Danskerne skal til folkeafstemning om EU's patentdomstol

Den fælles europæiske patentdomstol bliver nu et spørgsmål for danskerne, når den kommer til folkeafstemning den 25. maj. Det oplyste statsministeren torsdag aften.

Flere af regeringens ministre kritiserer, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke vil stemme for patentdomstolen.

»Jeg har i dag haft drøftelser med Folketingets partier. Jeg må desværre konstatere, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten ikke ønsker at stemme for lovforslaget. Jeg havde håbet, at vi kunne finde en løsning i Folketinget, men med disse tilbagemeldinger er det ikke muligt at samle fem sjettedeles flertal for lovforslaget, som grundloven kræver,« siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen (S) i en pressemeddelelse.

Fem sjettedele af Folketinget er nødvendigt for at vedtage forslaget uden en folkeafstemning, da Justitsministeriet har vurderet, at Danmark afgiver suverænitet ved at tilslutte sig domstolen.

»Det her handler grundlæggende om at sikre vores arbejdspladser i Danmark. Patentdomstolen vil gøre det nemmere og billigere at beskytte de ideer danske virksomheder får, og som bliver til arbejdspladser her i landet. Det er også derfor, at både fagbevægelsen og erhvervslivet klart støtter en fælles patentdomstol,« siger handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.

Formålet med en fælles europæisk patentdomstol er at gøre det enklere at få og håndhæve et patent i EU. Kritikere af aftalen peger på, at patentet først og fremmest bliver enklere for de store virksomheder, der kan navigere i EU-systemet.

Læs også: Bølge af patent-retssager truer danske virksomheder

»Danske virksomheder vil kunne tage EU-patenter ligesom andre europæiske og amerikanske virksomheder vil kunne, ligegyldigt om vi er med eller ej. Den eneste forskel er, at de så også skal tage et dansk patent derudover. Dansk tilslutning til EU-patentdomstolen vil føre til pres på små og mellemstore virksomheder fra store koncerner og patentadvokater, særligt fordi man mister muligheden for at gå til danske domstole, hvis vi går med,« siger EU-ordfører for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, til Ritzau.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja ... fordi jeg har sat mig ind i problemet? Nej ... fordi jeg er imod Regeringen/Folketinget? stemmer ikke ... fordi jeg ikke stemmer til EU-parlamentet?

Folkeafstemninger handler ikke om ja eller nej til patentdomstole, fælles mønt eller politisamarbejde. Folkeafstemninger handler om alt andet: for eller imod den siddende regering, det siddende folketing, eller for/imod EU.

Et emne som patentdomstol er i min optik lige så interessant som pakningen af min madpakke: Skal ostemaden ligge ovenpå eller nedenunder spegepølsemaden.

  • 3
  • 13

Nej... fordi du er imod software patenter og ønsker at undgå en amerikansk situation med en patent-domstol der opfinder deres egne regler og ignorer lovgivningen.

  • 23
  • 2

Dette er en misforståelse. Software patenter er umiddelbart ikke accepterede i EU, men der er en (stor) undtagelse: nemlig hvis opfindelsen har en teknisk anvendelse. Fx. kan man ikke patentere et program der får noget flot grafik frem på en skærm. Men man kan (og bør netop kunne) patentere en kompleks algoritme der kan sænke lasterne på en vindmølle. Netop fordi der kan ligge mange udviklingstimer i tekniske løsninger der udformer sig som matematik/software. Hvis ikke dette kan patenteres (og det kan man i både DK og EU) så ville det ikke være økonomisk rentabelt for bl.a. designhuse at lave den slags forskning, da alle konkurrenterne bare ville kopiere.

Derfor er kamp om 'sotware patenter' helt misforstået, og egentlig irrelevant.

Der er til gengæld en kæmpe fordel i at samle EU under én patentdomstol: man mindsker administration, fjerner nødvendigheden for at skulle patentere hér, og Tyskland, og EU osv. osv. Dvs. for ingeniører som mig er det en klar effektivisering at samle, og tåbeligt at stemme imod.

  • 2
  • 16

Det spændende bliver, om der skal skaffes flertal FOR eller IMOD forslaget, altså hvad "default" er hvis ---gisp--- folk ikke gider at stemme i stort nok antal.

Sidst jeg hørte om folkeafstemning i denne sag var vinklen den, at der skal tilstrækkelige nej-stemmer til for at IKKE vedtage den, altså lidt som med euro-afstemningerne.

Det bliver "spændende"...

  • 5
  • 0

Hej Martin

Jeg vil mene, at al software har en teknisk anvendelse - det gør noget (matematik) ved noget (fx visning på skærm). Dette kunne man kalde en teknisk effekt, hvilket juristerne da også gør.

Så nej, grænsen er ikke klar, og ender altid med at blive vurderet på hvor stor en effekt et stykke software har. Mp3 algoritmen er jo et godt eksempel på et sådant patent, som findes selv om algoritmer ikke burde kunne beskyttes af hverken patenter eller ophavsret (algoritmer er ren matematik, og kan dermed ikke beskyttes).

Og det med at skulle vurdere effekten af teknologi som grundlag for et beskyttelsesregime er skidt, for hvad der kan virke som høj teknisk effekt det ene år (fx internetlinks - URLer), kan året efter virke aldeles trivielt. Derfor skal man være varsom med at udstede patenter på dette højinnovative område - uagtet, at det nok er her den meste innovation sker pt. For patenter på software kan altså også smadre innovationen.

Mvh Frederik

  • 11
  • 2

Fra grundloven paragraf 42 Stk. 5:

Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Dvs. at hvis ikke betingelserne til forkastelse er opfyldt, vil lovforslaget blive godkendt. En blank stemme (eller undlader man at stemme) er altså i princippet en ja-stemme.

  • 11
  • 0

@Martin Brorsen

Det, som du skriver er ikke helt rigtigt. I teorien er software ikke patenterbart. En uklarhed i loven gør dog at man tillader 'software med teknisk effekt' hos det europæiske patentkontor (EPO).

Det store problem er bare at udstedelsespraksis er at alt software har teknisk effekt. Set med en fagmands øjne er der tale om rene softwarepatenter, hvor 99%+ af alt software kan patenteres. Ordene 'teknisk effekt' har ingen praktisk betydning.

Nationale domstole har dog været noget skeptiske overfor disse rene softwarepatenter, hvilket den nye EU-patentdomsol næppe/ikke er. Så selvom afstemningen ikke direkte handler om en lovændring, handler den alligevel om man vil acceptere håndhævelse af (trivielle) softwarepatenter i Danmark.

Fx. kan man ikke patentere et program der får noget flot grafik frem på en skærm.

Måske ikke lige med ordene 'flot grafik på en skærm' men ellers kan man sandsynligvis godt få patent på noget flot grafik på en skærm.

Der er f.eks. udstedt patent på at undgå at labels (over figurnes hoveder) overlapper i et computerspil. http://www.epo.org/law-practice/case-law-a...

One-Click-Buy patentet er blevet omstødt i EU, men det blev ikke annulleret fordi det var et softwarepatentet - kun fordi det var trivielt.

man mindsker administration

Måske bliver administrationen pr. patent mindsket, men i sig selv er man ved at skabe en meget større separat administration/organisation, og samtidig give denne magt til selv at vokse sig større.

fjerner nødvendigheden for at skulle patentere hér og der

Det bør bemærkes at danske virksomheder ved et nej stadig kan bruge enhedspatentet og patentdomstolen (i de lande der deltager). Afstemningen handler derfor primært om udenlandske virksomheders muligheder for at håndhæve patenter i Danmark.

Dvs. for ingeniører som mig er det en klar effektivisering at samle og tåbeligt at stemme imod.

Det er primært en effektivisering af patentudstedelse og patenthåndhævelse. Flere virksomheders brug af patenter (især indenfor software og mobiltelefoni) kan dog sammenlignes med afpresning, tyveri og hindring af fri konkurrence. Det er ikke oplagt, at effektivisering altid er noget godt.

  • 12
  • 1

Hvis vi ikke giver folk ret til at stemme, hvor er så vores demokrati henne?

At vi så har en stor del af befolkningen som ikke har sat sig ind i problemet og generelt ikke har de intellektuelle kompetencer til at afgive stemme på sådan et emne her, det er en anden sag som så belyser en af de svage sider ved et demokratisk samfund.

  • 4
  • 0

og tåbeligt at stemme imod.

Jeg er dum som pis (i fölge din argumentation) så jeg stemmer naturligvis imod ;-p

  • Vi ved jo godt at med EU så kommer der enten afstemninger indtil man får det rigtige resultat eller der kommer noget juridik som gör at forslaget kan vedtages uden afstemning. Så hvis man blot stemmer "Ja" direkte, så går man jo også glip af en forholdsvis underholdende politisk process.
  • 7
  • 2

Og hvor mange % af den danske befolkning, har en så kvalificeret viden om patent området, at de kan vurdere fordele og ulemper ved et EU patent, så at en afstemning ville afspejle dette.

Når man læser tråden her igennem er det helt tydeligt at en afstemning ikke vil være afstemning om for eller imod et EU patent, men istedet være en for og imod EU afstemning.

  • 3
  • 0

Citeret: "Der er f.eks. udstedt patent på at undgå at labels (over figurnes hoveder) overlapper i et computerspil."

Det er ikke helt rigtigt at patentet blev udstedt på at undgå lavels. "Domstolen" lagde i sin afgørelse vægt på at der var en teknisk i at vise en pil i kanten af skærmen, der viste hvor en medspiller i et fodboldspil var uden for skærmen. Dermed kunne spilleren af dodboldspillet nemt se, hvor han skulle spille bolden til. Denne afgørelse er en af de få adfgørelser inden for grafiske brugergrænseflader og derfor er praksis indenfor dette område ikke helt fastlagt. Afgørelsen har også blandt sagsbehandlere vækket opsigt, og sagsbehandleren afviste i første omgang at udstede et patent på dette grundlag.

Dette med labels blev godt nok af domstolen anset for at være en teknisk effekt, men blev fundet for åbenlyst af en programmør der vil vise en spiller bag en anden spiller.

Området indenfor forretningsmetoder, som 1-click-patentet kunne falde ind under, er mere veldefineret nu. Her udstedes der maks 7% af de indsendte patenansøgninger hos EPO.

  • 0
  • 0

Det er EPO, der kommer til at behandle de nye "eu"-patenter, så derfor bliver praksis ikke ændret. Det bør også bemærkes at EPO "udstedte" omkring 6300 patenter med virkning for Danmark i 2012. Dette tal skal sammenholdes med at den danske patentmyndighed, Patent og Varemærkestyrelsen, selv udstedte 190 patenter i 2012.

For information se her: http://www.dkpto.dk/media/34658/internatio...

Og se her: http://www.dkpto.dk/media/34655/patent%202...

Så EPO behandler og udsteder allerede mange patenter med virkning for Danmark. Derfor bør debatten mere handle om domstols-delen af lovforslaget.

  • 0
  • 0

Hvis man vil diskutere softwarepatenter bør man også først forsøge at definere hvad der menes med software. Skal software forstås som programproduktet e.g. Et lagermedie med programkode, en fremgangsmåde defineret ved nogle handlinger eller for eksempel selve programkoden?

Ved EPO bruger man "computer-implementerede opfindelser" (cii) for at vise at det drejer sig om en opfindelse der skal afvikles på en processor. Dette er udtrykt som en fremgangsmåde defineret ved en række handlinger so for eksempel at indlæse en værdi, lægge denne værdi sammen med en anden værdi og udlæse denne værdi.

Et andet begreb man bruger er teknisk effekt. Dette betyder at cii skal bidrage til en samlet teknisk effekt. For eksempel sidder der ofte processorer i en vaskemaskine. Hvis processoren styrer vandindtag og vandudtag samt rotationen af tromlen på en særlig måde og derved opnår lavere vandforbrug og strømforbrug, ville dette kunne betegnes som en teknisk effekt. Patentet ville i så fald så dække denne specifikke fremgangsmåde, der for eksempel ville involvere at sprøjte 3 liter vand ind, slynge det rundt i 37 sekunde og tage vandet ud efter 43 sekunder.

Undtagelsesbestemmelserne som blandt andet skriver at opfindelser som alene udgør programmer for datamaskiner ikke anses for at være en opfindelse. Se patenloven paragraf 1, stk. 2, pkt. 3. Dette er i praksis for at hindre rene abstrakte ideer, og fremgangsmåder der ikke tekniske elementer. Hvis kravet skriver at fremgangsmåden udføres på en datamaskine, er man fordi denne hurdle. De fleste patentansøgninger på cii falder på at det er åbenlyst for fagmanden.

  • 0
  • 0

Citeret: "Nationale domstole har dog været noget skeptiske overfor disse rene softwarepatenter, hvilket den nye EU-patentdomsol næppe/ikke er. Så selvom afstemningen ikke direkte handler om en lovændring, handler den alligevel om man vil acceptere håndhævelse af (trivielle) softwarepatenter i Danmark."

Man bør også huske at nationale domstole ofte ikke har den nødvendige kompetence til at dømme i patentsager, da patentsager ofte kræver en vis teknisk viden og forståelse. Ofte kan et patent ligge i en lille forbedring, som det måske kan være svært at "forenkle" så en dommer kan forstå og dømme retfærdigt.

Et andet problem med nationale domstole er ofte det meget få antal sager i små lande som for eksempel Danmark. Derved opbygger man ikke de danske dommeres kompetencer tilstrækkeligt. Retssager i Danmark er ofte omkring varemærker (det er min fornemmelse), mens retssager omkring patenter er yderst sjældne.

Med lovforslaget vil kompetencen af dommerne blive bedre, da (nogle af) dommerne i den trio, der dømmer vil have teknisk viden, forståelse og kompetencer. Desuden vil de dømme flere sager, der igen vil gøre afgørelser mere "korrekte".

  • 1
  • 1

EPO definerer ikke hvad et softwarepatent er. De taler om Computer Implementerede Opfindelser (CII). Derfor vil det være forkert at sige, at EPO definerer, hvad et softwarepatent er.

En udbredt definition af softwarepatenter (den deles f.eks. af Samdata\Hovedstaden og af HK/ITMK) er:

"patenter, som kan krænkes ved at installere software på udstyr"

Udstyr er i denne sammenhæng f.eks. computer, tablet, mobiltelefon, smart-tv, smart-printer, smart-ur, og andet som man kan køre software på.

I Dan Johansen's indlæg får man den misvisende fornemmelse, at en CII kræver speciel hardware (så som vaskemaskine, ABS-bremse eller vindmølle). Det er imidlertid ingenlunde tilfældet. Det understreges f.eks. af DI/DE's patentkonsulent, som i http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/... uddyber, at CII også dækker over faneblade, der kan flyttes fra et vindue til et andet, samt indkøbskurv, hvor indkøbslisten lægges på køberens computer. Alstå ideer, der ikke kræver speciel hardware, men som kan køre på helt almindelige computere.

Det er den type patenter, som modstanderne af softwarepatenter er specielt bange for: Pludselig bliver den almindelige (erhvervsmæssige) softwarebruger et legitimt mål for patentsøgsmål.

Ingen ved, hvor stor denne trussel bliver, men sporene i USA skræmmer: http://arstechnica.com/tech-policy/2013/04...

Danske virksomheder, der ikke har eksport, og offentlige institutioner behøver ikke at sætte sig ind i patenter, der ikke er gyldige i Danmark, for de kan i sagens natur ikke blive sagsøgt for at krænke disse.

Tallene på http://www.dkpto.dk/media/34658/internatio... indikerer, at omkring 10% af EP patenter bliver valideret i DK. Med enhedspatentet er det forventeligt, at dette tal bliver tæt på 100%. Dermed bliver der pludseligt 10 gange flere patenter, som danske virksomheder uden eksport og offentlige institutioner kan komme til at krænke.

Det er naturligvis ikke gratis for disse virksomheder og offentlige institutioner at sikre sig, at de ikke krænker patenter. Med enhedspatentet stiger antallet ca. en faktor 10. Jeg har ikke set en udregning, der viser, hvor stor en ekstraomkostning det vil være for virksomhederne og de offentlige institutioner.

Helt generelt har jeg ikke set nogen udregninger for, hvad enhedspatentet (og dermed EU-domstolen) kommer til at koste for virksomheder, der ikke udtager patenter, og for offentlige institutioner. Det kan sagtens være, at dette vil koste flere arbejdspladser end den besparelse, som enhedspatentet vil give for de (relativt få) virksomheder, der udtager patenter.

Hvis Danmark en dag ønsker at komme med i Euroen, så er jeg ikke i tvivl om, at Danmark kunne komme med når som helst. Det samme vil gælde for EU-patentdomstolen: Danmark vil når som helst senere kunne tiltræde den.

Derfor forstår jeg ikke, at man ønsker at komme med fra start:

  • Der er intet, der tyder på, at praksis på softwarepatentområdet vil ændre sig.
  • Der er væsentlige risici for udgifter, som ikke er belyst - specielt for virksomheder, der ikke udtager patenter.

Kære fortaler for EU-Patentdomstolen: Hvorfor ikke afvente og se, om disse problemer bliver løst, og tiltræde senere, hvis de viser sig at blive løst?

  • 5
  • 1

Man bør også huske at nationale domstole ofte ikke har den nødvendige kompetence til at dømme i patentsager.

Vi er i en situation, hvor der bliver sagt at software ikke kan patenteres, men alligevel udstedes det ene softwarepatent efter det andet. Den absolut eneste årsag til, at man ikke anerkender, at det er rene softwarepatenter, er det så ville være ulovlig praksis.

Løsningen på dette problem er tilgengæld ikke, at få EPOs fortolkninger indført hos vores domstole. Derudover vil jeg blot henvise til hvad Jørgen Elgaard Larsen før har skrevet:

http://www.version2.dk/blog/enhedslisten-h...

  • 3
  • 0

Re: Hvad er definitionen på software?

EPO definerer ikke hvad et softwarepatent er. De taler om Computer Implementerede Opfindelser (CII). Derfor vil det være forkert at sige, at EPO definerer, hvad et softwarepatent er.

En udbredt definition af softwarepatenter (den deles f.eks. af Samdata\Hovedstaden og af HK/ITMK) er:

"patenter, som kan krænkes ved at installere software på udstyr"

Udstyr er i denne sammenhæng f.eks. computer, tablet, mobiltelefon, smart-tv, smart-printer, smart-ur, og andet som man kan køre software på.

Jeg vil henvise til at begrundelsen for at EPO ikke taler om softwarepatenter er den upræcise definition af hvad der betegnes som software. Skal software forstås som selve programkoden skrevet i eksempelvis C, Java eller assembler. Eller skal software forstås som det kompilerede program bestående af en række 0’er og 1’er. Eller menes der funktionen i software.

På grund af den upræcise definition af software vælger EPO at bruge betegnelsen Computer-implementerede opfindelser, der ifølge EPO er brug af en computer eller andet apparat, som kan programmeres og hvor en funktion realiseres ved brug af et computerprogram. Dermed prøver EPO at give en entydig definition af opfindelser, hvori der benyttes et computerprogram. Selve computerprogrammet i form af kode som Java, C# etc. er beskyttet af ophavsretsloven. Se mere her: http://www.epo.org/news-issues/issues/soft...

The term "software" is considered to be ambiguous, because it may refer to a program listing written in a programming language to implement an algorithm, but also to binary code loaded in a computer-based apparatus, and it may also encompass the accompanying documentation. So in place of this ambiguous term the concept of a computer-implemented invention has been introduced.

A computer-implemented invention is one which involves the use of a computer, computer network or other programmable apparatus, where one or more features are realised wholly or partly by means of a computer program.

Dermed ser Samdata\Hovedstaden og HK/ITMK definition af softwarepatenter, ”patenter, som kan krænkes ved at installere software på udstyr”, til at være i overenstemmelse med EPO’s.

I Dan Johansen's indlæg får man den misvisende fornemmelse, at en CII kræver speciel hardware (så som vaskemaskine, ABS-bremse eller vindmølle). Det er imidlertid ingenlunde tilfældet.

Jeg vil gerne her indrømme, at det jeg tænkte på med specielt konfigureret processor kun udgør en del af de patenter som kan betegnes som CII og at der også er andre slags CII som nævnt i DI/DE notits til L22. bilag 3.

  • 1
  • 1

På grund af den upræcise definition af software vælger EPO at bruge betegnelsen Computer-implementerede opfindelser, der ifølge EPO er brug af en computer eller andet apparat, som kan programmeres og hvor en funktion realiseres ved brug af et computerprogram.

Det vil de fleste mennesker kalde "software" (program der skal køre på en computer).

EPO vil tilsyneladende have os til at tro, at undtagelsen af "software as such" fra patenterbarhed i EPK artikel 52 kun omfatter software der ikke skal køre på en computer?

Om patentet også omfatter den del af software, som er beskyttet af ophavsret, har ikke nogen videre praktisk betydning. Derimod har det stor betydning om man i det hele taget kan patentere software, eller "opfindelser der skal køre på en computer" som nogle vil sige.

  • 2
  • 0

For mig lyder det lidt bagvendt, at man skal beslutte om en domstol, før man overhovedet har sagerne den skal behandle. Det skyldes sikkert uvidenhed, men på en eller anden måde synes jeg at patentudstedelse burde komme før domstolen. Måske det hænger sammen, selvom det ikke er indlysende.

  • 0
  • 2

@Dan

Google søgning i første hit giver en definition af software, som umiddelbart ser ud til at stemme overens med min definition:

"""Software means computer instructions or data. Anything that can be stored electronically is software, in contrast to storage devices and display devices which are called hardware."""

Dvs. både Java og C programmet samt 0 + 1 er software. Funktionaliteten er spændingsfeltet mellem software og hardware. Hvis funktionaliteten er patenteret, så kan den krænkes ved at køre software på udstyr, og det er den del, som Samdata\Hovedstaden eksplicit fremhæver.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten