oplever jeg at mænd i min omgangskreds tager det roligt, og ikke ser noget besvær i at smide batterier korrekt ud.

  • 2
  • 1

Det er jo lidt tåbeligt for langt de fleste steder kan man blot lægge batterierne i en klar plastpose og lægge dem ovenpå affaldscontaineren.

Jeg mangler lidt baggrundsoplysninger på data.
Har kommunerne sådan en ordning?
Hvilken aldersgruppe tilhører beboerne i husstanden.

Det er en stor post som hedder oplysning her. Hos os er det mig som er lidt indpiskeren og fortæller hvordan ting skal smides væk.

Vi har i Struer kommune en 110 l affaldscontainer hvor 40% er afsat til plast og resten til papir. Den tømmes hver 6 uge, og plastafdelingen er altid propfyldt. I starten var det helt galt fordi vi ikke lige havde fundet ud af at blød plast ikke skulle i containeren.

Og sådan er der så mange ting som skal læres omkring affaldssortering, at jeg tror der er mange som giver op. Det er dog et oplagt emne for natur og teknik faget at tage en tur på genbrugspladsen og lære lidt om det.

  • 4
  • 0

På billederne vises (primært) alkaliske batterier. Så vidt jeg ved er det mange år siden de blev helt fri for tungmetaller?


Helt enig. Jeg er sikker på at vi på et tidspunkt fik oplyst at vi IKKE skulle indsamle alkaliske batterier længere... Vi gør indsamler dem nu alligevel. De fleste i familien kender ikke lige forskel - så hellere for mange....

Måske DET er en del af forklaringen?? Pludselig bliver det FOR besværligt... Samme gælder for 3-4 plasttyper på genbrugsstationen. Det bliver simpelthen for uoverskueligt! Find den rette balance så fraktionerne bliver så rene som PRAKTISK muligt UDEN at det forvirrer brugeren...

  • 4
  • 0

På billederne vises (primært) alkaliske batterier. Så vidt jeg ved er det mange år siden de blev helt fri for tungmetaller? De indeholder primært zink og mangan.

Både mangan og zink er ret beset tungmetaller og er i større doser skadelige. Problemet er at batterierne ikke kan forbrændes i affaldsforbrændingen, men i stedet bliver en bestandel af flyvasken og derfor bliver denne forurenet. Desuden kan det påvirke selve forbrændingsanlæget og sætte sig som slagger ligesom aluminium fra sodavandsdåser.

Dertil kommer der så selvfølgelig det faktum at mange vil smide alle deres batterier samme vej. Så hvis de smider alkaliske batterier i skraldespanden, så er der også stor risiko for at NiMH og Li-ion batterier ryger samme vej. Så det er vel et spørgsmål om at oplyse og så gøre det mere tydeligt (og NEMT) at komme af med sine batterier. Pant er også en mulig løsning selvom det vil give visse logistiske udfordringer - og der vil være et problem i forhold til udenlandske batterier. Jeg bestiller altid batterier på Ebay fra Tyskland da jeg så kan købe dem til under halv pris - hvis jeg får mulighed for at få pant for dem, så vil det udhule pantsystemet.

  • 1
  • 0

Pant er også en mulig løsning selvom det vil give visse logistiske udfordringer

Nej, nej, det klarer vi da sagtens i en internationaliseret verden - der skal bare lige laves et IT system til et par milliarder, med 8 års forsinkelse, og så skal vi have nogle af (indsæt selv efter temperament)ministeriets venner til at stå for opgaven (mod selvfølgelig kun et beskedent honorar på en halv milliard om året).

Og bagefter kan vi slet ikke forstå at grænsehandlen stiger endnu mere.

  • 2
  • 6

De mangler vel at fortælle, hvad der sker med de alkaliske batterier, der indsamles.
Hvor godt går det egentlig med at genindvinde metallerne fra dem?

  • 3
  • 0

Alene derfor skal batterier (og andet, der indeholder metal) IKKE i skraldespanden!
Tungmetaller eller ej - metalslagger forurener altid på den ene eller den anden måde!
Det grundlæggende problem er, at de fleste danskere (eller såkaldt civiliserede mennesker) er komplet ligeglade med, hvordan deres overforbrug påvirker omgivelserne - herunder naturen! eller også er de for dovne/dumme til at sortere! Så' det sagt!!

Jeg synes, at forslaget om en lille ekstra bøtte på skraldespanden til miljøskadelige genbrugsprodukter, er godt! Her i huset har vi vort eget sorteringssystem, hvor vi ca. en gang om måneden kører til genbrugspladsen med fraktionerne metal, plastfolie, hårdt plast, pap, hvidt polystyrenskum ("flamingo") samt batterier/sparepærer og elektronikskrot... "Restaffald" og papir sørger kommunen for!

  • 3
  • 2

Det er sagt før, også i denne tråd, og det bør siges igen: Pant!

Pant er simpelthen en refunderbar afgift på den pris, noget har for os alle (naturen som helhed) hvis det ikke indsamles og genanvendes. Pant er et middel til at mindske den omfattende eksternalisering af udgifter, som den nuværende (efter min mening alt for frie) kapitalisme medfører.

Så længe vi har produkter, som nedbrydes langsomt i naturen eller er skadelige mens de nedbrydes, bør der lægges pant på dem svarende til den skade, de vil forårsage i naturen, hvis de smides væk eller brændes. (Og helst også en yderligere afgift, som ikke tilbagebetales, og som skal gå til udgiften til at genanvende materialerne, men lad os nu fokusere på panten først).

Panten fungerer glimrende med vores flaske- og dåsesystem, og som vi ser med det system får det ligefrem nogle til at gå ud og faktisk indsamle pantbelagte ting, der er blevet smidt væk.

Selvfølgelig er der udfordringer i at udvide panten fra de simple flasker og dåser, men er ingeniører ikke netop til for at løse den slags udfordringer?

Spørgsmålet er: Hvordan kan vi lave et generaliseret pantsystem, som kan anvendes på stort set alle former for produkter?

Hvad jeg efterlyser er ikke kommentarer som "det kan man ikke", men i stedet rigtige ingeniørideer til, hvordan man faktisk kan.

For selvfølgelig kan det gøres, hvis bare vi vil.

  • 3
  • 4

@ Bent Husted

Tror nogen virkelig at vi fordeler vore brugte batterier sådan jævnt ud over det danske land!
at dette skulle være et særligt miljøproblem. Selvfølgeligt ikke.
Og desuden er beryllium kun farligt i støvformen Berylliumoxid.

  • 0
  • 1

Sådan en hurtig test på alkaline, 18650 li.ion, knapcelle og diverse A-AAA størrelser viser at de alle er magnetiske.
Så istedet for at bruge en masse ekstra materiale på indpakning og transport, er løsningen så ikke ret lige for?

En passende stor electromagnet. Evt. montret efter en maskine der kan rive poser og papkasser I stykker.

  • 3
  • 0

Per Andersen kommer med det helt rigtige og spørger?
Hvordan kan vi lave et generaliseret pantsystem, som kan anvendes på stort set alle former for produkter?
Svar nemt for batterier:
Fabrikanten/Leverandøren/forhandleren sætter et mærkat på hvert enkelt batteri hvor der står =0,25 cent eller 2 kr. returret (inkluderet i prisen). Det bliver en investering for mig, som jeg kan få retur næste gang jeg køber batterier eller afleverer dem tilbage. Hvor svært kan det være? Man kan oven i købet sætte automater op – 1 stk. batteri …2 kr. retur …ligesom en pengeautomat?

  • 1
  • 6

Hvor svært kan det være?

Ja hvor svært kan det lige være at få resten af verden til at lave et pantsystem specielt for danskerne?

Måske vi hellere skulle fokusere på om der vitterlig er et problem, i stedet for at miste enhver form for realitetssans som følge af en tilfældig Ph.D. studerendes roden i skraldespande.

  • 2
  • 1

Vi har pant på ølflasker, alligevel bliver de i stort antal smidt rundt omkring. Jeg tror mere på, at gøre det meget nemt at aflevere batterierne. Plastikposen oven på affaldsspanden har været nævnt. Er situationen lige så slem i de områder, hvor en sådan ordning gælder? Hvorfor kan man ikke aflevere sparepærer lige så nemt? De ryger sikkert også til brændbart.

  • 0
  • 0

var baseret på at løse et affaldsproblem. Men nu er det vist også blevet et resourceproblem. Eller hvad?

"Tanken var, at vi skulle holde de knappe ressourcer her i Europa, når Kina sluger alt på råstofmarkederne,« siger Susan Christensen."

Forholdene er ellers blevet meget bedre gennem årene. Omkring 1980 fulgte min gymnasiefysiklærer af ren nysgerrighed efter en lastvogn fyldt med lysstofrør. Hele læsset blev tippet i det lokale forbrændingsanlæg. :/

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten