menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Hvornår har du sidst taget et billede med et lille kompakt digitalkamera, koblet det til din bærbare computer med et USB-stik, og så sendt det til dine børn på mail eller uploadet det på sociale medier? Den fremgangsmåde benytter færre sig efterhånden af.
I takt med at regnekraften vokser og objektiverne bliver bedre i nye smartphones, så forsvinder de små kompakte digitalkameraer til både still- og videobilleder fra de danske hjem.
Danmarks Statistik har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om deres beholdning af elektronikprodukter. Opgørelsen viser at kun fire ud af ti familier i 2020 har et digitalkamera liggende. Det er et fald på 15 procentpoint fra 56 procent til 41 procent, mens kun knap to ud af 10 har et digitalt videokamera.
Det er uvist hvad det er for en type digitalkamera, der især forsvinder fra de danske hjem, men man må formode at der primært er tale om de mindre kompakte digitalkameraer, og ikke de større og markant dyrere D-SLR spejlreflekskameraer, som især benyttes af professionelle fotografer.
Generelt viser rundspørgen, at mange nye elektronikprodukter bliver samlet og styret fra de mange smartphones, som findes i 90 procent af de danske husstande. Det gælder eksempelvis smarthome-produkter som internetopkoblede alarmsystemer, lys- og varmestyring. De nye smartphone er dog stadig for store og klodsede til nogle opgaver. Her bliver de i stigende grad suppleret af smartwatches, der i realtid fortæller detaljeret om kroppens bevægelser, fx antallet af skridt, puls, ligesom den diskret og nemt kan vise indhold fra - godt gættet - vores smartphone.
»Danskerne er blandt de mest avancerede digitale forbrugere i verden. Vi tager de digitale muligheder til os, og det er blandt andet dét, der har gjort, at vi i så høj grad har kunnet holde samfundet i gang under coronakrisen,« siger Christian Hannibal, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri.
Selvom de nye aktivitetsmålere er populære hos mange motionister, så vækker udviklingen også panderynker. For leverandørerne er til tider lidt for hurtige til at love nye funktioner. Hos Hovedstadens Beredskab var de også noget forundrede, da de opdagede en reklame for et smartwatch, som påstår, at uret selv kan ringe 112. Det kan det nemlig ikke – endnu.
»Dette er endnu ikke tilfældet, selvom der arbejdes på at få det til at ske. En nødstedt kan altså foranlediges til at tro, at 112 er kontaktet, selvom det slet ikke er tilfældet,« har Jens Behrens, systemingeniør i it-afdelingen hos Hovedstadens Beredskab tidligere fortalt Ingeniøren.
Samtidig oplever alarmcentraler rundt om i Europa alt for sjældent, at teknologivirksomhederne bag de nye teknologier tager sig tid til at kontakte dem og spørge, hvordan man bedst implementerer de nye opkaldsfunktioner. Derfor går mange nødopkald i dag tabt i systemet, ligesom alarmcentralerne bruger unødige ressourcer på falske udrykninger.
Mens udstyr til at overvåge vores kroppe vinder frem, så må græsplænen og forlagene se langt efter danskernes efterspørgsel. Robotstøvsugere, e-plæneklippere og e-bogslæsere er ikke rigtigt fået luft under vingerne, og andelen af danske hjem med den slags elektronik er stagnerende.
Selvom nye trådløse teknologier vinder hastigt frem, så er der stadig liv i den kredsløbskoblede fastnettelefon, der første gang blev patenteret af Alexander Graham i Bell tilbage i 1876. For rundt om i de danske hjem bliver der stadig talt flittigt over klassiske Danmark-2 og B&O-telefoner, til trods for at nekrologen over den kredsløbskoblede fastnettelefon er blevet skrevet af flere omgange. For 14 år siden lød en overskrift i Ingeniøren: Alle skifter til IP-telefoni.
Omkring 1990 var der en fastnettelefon i over 90 procent af de danske husstande. Siden er det antal kun gået en vej, og det er nedad. Derouten tog for alvor fart i starten af 00’erne i takt med udbredelsen af mobiltelefoner og IP-telefoni. I 2010 blev det sidste søm slået i kisten - næsten da.
Læs også: Fastnettelefonen dør om tre år
Dengang lød vurderingen, at kombinationen af høje fastnetpriser, billigere mobilpriser og smarte tjenester med IP-telefoni ville dræbe fastnettelefonen i løbet af 2013 eller 2014. Sådan gik det ikke.
I 2013 havde halvdelen af de danske hjem stadig en fastnettelefon. Dengang blev dødsdommen givet af teleanalytiker Torben Rune, som på daværende tidspunkt var direktør i Netplan. I dag driver han konsulentvirksomheden Teleanalyse.
»Jeg - og mange andre - har de sidste 20 år forudsagt, at fastnettelefonen vil udgå om fem år. Men selvom udbredelsen svinder ind, så bliver den ved med at overleve på mirakuløs vis. Så om fem år kan vi sikkert gentage forudsigelsen,« fortæller en grinende Torben Rune, stifter af konsulentvirksomheden Teleanalyse over en mobiltelefon.
Over de seneste 30 år er antallet af husstande med fastnettelefon raslet ned fra over 90 procent til 15 procent. Men antallet af husstande, der skrotter den type telefoni, er bremset op de seneste år, så det kun falder med få procentpoint om året, og det er stadig muligt at bestille et fastnet-abonnement hos Yousee til den nette sum af 199 kr/mdr. Faktisk bliver der stadig talt mange minutter over fastnet. Tal fra Energistyrelsen viste at i 2019 talte en fastnetabonnent i gennemsnit 179 minutter om måneden. Det er en lille stigning i forhold til året før.
Ifølge Torben Rune er forklaringen på fastnettelefonens stædige tag i danskerne formentligt mere kulturel end den er teknologisk. For løsningen er i dag både dyr og uden ret mange muligheder.
»Fastnet har en særlig status i mange private hjem. Det er familiens telefon, og derfor skal du ikke tage stilling til, hvem du vil tale med, når du skal invitere til julekomsammen eller familiefest. Samtidig er der stadig en række små familievirksomheder, som har en fastnet-telefon, som de bruger til simple viderestillinger, ligesom der stadig er koblet en del indbruds- og tyverialarmer op på fastnetnumre,« siger Torben Rune.
Tidligere har mange holdt fast i fastnetabonnementet, fordi de synes mobildækningen var får dårlig. Men det argument holder ikke i dag.
»Det vil, med meget få lokale undtagelser være muligt at få en fornuftig signaldækning fra mindst en af de tre mobilnetværk, der drives i Danmark,« siger Torben Rune.
Det er dog ikke alle teknologier der ældes lige så godt som fastnettelefonen, og derfor har Danmarks Statistik helt opgivet at spørge danskerne, om de har en telefonsvaren og fax-maskine i privaten.
Efter flere års deroute er antallet af DAB-radioer vokset en anelse, og i dag kan 34 procent af de danske husstande tune ind på de nye DAB-kanaler som Radio4 og Radio Loud.
For min svigermor på halvfems er fastnettelefonen stadig det rigtige valg. Det skal dog siges, at hun har en Doro med, når hun er på farten:
Fastnettelefonen:
Hilsen Sven
Hmm - min firser Beomaster 5000 kan modtage Radio 4 😏
Heller ikke hvert halve eller hele år. Og så taber man den ikke i wc-et
TDC har luftet tanken om at udfase kobbernettet, så det er ikke sikkert at din fastnet stadig kan anvendes om 5-10 år.
Hmmmm. Var det ikke i 90'erne at drejeskiven helt blev afskaffet?
Mvh Bjørn
Jo, de telefonapparater som stadig har drejeskive, har det af nostalgiske grunde. Og alle offentlige telefoncentraler i Danmark understøtter stadig både puls og DTMF dialing. Så "udfaset" er nok en mere rammende betegnelse - og fasen er ikke helt slut endnu.
Jeg er enig med Sven - der er mange grunde til at ha' en fastnettelefon, men jeg kan alligevel ikke dy mig for nogle kvikke bemærkninger til Sven's liste, som jo - under bestemte omstændigheder er helt rigtig, men...
skal ikke oplades - men hvis det er en DECT telefon så skal den. Min mor på 90 har en Beocom 6000 som hun ikke vil slippe, men den løber af og til tør, før den kommer tilbage i laderen. Hun snakker altså også meget.
bliver ikke væk - det er sket at DECTen er blevet væk. En enkelt gang har jeg oplevet at et familiemedlem (det var ikke min mor) tog DECTen med i den tro at det virkede overalt - lige som mobilen.
ringer ikke selv op, når den ligger i tasken - og slet ikke hvis tasken er væk hjemmefra
skal ikke udskiftes hvert 5. - 10. år - det er faktisk rigtigt. Jeg skiftede til et frisk opladbart batteri i min mors DECT i 2006. Imponerende at den kan køre 14 år på samme batteri.
er nem at betjene: Løft røret, drej nummeret på nummerskiven - hvis ellers trykknapperne er store nok, er det faktisk min oplevelse, at mange ældre foretrække dem frem for skiven. Nogle af de gamle skiver er faktisk for stramme til krogede gamle fingre - men pointen er valid nok.
virker altid: Hvis der ikke er klartone, er der virkelig noget galt! -... eller også er stikket bare faldet ud af væggen
Som sagt er jeg enig med Sven - vi har alle vores vaner, og dem skal vi have lov at ha'. Det er jo også derfor det er så svært at forudsige fastnettelefonens død. Jeg har prøvet af spå om det i 20 år - og det er ikke lykkedes at gætte rigtigt endnu.
Jo. Din fastnet telefon kan altid bruges. Ved ikke om det er snyd men vi har en ganske lille boks som har to analoge udgange, der giver to forskellige fastnet telefon numre. Boksen skal bare forbindes til dit netværk (sæt et netværkskabel til din router/switch). Vi har et gammelt alarm system der kræver analog telefonlinje. Men har også en fastnet telefon koblet på. Det koster ganske lidt om året at holde det kørende.
Kan man overhovedet få en internetforbindelse i dag uden et fastnet tlf. nr.?
Måske med MPLS eller anden højere standard, men til forbrugere?
Selv min nuværrende internetforbindelse, som baseret på 4G, har routeren et stik til en fastnet telefon og jeg kender endda nummeret til den!
Ja man er efterhånden gået over til Kundenummer istedet for telefonnummer
😀 ja, og min dab radio kan modtage DR, er det ikke kun Loud, af de landsdækkende, som er teknologi specefik?
Citat:"Hvornår har du sidst taget et billede med et lille kompakt digitalkamera, koblet det til din bærbare computer med et USB-stik, og så sendt det til dine børn på mail eller uploadet det på sociale medier? Den fremgangsmåde benytter færre sig efterhånden af".
Det gør min søn og jeg stadig jævnligt, dog til min stationære PC. Knægtens Nokia er nemlig ikke så god til billeder som vores Sony kamera.
Det er kun løsninger som baserer sig på tele teknologi som har det - løsninger på fiber eller coax kan have det men det er ikke nødvendigt.
Det er IP konverter og den kræver strøm.... hvilket også er årsagen til at alarmer foretrækker rigtige POTS linjer, de virker også ved srtømafbrydelse.
Fastnettelefoni har fordele, som Svend Lundbech skriver. Dog har fastnettelefoni har det sværere og sværere. Der er færre og færre kunder at deles om de faste omkostninger. Priskonkurrencen er hårdt og det er svært at lave et dækningsbidrag. Andelen af min IP/tv/tele- forenings kunder med IP-fastnettelefoni gik fra 8 % i 2017 til 6% i 2019. Nu er der snart ikke mere end 2.000 kunder. Ja, det kører videre, men når medarbejderne, der kan styre maskinerne forlader virksomheden, eller udstyret gå i udu, vil der komme en drastisk beslutning.
der kan forbindes til en Androidtelefon, så jeg kan bruge min gamle B&O- fastnettelefon?
Har prøvet at Google: mobiltelefon interface for fastnettelefon
Men uden resultat ;-(
Digitalkameraer dpreview valgte iPhone 4 til et af de 20 skelsættende kameraer i 2010erne. Den sætte barren for hvad en mobiltelefon skal have af kamera og så forsvand markedet for point and shoot. Mobiltelefoner med deres store regnekraft kan flere og flere digitricks. Kort dybdeskarphed og selv en Trioplan sæbebobleboukeh kan emuduleres. Kan man undre sig over at kamerafabrikanter søger hen endnu mere avancerede produkter til et mindre, men betalingsvilligt publikum?
Ja, ikke mindst - som Sven nævner - når det gælder ældre. Et alternativ er en GSM bordtelefon med simkort. Udvalget er ikke stort, men den betjenes som en traditionel fastnettelefon, mobilabonnementet er billigt og installation er der intet af. For en plejehjemsbeboer kan det være ideelt.
Her i Spanien har man (Telefonica) længe haft en plan kørende for nedlukning af "kobbbercentraler". De sidste skal efter planen være udfaset i 2025. Det spørgsmaal jeg ikke kan lade være at stille er: Den dag samfundet eller samfundene staar i en kommunikationskrise, hvor internet og mobilnet svigter, provokeret eller uprovokeret, hvad er alternativet?
Prøv at google på engelsk, så finder du frem til adaptere som disse:
Cell2Jack http://www.cell2jack.com
Xlink http://www.myxlink.com
cobra phonelynx https://uk.pcmag.com/accessories-3/20562/c... (denne model produceres ikke mere)
De virker alle på samme måde, adapteren forbindes via bluetooth til mobiltelefonen, og har et gammeldags telefonstik til fastnettelefonen.
Man kan erstatte den med IP telefoni server (f.eks. Asterix) med ATA'er (ATA'erne skal være "centralt" placeret så brugerne ikke opdager ændringen, dermed har du leveret telefoni som understøtter gammelt udstyr og moderniseret centralen. De brugere der ønsker det kan få IP-telefoner i stedet for alm. telefoner og / eller SIP klienter på deres mobiltelefoner.
Problem solved - De fleste konsulenthuse med ekspertise i telefoni ville fakturere dig for 1 dags arbejde for de 4 linjer tekst, de ville dog pakke det ind i en rapport på min. 10 sider.
Dit problem er i øvrigt kun relevant på gamle omstilingsanlæg som bruger helt alm. analoge telefoner, har du mere avancerede anlæg så findes der ikke en ATA som kan understøtte det, da det er propriætere løsninger og så skal alle alligevel have nye telefoner.
Skulle den dag komme, så vil alternativet bestemt ikke være fastnet telefoni. Sikkerheden i det analoge fastnet er - målt med nutidens metoder - ualmindelig ringe, grænsende til det ikke eksisterende. En meget stor del af den tale-kommunikation som i dag sker via netværksforbindelser vil ikke kunne flyttes til det analoge fastnet - alene af sikkerhedsgrunde. I dag er omkring 90% af de minutter der tales i telefon baseret på mobiltelefoner, og denne trafik vil også være til det umuligt grænsende at flytte over på analognettet.
Så "myten" om fastnettets store sikkerhed og pålidelighed er falsk. Fastnettet er at betragte som et åbent net, uden mulighed for redundans i accessnettet, og med en meget beskeden kapacitet i den bagvedliggende infrastruktur (kaldet det mellemcentrale net).
Så den dag samfundet står i en kommunikationskrise vil det være privat radiokommunikation der tager over. Af samme grund satser man på at tillade private LTE net. Energistyrelsen er i gang med at overveje (det har det været i knapt et år) om der skal åbnes for disse private LTE bånd 48 i Danmark. Sverige, Tyskland og England plus USA har allerede åbnet for LTE 48.
Mere om LTE bånd 48: https://www.lanner-america.com/blog/privat...
Det har jeg også. Men det er ikke så stabilt som en gammeldags telefon. Faktisk gik min i stykker for noget tid siden og først i dag havde jeg tid til at fejlsøge på den. Det viste sig at skyldes en dårlig strømforsyning. Og det er 2. gang på 14 år at det sker. Derudover så skal man jo omkonfigurere dem hver gang man skifter telefonselskab (som for mig sidst var da Musimi lukkede)
Det med sikkerhed er jeg helt enig med dig men pålidelighed er absolut ikke falsk, det er kun brud på kablet som kan genere den - strømforsyningen kommer fra centralen. Redundans kan man få bare ved at have to linjer - det er ikke automatisk men den er der, automatisk redundans kan bygges ind men så stiger kompleksiteten. ...og strømforsyning kan leveres fra batterier.
Det er ikke et problem. Jeg har for længst udfaset det og bruger stadigt fastnet telefon. Jeg valgte at købe en 4G router og sætte en IP telefon adapter på, og det virker utroligt godt. Datamængden er så lille at man ikke skal betale for det. TDC's mobiltidskort giver gratis forbindelse, men sælges ikke mere. Med en af de langsomme protokoller, så kan den køre selv i edge mode, og giver perfekt forbindelse steder hvor der ikke kan opnås 3G og 4G, men kun 2G. Dette giver også færrest data overført. Til selve IP telefonabonnomentet bruger jeg viptel.
Hvis det er strømsvigt mener jeg at fastnet telefonen går. Mobiltelefonen går også hos Telenor/Telia. Hos TDC er der batteribackup på mobiltelefoner. TDC tilbyder desuden specielt sikrede fastnet telefoner, der også har batteribackup. Ved ikke om de kan købes, men de bruges typisk af vigtige personer i folketing, byråd, forsvar mv.
Nu har vi en corona. Næste krise bliver måske en solstorm eller andet som sætter hele mobilnettet ud af drift. Derfor skal vi ikke smide de gamle ofte mere robuste teknologier ud, selv om vi selvfølgelig skal bruge de nye. Den dag elektronisk betaling bryder ned, er det godt at have kontanter.
Telefoner (og enkelt apparat på ISDN) forsynes fra centralen og centraler har nødstrøm på den ene eller anden måde. Jeg kan ikke huske en strømafbrydelse som medførte at telefoner ikke virkede.
Måske denne kan: https://www.danbit.dk/da/tradlos-netvaerk-...
Så må man jo håbe at der fortsat eksisterer en infrastruktur ( med batteribackup ! ) der supporterer disse enheder i et tidsrum af betydning. Jeg tvivler voldsomt.
Jeg har de sidste 15 år haft DSL forbindelse 100% renset for fastnet tlf. nr., så ja.
Hvad i alverden har MPLS med sagen at gøre?
Ja man kan i nogen 4G routere tilslutte en analog telefon, og så kan den bruges til telefoni, hvis der sidder et simkort til telefoni i - men hvis der sidder et kun-data kort i, så har simkortet godt nok et "telefonnummer" men det kan ikke bruges til telefoneren.
Telefoncentralerne har batteri og dieselgeneratorer.
At have to fastnet linjer er ikke redundans. Telefonnummeret er knyttet til linjen, og går "hovednummeret" ned, er der ingen form for redundans i at have en linje med et andet nummer. Skal man lave redundans i fastnettet kan det ikke ske i accessnettet, men derimod gennem re-rouotnig i IN centraler. Det er løsninger som kan bringes til at fungere i lave kapaciteter (få Erlang), men typisk ender i blokering på højkapacitetstrafik. Så den mulighed bruges ikke, og vil bestemt ikke kunne bruges, hvis mobilnettet eller Internettet fejler.
Batteristrøm: Ja en del analoge centraler har batterier til 15-20 minutters drift. Nogle af de store centraler har diesel generatorer, men det hjælper ikke i landområderne på de små centraler - De er væk efter 20 minutter. Det samme gælder i øvrigt mange af mobilnettets basestationer.
En solstorm medfører voldsomme elektromagnetiske udladninger på jordkloden. Alt ledende materiale - kobberledninger i jorden og i luften - vil påvirkes induktivt, og vil udlade høje spændinger som tager livet af tilsluttet udstyr.
Derfor vil fastnettet, og fastnetcentralerne være størrelsesordner mere udsatte end mobilsystemerne, og de fiberbaserede bredbånd.
Mobil basestationerne vil også være udsat, men de er ikke koblet galvanisk sammen, som hele det gamle kobber-baserede fastnet. Og ofte er både mobilbasestationer og centrale hubs i Internettet i øvrigt EMP beskyttet til en vis grænse.
Mere om EMP guidelines i mobilsystemer i USA: https://www.cisa.gov/sites/default/files/p...
Jeg læser grafikken sådan at antal familier med digitalkameraer er faldet med ca 26% mens antal familier med fastnettelefon er faldet med ca 42 % fra 2017 til 2020. Det harmonere ikke rigtig med overskriften! Jeg tænker at noget af det der holder liv i fastnettelefonen er, at internet via telefonnettet ofte inkludere gratis fastnettelefon med mulighed for at beholde det gamle telefonnummer. Vi endte selv med at droppe fastnettelefonen netop fordi vi ikke kunne få det gamle nummer igen, så gav det ikke mening.
Du har fuldstændig ret. De telefonnumre der er koblet på bredbåndsabonnementer tæller med i statistikken.
Der er sikkert ikke mange der ved det, men mange tror de har en fastnet telefon, selvom det reelt er IP telefoni.
Også de fastnet telefoner der tilkobles kobberledningen fra centralen, er i mange tilfælde forbundet til en IP telefoni adapter.
Det eneste mærkelige der er ved IP telefoni er at det er en dyrere service end mobiltelefoni, selvom operatøren næsten ikke har noget udstyr der skal serviceres.
Vi har netop investeret i et digitalkamera. Naturligvis ikke et af de små, men et med 30x zoom og en ordentlig linse.
De virker fint, men de er ikke helt tilladt at sælge til private - det er noget med problemer med alarmcentral og nummer til politi. De har solgt boksene hos viptel.
Det er - som jeg ser det - bedre med en almindelig 2G/3G/4G router, der enten har indbygget IP telefon, eller sættes på en adskildt IP telefon adapter. Dog kræver det en lidt bedre forbindelse end ovenstående GSM til analog box. Med IP telefon og router kan du beholde fastnet nummeret, og det er væsentligt billigere end en mobil abonnoment. Med boksen er du derimod tvungen til at skifte til mobil nummer.
Datakort kan bruges til IP-telefoni. Hvis der er dårlig forbindelse, så skal man sætte IP-telefonadapteren på G.726 (32 kbps). Den kan ikke køre med større hastighed i 2G mode. Med G726 får man ikke problemer, selvom dataforbindelsen forsvinder og routeren skifter til 2G-edge.
Tillykke, det er lækkert med et kamera der kan komme tæt på motivet, selv om det er langt væk. F.eks. en flyende svale https://3.img-dpreview.com/files/g/TS560x5...
Men en enlig svale gør ingen sommer, og jeres køb ændrer ikke på trenden. Detailbrancen i Japan rapporter om en halvering kamerasalget i forhold til sidste år, og i USA rapporteres om en nedgang i kamerasalget på 64% i marts 2020 i forhold til året før. Mange af kamera entusiast siderne på nettet er stærkt bekymrede. https://www.sonyalpharumors.com/march-repo...
Det er kun hos TDC at mobilnettet har nødstrøm. Telia/Telenor har sparet det bort. Til gengæld har TDC som regel nødstrøm til flere timer på mobilnettet.
De burde sætte en række solceller og batterier på, og gøre alle mobilnettets master selvforsynende, så fastnet kun er backup.
Det er ikke praktisk muligt på grund af de mørke vintermåneder, hvor du får meget lidt energi ud af solceller.
Ja selvfølgelig kan man køre IP telefoni over en dataforbindelse - det har bare intet med konteksten at gøre!
Det var ikke den samme slags box Viptel solgte. Den var meget billigere, og mere praktisk. Dog virkede den kun med 2G.
Problemet med alarmcentralen var en software fejl, som producenten aldrig fik rettet. Så der er ikke noget problem at benytte den slags.
Som skulle det være to uafhængige begreber?
Under alle omstændigheder, så kan man sagtens få hæderlige billeder ud af et 30x zoom objektiv, men heller ikke mere.
Det man nok mere kan konkludere af denne sammenlignen jordbær og kokusnødder er, at små point and shoot kameraer er blevet udskiftet med mobiltelefoner, ud fra devisen, at det bedste kamera nu engang er det man har med sig.
Men hvis man interesserer sig lidt mere for fotografi, så er man nødt til at sætte baren lidt højere, f.eks. i form af et DSLR eller EVIL kamera.
Og så hedder det ikke et D-SLR spejlreflekskamera, men slet og ret DSLR - man siger jo heller ikke en medarbejder udviklings MUS samtale!
Jeg tror at det er samme stagnation som har ramt andre områder og som i DSLR skyldes at en forbedring af billedet ved f.eks. 24 Mpixel på 25% (til 30 Mpixel) er stort set usynlig med det blotte øje i normale størrelser - der er simpelthen ingen grund til at købe nyt før det nuværende går i stykker. Det er nørder og professionelle som skifter lige så snart der kommer ny model.
Det er det samme som har ramt PC markedet - ydelsen vokser forsvindende lidt så man køber først en ny PC når den gamle er død - og miljømæssigt er produktionen langt værre end belastningen fra strømforbruget så man kan ikke engang argumentere for at det bliver mere miljørigtgt.
Men, det vil give batteribackup i vintermånederne, og det vil blive betalt af solcellerne.
Når jeg læser indlæggene, savner jeg i den grad noget faktuelt fra gamle "HF-drenge". Det er da meget godt at Danmark er godt dækket på mobilsiden, men 100% er det nu ikke. Men et er at kunne MODTAGE signalet langt ude på landet, noget andet at få den lille antenne i mobilen til at sparke tilbage til masten, måske 10km borte, ikke mindst inde fra en bygning eller bil. Både fruen og jeg har begge dele i vores firmaer ude på landet, og anvender derfor 100% fastnet til opkald, mens de fleste kunder kun anvender mobil - med de udfald, genopringninger, knas og støj vi så må affinde os med:-( Et er at kunne modtage fint ude på bøhlandet, men kan mobilen også nå den anden vej ved f.eks. alarmopkald. For godt 10 år siden, svor de fleste i landbyen, at nu ville de droppe deres dyre fastnet. Her i 2020, her mere end halvdelen fortsat fastnet - af samme årsag. De små streger for signalstyrken gælder jo kun for modtagelsen, og der er fortsat store forskelle på hvordan de forskellige mobiler kan sende tilbage til masten. Når mobilen pludselig løber tør for strøm, fortsætter fastnettet hvor "oppetiden" er 99,99%:-)
Mobiltelefonsystemerne er konstrueret til, at der er 'balance mellem uplink og downlink'. Basestationen har store antenner og god modtagefølsomhed samt kraftig - hvis det behøves - udgangseffekt.
Din telefons antenne har stor betydning for modtageforholdene. Der kan være mere end ti ganges forskel fra en god til en dårlig telefonmodels 'antennefølsomhed'.
Hvad det i praksis kan betyde for mobildækningen, præsenterede jeg på konferencen "53 Shades of RED" i 2015, https://docbox.etsi.org/Workshop/2015/2015... .
Den danske telemyndighed har mange gange taget initiativet til undersøgelse af antennefølsomheden. Den seneste rapport kan findes her: https://ens.dk/ansvarsomraader/telefoni/un... , hvor der i litteraturlisten findes henvisninger til tidligere undersøgelser.
Så derfor, prøv følgende: Har du en telefon med dårlig antennefølsomhed? Skift til en model med bedre antenne. Dækker din teleudbyder dårligt der, hvor du bor og opholder dig? Skift til en anden teleudbyder. Eller få en teleudbyder til at sætte en basestation op i landsbyen.
Hilsen Sven
Radio Technology Evangelist
Radio Tech Advisory ApS
Tak til Sven for fin beskrivelse, men stadig lidt teoretisk, al den stund vi taler om mobiltelefoner, altså noget vi går rundt med og flytter os når vi taler, og det er jo blot det jeg oplever i dagligdagen jeg beskriver. Du beskriver det mere som et stationært forhold at skulle skifte mobiltelefon eller teleudbyder? Det hjælper da ikke meget når jeg farer rundt i yderområder med generel dårlig dækning fra ALLE teleudbyderne. Jeg synes du overser det faktum, at den stakkels lille mobilantenne, måske placeret på forsædet i bilen, har op til 10km til nærmeste sende/modtagemast, og det går sjældent godt. Også de højere frekvenser er kraftigt påvirket af landskabets "fysiske udformning" og en tæt skov på en regnvejrsdag, kan da virkelig dræbe signalet til 0.
Ole du bliver spurgt om du har prøvet at skifte mobiltelefon til en der er testet med bedre antenne. Har du? Det vil gøre en forskel uanset hvordan du behandler dine telefoner.
Kære venner, hvis I nu lige læser hvad jeg skriver, er det IKKE mine egne mobiltelefoner jeg klager over, men simple fysiske facts hvad sendedækning angår ude i det danske yderterræn, hvilket jeg oplever i det daglige fra ANDRES mobiltelefoner. Når dækningen svigter bag en bakke eller ude i en skov langt fra masten, har det ikke noget at gøre med hvilken telefon jeg anvender, men simpel HF-fysik!
Jeg forstår så ikke hvad din pointe er. Ude i en skov er der ingen alternativer til mobilen. Det er der hellere ikke undervejs i en bil. Dem der bor et sted med dårlig dækning bør tjekke om de har den rigtige telefon og teleselskab. Og iøvrigt tjekke om wifi offloading er aktiveret. Så kører dine mobilkald via dit trådløse netværk og du styrer selv dækningen i dit hus eller firma.
Du skriver:
Kære venner, hvis I nu lige læser hvad jeg skriver, er det IKKE mine egne mobiltelefoner jeg klager over, men simple fysiske facts hvad sendedækning angår ude i det danske yderterræn, hvilket jeg oplever i det daglige fra ANDRES mobiltelefoner. Når dækningen svigter bag en bakke eller ude i en skov langt fra masten, har det ikke noget at gøre med hvilken telefon jeg anvender, men simpel HF-fysik!
Aha... ja, så er det 'de andre', der bør følge rådene om at (i) prøve en mobiltelefon med en bedre antenne, (ii) prøve en anden teleudnbyder eller (iii) forsøge at få et teleselskab til at forbedre dækningen der, hvor de bor og opholder sig.
Du skriver:
Kære venner, hvis I nu lige læser hvad jeg skriver, er det IKKE mine egne mobiltelefoner jeg klager over, men simple fysiske facts hvad sendedækning angår ude i det danske yderterræn, hvilket jeg oplever i det daglige fra ANDRES mobiltelefoner. Når dækningen svigter bag en bakke eller ude i en skov langt fra masten, har det ikke noget at gøre med hvilken telefon jeg anvender, men simpel HF-fysik!
Aha... ja, så er det 'de andre', der bør følge rådene om at (i) prøve en mobiltelefon med en bedre antenne, (ii) prøve en anden teleudnbyder eller (iii) forsøge at få et teleselskab til at forbedre dækningen der, hvor de bor og opholder sig.