Hvornår har du sidst taget et billede med et lille kompakt digitalkamera, koblet det til din bærbare computer med et USB-stik, og så sendt det til dine børn på mail eller uploadet det på sociale medier? Den fremgangsmåde benytter færre sig efterhånden af.
I takt med at regnekraften vokser og objektiverne bliver bedre i nye smartphones, så forsvinder de små kompakte digitalkameraer til både still- og videobilleder fra de danske hjem.
Danmarks Statistik har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om deres beholdning af elektronikprodukter. Opgørelsen viser at kun fire ud af ti familier i 2020 har et digitalkamera liggende. Det er et fald på 15 procentpoint fra 56 procent til 41 procent, mens kun knap to ud af 10 har et digitalt videokamera.
Det er uvist hvad det er for en type digitalkamera, der især forsvinder fra de danske hjem, men man må formode at der primært er tale om de mindre kompakte digitalkameraer, og ikke de større og markant dyrere D-SLR spejlreflekskameraer, som især benyttes af professionelle fotografer.
Generelt viser rundspørgen, at mange nye elektronikprodukter bliver samlet og styret fra de mange smartphones, som findes i 90 procent af de danske husstande. Det gælder eksempelvis smarthome-produkter som internetopkoblede alarmsystemer, lys- og varmestyring. De nye smartphone er dog stadig for store og klodsede til nogle opgaver. Her bliver de i stigende grad suppleret af smartwatches, der i realtid fortæller detaljeret om kroppens bevægelser, fx antallet af skridt, puls, ligesom den diskret og nemt kan vise indhold fra - godt gættet - vores smartphone.
»Danskerne er blandt de mest avancerede digitale forbrugere i verden. Vi tager de digitale muligheder til os, og det er blandt andet dét, der har gjort, at vi i så høj grad har kunnet holde samfundet i gang under coronakrisen,« siger Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri.
Selvom de nye aktivitetsmålere er populære hos mange motionister, så vækker udviklingen også panderynker. For leverandørerne er til tider lidt for hurtige til at love nye funktioner. Hos Hovedstadens Beredskab var de også noget forundrede, da de opdagede en reklame for et smartwatch, som påstår, at uret selv kan ringe 112. Det kan det nemlig ikke – endnu.
»Dette er endnu ikke tilfældet, selvom der arbejdes på at få det til at ske. En nødstedt kan altså foranlediges til at tro, at 112 er kontaktet, selvom det slet ikke er tilfældet,« har Jens Behrens, systemingeniør i it-afdelingen hos Hovedstadens Beredskab tidligere fortalt Ingeniøren.
Samtidig oplever alarmcentraler rundt om i Europa alt for sjældent, at teknologivirksomhederne bag de nye teknologier tager sig tid til at kontakte dem og spørge, hvordan man bedst implementerer de nye opkaldsfunktioner. Derfor går mange nødopkald i dag tabt i systemet, ligesom alarmcentralerne bruger unødige ressourcer på falske udrykninger.
Mens udstyr til at overvåge vores kroppe vinder frem, så må græsplænen og forlagene se langt efter danskernes efterspørgsel. Robotstøvsugere, e-plæneklippere og e-bogslæsere er ikke rigtigt fået luft under vingerne, og andelen af danske hjem med den slags elektronik er stagnerende.
Selvom nye trådløse teknologier vinder hastigt frem, så er der stadig liv i den kredsløbskoblede fastnettelefon, der første gang blev patenteret af Alexander Graham i Bell tilbage i 1876. For rundt om i de danske hjem bliver der stadig talt flittigt over klassiske Danmark-2 og B&O-telefoner, til trods for at nekrologen over den kredsløbskoblede fastnettelefon er blevet skrevet af flere omgange. For 14 år siden lød en overskrift i Ingeniøren: Alle skifter til IP-telefoni.
Omkring 1990 var der en fastnettelefon i over 90 procent af de danske husstande. Siden er det antal kun gået en vej, og det er nedad. Derouten tog for alvor fart i starten af 00’erne i takt med udbredelsen af mobiltelefoner og IP-telefoni. I 2010 blev det sidste søm slået i kisten - næsten da.
Læs også: Fastnettelefonen dør om tre år
Dengang lød vurderingen, at kombinationen af høje fastnetpriser, billigere mobilpriser og smarte tjenester med IP-telefoni ville dræbe fastnettelefonen i løbet af 2013 eller 2014. Sådan gik det ikke.
I 2013 havde halvdelen af de danske hjem stadig en fastnettelefon. Dengang blev dødsdommen givet af teleanalytiker Torben Rune, som på daværende tidspunkt var direktør i Netplan. I dag driver han konsulentvirksomheden Teleanalyse.
»Jeg - og mange andre - har de sidste 20 år forudsagt, at fastnettelefonen vil udgå om fem år. Men selvom udbredelsen svinder ind, så bliver den ved med at overleve på mirakuløs vis. Så om fem år kan vi sikkert gentage forudsigelsen,« fortæller en grinende Torben Rune, stifter af konsulentvirksomheden Teleanalyse over en mobiltelefon.
Over de seneste 30 år er antallet af husstande med fastnettelefon raslet ned fra over 90 procent til 15 procent. Men antallet af husstande, der skrotter den type telefoni, er bremset op de seneste år, så det kun falder med få procentpoint om året, og det er stadig muligt at bestille et fastnet-abonnement hos Yousee til den nette sum af 199 kr/mdr. Faktisk bliver der stadig talt mange minutter over fastnet. Tal fra Energistyrelsen viste at i 2019 talte en fastnetabonnent i gennemsnit 179 minutter om måneden. Det er en lille stigning i forhold til året før.
Ifølge Torben Rune er forklaringen på fastnettelefonens stædige tag i danskerne formentligt mere kulturel end den er teknologisk. For løsningen er i dag både dyr og uden ret mange muligheder.
»Fastnet har en særlig status i mange private hjem. Det er familiens telefon, og derfor skal du ikke tage stilling til, hvem du vil tale med, når du skal invitere til julekomsammen eller familiefest. Samtidig er der stadig en række små familievirksomheder, som har en fastnet-telefon, som de bruger til simple viderestillinger, ligesom der stadig er koblet en del indbruds- og tyverialarmer op på fastnetnumre,« siger Torben Rune.
Tidligere har mange holdt fast i fastnetabonnementet, fordi de synes mobildækningen var får dårlig. Men det argument holder ikke i dag.
»Det vil, med meget få lokale undtagelser være muligt at få en fornuftig signaldækning fra mindst en af de tre mobilnetværk, der drives i Danmark,« siger Torben Rune.
Det er dog ikke alle teknologier der ældes lige så godt som fastnettelefonen, og derfor har Danmarks Statistik helt opgivet at spørge danskerne, om de har en telefonsvaren og fax-maskine i privaten.
Efter flere års deroute er antallet af DAB-radioer vokset en anelse, og i dag kan 34 procent af de danske husstande tune ind på de nye DAB-kanaler som Radio4 og Radio Loud.
