Danskerne køber LED-belysning i stor stil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskerne køber LED-belysning i stor stil

Udbredelsen af LED-lys er eksploderet de seneste år, fremgår det af en ny undersøgelse fra Energistyrelsen.

I dag har mere end 6 ud af 10 husstande i Danmark LED-belysning, og 74 pct. har købt LED inden for det seneste år, mens det bare var 13 pct. af befolkningen, der havde købt LED-belysning for to år siden.

Læs også: Dansk arkitekt udvikler ‘vævet’ LED-lys

Energistyrelsen forklarer væksten med lavere priser, bedre kvalitet og skærpede EU-krav, som især siden 2013 har modnet markedet for LED-belysning.

Forbrugerne er samtidig meget tilfredse med kvaliteten, viser undersøgelsen: I dag er 3 ud af 4 husstande tilfredse med kvaliteten af deres LED-belysning.

Læs også: »Ikke én har spurgt til de tekniske risici ved LED-lamper«

Prisen på LED er dog fortsat en udfordring for flere af de husstande, hvor mindre end halvdelen er tilfredse.

Men prisen er langtfra afgørende for forbrugernes købsadfærd, da mindre end hver femte forbruger angiver prisen som årsag til, at de har fravalgt LED-belysning.

Læs også: Ny LED-teknologi er 90 procent billigere

Energistyrelsen har også spurgt forbrugerne om, hvad der er væsentligt for deres valg af lyskilder, og her er det i dag levetiden, besparelsespotentialet og miljøhensyn, hvilket ikke i samme udstrækning var tilfældet i 2010.

Undersøgelsen viser også, at forbrugerne primært køber deres lyskilder i dagligvarebutikker (51 pct.), byggemarkeder (46 pct.), bolig- og møbelhuse (26 pct.) samt special- og lampeforretninger (12 pct.) - og kun i meget ringe grad via internettet.

Læs også: LED-Matrix: Glem bare at blænde ned

Endelig oplyser mange forbrugere, at de især henter information om lyskilder fra byggemarkeder, bolighuse og special- og lampeforretninger.

Derfor vil Energistyrelsen nu intensivere samarbejdet med detailhandlen. For eksempel med undervisningsforløb for butiksmedarbejderne på internettet, med gratis butiksmateriale, der hjælper forbrugeren i købssituationen samt med foredrag for butiksmedarbejdere og indkøbere på kædernes hovedkontorer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De holder ikke meget længere end almindelige gammeldags gløde pærer inden de begynder at blinke og skal udskiftes.
De er af en elendig kvalitet.

Til gengæld er jeg yderst tilfreds med Phillips GU10 MV Dimmable 6W single LEDs som jeg har alle andre steder i huset (20 styk).

De giver et fantastisk lys og har fungeret upåklageligt i 4 år.
De er ikke billige... kostede dengang ca. 250 dkr per styk, og nu koster efterfølgerne ca. 150 dkr per styk, men de er langt langt bedre end de billige IKEA dimser som fejler efter 1.5 år max. og som efter min mening giver et mere ubehageligt lys.

  • 3
  • 5

Det er først inden for de sidste par år at LED pærer er blevet rigtigt gode. Førhen kunne man godt finde nogle gode, men det var et stort lotteri mht. farvekvaliteten og rigtigt mange af de dyre Philips, Osram osv. pærer jeg prøvede i starten var simpelthen for elendige.

Jeg er ret tilfreds med de IKEA LED pærer jeg har købt på det seneste. Jeg synes at de har et ret behageligt lys og jeg har endnu ikke oplevet en eneste af dem dø endnu, og det er vel ca. 2 år siden at jeg købte de første af dem. Til typisk 30-40 kr stykket fejler prisen heller ikke noget, selv om de måske skulle holde knapt så længe som de dyre. Den eneste LED pære jeg endnu har oplevet dø var en temmeligt dyr Sunflux pære med RA >95. Jeg fik dog en ny af forhandleren.

Jeg tror også kvaliteten på IKEAs pærer er blevet bedre. I starten stod CRI angivet som >80, nu står der >90 på de fleste af modellerne, så farvekvaliteten har fået et løft på et tidspunkt. Hvis det er længe siden du har prøvet dem, kunne det være et forsøg værd at prøve dem igen. Philips var som sagt også elendige i starten, men jeg købte et par stykker for et halvt års tid siden og de har nu et noget bedre lys end de havde i starten.

Gå efter lysdiodepærer/lysdiodelamper med et Farvegengivelsesindeks/Ra/CRI på mindst 80


Det tal er desværre ikke helt proportionelt med hvor behageligt lyset føles. Jeg har haft pærer med RA>80 med et elendigt lys og andre med samme specifikation med et meget behageligt lys. Hvorvidt det bunder i at producenten af den dårlige pære så har løjet med specifikationen skal jeg ikke kunne sige, men det er nok heller ikke helt lige meget hvordan spektrummet afviger fra det ideelle, så det er nok svært at beskrive med et enkelt tal.

  • 9
  • 1

som efter min mening giver et mere ubehageligt lys.

Gå efter lysdiodepærer/lysdiodelamper med et farvegengivelsesindeks/Ra/CRI på mindst 80.

Lysdiodepærer skal have højere lumen (lysstrømsenhed) end den glødepære de skal erstatte, fordi lysdiodepærenes lysstrøm falder med brugstiden.

Hvis lysdiodepæren skal erstatte en 60W glødepære (700-750 lumen) skal lysdiodepæren helst have en (ny)lysstrøm på mindst 725*1,41 (141%) lumen, da lysdiodepæren taber lysstrøm over levetiden. Hvis producenten skriver, at lysdiodepæren har en lysstrøm på 1000 lumen, er det kun når den er ny. Når levetiden er gået, er lysstrømmen kun 700 lumen (faldet til 70%) (er ("ny")lumen ikke opgivet så køb den ikke)

Effektbelastningen af en lysdiodepære er typisk ca. 25% af en glødepære med en 1,41 gange (ny)lysstrøm. Lad være med at vælge en lysdiodepære med lavere effekt (for lav (ny)lysstrøm) for at spare elenergi. Er lysstrømmen for lav fx midt i levetiden, kan lysdiodepæren ikke bruges her mere.

Farvetemperaturen bør være 2700-3000 Kelvin (varmhvid) til hjemmebrug - og ca. 4000 Kelvin på arbejdspladser. (er farvetemperaturen ikke opgivet så køb den ikke)

Den opgivne levetid bør være på 15.000 timer eller mere (gerne 25.000 timer). Levetiden er typisk opgivet til, når lysudbyttet er faldet til 70% eller pæren fejler (er levetiden ikke opgivet så køb den ikke)

En meget vigtig miljøfaktor er lysdiodepærens arbejdstemperatur - den skal være så lav som muligt - og i overensstemmelse med lysdiodepærens/producentens krav. Hvis lysdiode-chippen(e) i lysdiodepærene kører ved for høj temperatur sænkes levetiden meget drastisk (se pdf-side 22/papirside 21). Der skal være fri termik luftpassage under og over lysdiodepæren ved drift.

Pakkes lysdiodepærer fx ind i lukkede indendørs armaturer (uden luftcirkulation) falder deres levetid meget drastisk (medmindre producenten udtrykkeligt skriver at de kan tåle det).

-

Når man stiller ovenstående krav til lysdiodepærer, er udvalget i dag (2016) faktisk ikke særligt stort - og man skal se sig godt for ikke at snyde sig selv.

Det er meget lettere at købe "gammeldags" lysstofrør med armaturer eller halogenpærer, som opfylder ovenstående krav.

Det er faktisk også relativt svært at finde kompaktlysstofrør, som opfylder ovenstående krav.

  • 5
  • 1

Nogle 12V LED lamper til indbygning i loftet har en stor startstrøm som ikke alle transformatorer er glade for. Først ødelagde jeg selv en og så ødelagde elektrikeren også en indtil vi skiftede til andre lamper.....

  • 0
  • 2

Nogle 12V LED lamper til indbygning i loftet har en stor startstrøm som ikke alle transformatorer er glade for. Først ødelagde jeg selv en og så ødelagde elektrikeren også en indtil vi skiftede til andre lamper.....

Hej Carsten

Det er "lige omvendt".

Halogenpærer har en koldstartstrøm på ca. 10 gange driftstrømmen - det har lysdiodepærer ikke, såvidt jeg ved.

Husk vi skriver om 12V - (ikke de rå lysdioder/lysdiodemoduler).

Hvis 12V lysdiodepærer ikke trækker nok strøm, slukker "transformatoren" eller pærene blinker (SMPS switch-mode strømforsyningen).

Eksempel:

Lav-det-selv.dk: LED-stifter og og LED pærer på eksisterende transformatorer?:
Citat: "...
Jeg har en elektronisk transformer, den kræver et vist forbrug for at virke, der er tilsluttet 6 stk 10 w halogen, hvis der er sprungen 2 af dem, stå resten og blinker så mærkeligt.
Om det gælder alle elektroniske transformere ved jeg ikke?
...
Det der er skrevet her i tråden er ikke helt rigtigt.

Hvis du har en "gammeldags" jernkernetransformer har du IKKE problemer med at skifte dine pære ud til LED.
...
for nogle år siden pludselig "moderne" med de nye små elektroniske transformerer. [SMPS!]
...
De fungere fint med alm. spot/pære men nogle af dem er så dårlige i opbygningen at de ikke har en konstant spænding på 12v udgangen hvis der ikke er en høj belastning (nogle af dem har slet ikke en stabil spænding overhovedte)
...
Der findes elektroniske transformatorer som sagtens kan drive LED lys, men disse er så af god kvalitet.
..."

  • 2
  • 0

Jeg kan varmt anbefale Sunflux filament LED pærer - god lyskvalitet og præcis samme fysisk format som de gamle glødepærer.

125,- stk. inklusive levering!
http://www.ledlys.dk/s/led-paerer-e27-3/st... (den øverste på siden)

Findes også i E14 og andre formater...
Men køb ikke med flere "erstatter x watt" end den pære der skal erstattes - jeg synes selv at "erstatter 54 watt" rigeligt erstatter en 60 watt glødepære.

(Og nej - jeg har intet med producent eller forhandleren at gøre!)

/ Anders

  • 1
  • 0

Statistikken vil blive helt ødelagt til næste år, med mindre de spørger om man så har købt andre pære inden for et år, hvis man ikke har købt nye LED...

Jeg har skiftet resten i år, men har ikke skiftet nogen af dem jeg købte sidste år...

  • 3
  • 0

Glenn; Hvis du har ret, så skulle transformatoren kun lukke ned ie. ikke forsyne lamperne, den burde ikke "brænde af" som var tilfældet, både for mig og for den elektriker, som jeg måtte hyre. Jeg kan ikke finde en bedre forklaring end at det må være en startstrøm, der overbelaster transformatoren, så den går i stykker.

  • 0
  • 1

Statistikken vil blive helt ødelagt til næste år, med mindre de spørger om man så har købt andre pære inden for et år, hvis man ikke har købt nye LED...

Jeg har skiftet resten i år, men har ikke skiftet nogen af dem jeg købte sidste år...

Det bliver meget interessant om lysdiodepærer faktisk holder så længe; 15.000-25.000 timer svarer ca. til 15-25 år.

Elektrolytkondensatorer, som typisk også sidder i lysdiodepærer, tørrer typisk ud efter ca. 5-10 år (hurtigere ved højere omgivelsestemperaturer).

Når elektrolytkondensatorer tørrer ud stiger den indre modstand - og så virker de ikke mere i kredsløbet (pæren).

  • 4
  • 0

Og det tror jeg netop er IKEA pærernes problem. De bliver forholdsvist varme, hvilket accellererer udtørringen.

Jeg har 9 stk IKEA LED bulbs (3x 3 per lampested i en pæn stor loftslampe, hvor der er mulighed for luftcirculation omkring pærerne).

Først stod 1 pære af for mere end et år siden.
Og nu, indenfor den seneste måned er 3 pærer begyndt at blinke kraftigt. Jeg er slet ikke i tvivl om at de resterende 5 pærer går indenfor de næste få måneder.

IKEA pærer bliver temmelig varme og er noget hø :)

  • 0
  • 0

De holder ikke meget længere end almindelige gammeldags gløde pærer inden de begynder at blinke og skal udskiftes.
De er af en elendig kvalitet.

Jeg har 6 stk i badeværelset, 3 stk i kontoret, 3 stk i gangen, 6 stk i soveværelset og 12 stk i stuen/køkkenet - og kun haft én død i løbet af de 2 år jeg har haft dem. Det synes jeg da er ret godt klaret, specielt prisen taget i betragtning.

Og den der gik i stykker fik jeg blot byttet til en ny.

  • 0
  • 1

Ja, det er et problem at de holder så længe at udviklingen løber fra dem.
Jeg har efterhånden en pæn samling 1. generations-LED-pærer, der lyser fint, men som er blevet erstattet af nogle, der lyser bedre. For slet ikke at tale om den meget righoldige samling af "sparepærer" der heller intet fejler, men som er blevet erstattet af LED. (Hovedsagelig fra Ikea. Kun en død i øvrigt.)
Det var meget nemmere den gang pærer bare brændte ud eller blev sorte...

  • 4
  • 0

Glenn; Hvis du har ret, så skulle transformatoren kun lukke ned ie. ikke forsyne lamperne, den burde ikke "brænde af" som var tilfældet, både for mig og for den elektriker, som jeg måtte hyre. Jeg kan ikke finde en bedre forklaring end at det må være en startstrøm, der overbelaster transformatoren, så den går i stykker.

Hej Carsten

Jeg gætter på at transformatoren er en "elektronisk transformator"?

I alle tilfælde har den elektroniske transformator været af dårlig kvalitet.

Hvis man ser sig lidt for, kan man købe langtidsholdbare godkendte elektroniske transformator med alle mulige overbelastningssikringer - fx:

mouser.dk: Fx Recom Power

datablad:
Citat: "...
Power Factor Correction >0.92
...
Isolation Voltage 3kVAC / 1 minute
Operating Temperature Range Ambient Temperature -20°C to +50°C
(free air convection) Case Temperature 75°C max.
Humidity 85% RH max.
...
MTBF MIL STD 217F 30.000 hours
Design Lifetime 70.000 hours max.
EMC Standards EN55015 FCC18A
...
UL8750, cUL8750
EN61347-2-13:2006 EN61347-1:2008 J61347-1(H20), J61347-2-13(H21), J55015(H20)
...
Short Circuit Protection Current Limit, Automatic Restart
Overload Protection Full Load 110~160%
Overtemperature Protection Tj=110°C Automatic Restart
..."

  • 1
  • 1

Og det tror jeg netop er IKEA pærernes problem. De bliver forholdsvist varme, hvilket accellererer udtørringen.

Det var også min første tanke, så jeg skilte et par LED-pærer ad. Kondensatorerne de bruger er AiSHi 125ºC og 130ºC. Her er et par billeder (undskylder den dårlige kvalitet):

http://peecee.dk/uploads/062016/11.jpg
http://peecee.dk/uploads/062016/2.jpg
http://peecee.dk/uploads/062016/3.jpg
http://peecee.dk/uploads/062016/4.jpg
http://peecee.dk/uploads/062016/5.jpg
http://peecee.dk/uploads/062016/6.jpg
http://peecee.dk/uploads/062016/7.jpg

Det mest bekymrende er den store effekmodstand der sidder lige ved siden af den ene kondensator. Men den ser ud til at have en levetid på 10.000 timer ved 105ºC.

  • 4
  • 0

Jeg begik den "fejl" at købe en 16W LED loftslampe i jem og fix (dem i de røde papkasser) til bryggerset. Den lyser nemlig alt for kraftigt til de 16 m2, hvor den skal bruges. Man bliver simpelthen badet i lys.

Det er en rigtig god lampe, og så koster den 100 kr, men man skal lige være klar på, at man sagtens kan nøjes med en 12W til at lyse 16 m2 op, og lysdækningen er næsten lige så god som et dyrere lysstofrørsarmatur.

Jeg aner dog ikke noget om holdbarheden.

  • 3
  • 0

Det her gælder nok også lysdiodepærer:

27. feb 2015, ing.dk: Lyn kan ødelægge tusinder af nye LED-gadelamper:
Citat: "...
Den 10. oktober 2014 gik Esbjerg i sort. Et kraftigt tordenvejr trak i løbet af natten ind over havnebyen, og lynene hamrede ned. Inden fo få timer smadredes 400-500 spritnye LED-gadelamper.

Mørklægningen af byens gader afslørede et stort problem med LED-teknologien: De titusindvis af LED-gadelamper, som kommuner over hele landet har sat op de senere år, er ikke tilstrækkeligt sikret mod lyn og andre typer overspænding i nettet.
...
»Risikoen for, at armaturet dør, før lyskilden er brændt ud, er meget, meget stor,« påpeger han.
..."

  • 0
  • 0

Jeg er ikke i tvivl om at man kan finde strømforsyninger, der virker. Det handlede mere om at man skal lede efter dem og at LEDs har en startstrøm, hvilket jeg ikke var klar over kunne være et problem.

  • 0
  • 0

Hej Glenn

Der findes da masser af lyskilder der overholder dine krav, og som endda også opgiver Ra værdien på æsken, og som du kan finde flicker index beskrevet tillige, så det er bare med at kigge sig for...

Mvh. Mike
SunFlux

  • 0
  • 0

Hvor lang tid siden er det, at du købte LED pærer derude? Jeg havde nemlig også dårlige erfaringer med deres pærer for et års tid siden, men den nyeste pærer jeg har købt derude http://www.ikea.com/dk/da/catalog/categori... ) fungerer indtil videre godt og har et flot lys. Jeg har dog også gode erfaringer med Philips, som du også nævner. Kan i øvrigt fremhæve de her to artikler, hvis man vil vide mere om emnet: http://sparenergi.dk/forbruger/el/belysning og http://www.batteribyen.dk/led-belysning-in...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten