Danskerne har fået smag for private batterilagre

Om tilbagebetalingstiden er 12 eller 14 år gør ikke den store forskel, når danske kunder beslutter sig for at investere i et batterilager til deres solcelleprojekt. Det fortæller salgschef Rasmus Andersen fra Viva Energi.

Her har man siden 2014 tilbudt kunderne at tilføje deres solcellepanel et sæt batterier, således at den el, der ikke lige kan forbruges i timen, kan gemmes til senere:

Et anlæg fra Viva Energi med inverteren øverst og lithium-batteriet nederst. Illustration: Viva Energi

Læs også: Solcellebatterier er stadig for dyre

»Vi regner altid på to tilbud til vores kunder: ét uden og ét med batterilager. Tilbagebetalingstiden er normalt den samme, men generelt er forretningen bedre med batterilager. For mange er det helt klart et incitament at bruge strømmen selv i stedet for at forære det til elværket,« siger han

I en rapport, som Teknologisk Institut og batteri-virksomheden Lithium-Balance netop har færdiggjort, konkluderes det ellers, at batterianlæg i kombination med solceller hos private stadig er for dyrt. Lige nu ligger prisen for en kWh lagret i egne batterier på cirka to kroner, og det er ikke nok til at få økonomi i et anlæg.

Men det ser ikke ud til at bekymre Viva Energis kunder.

Hellere lithium end GEL

Anlæggene, som Viva Energi sælger, består typisk af et solcellepanel på 6 kWp og et batterilager på 5 kWh af lithium-typen eller et på 9,6 kWh af GEL-typen. Med lithium-typen kan 80 procent af kapaciteten udnyttes, mens det for GEL-typen kun er omkring 50 procent. Lithium er lidt dyrere end GEL, men fylder fem gange mindre og holder længere:

»Hvis du alligevel skal investere 100.000 kroner i et anlæg, så vil det måske koste 115.000 med lithium. Derfor oplever vi da også, at mange gerne vil betaler lidt ekstra for at få lithium-batterier,« siger Rasmus Andersen.

Læs også: Batteri skal hjælpe elnettet i ny københavnsk bydel

I de økonomiske beregninger, som Viva Energi udfører for kunderne, er det forudsat, at inverteren skal skiftes efter 15 år, og at batterierne (hvis det er lithium af typen LiFePO4), skiftes efter 20 år. Tilbagebetalingstiden ligger på mellem 10 og 14 år og forretningen på 6-8 procent. Men Rasmus Andersen har da også haft kunder, hvor tilbagebetalingstiden var 18 år og forrentning på bare 4 procent.

Over halvdelen af de solcelle-anlæg, Viva Energi sælger, er med batterilager, og siden 2014 er det blevet til omkring 1.000 batterianlæg. Og interessen fortsætter med at stige, fortæller Rasmus Andersen:

»Hvis forskellen på prisen med og uden batterier er lille, så er der en tendens til at kunderne vælger batteriløsningen. Og hvis elprisen stiger, bliver det jo bare endnu bedre,« siger Rasmus Andersen.

Læs også: Salget af batterilagre stiger voldsomt i USA

Viva Energi har selv udviklet styringsalgoritmen til solcelleanlægget. Inverter og anden hardware produceres af en underleverandør.

Andre leverandører, som Viasol og Riskov Teknik & Solar, sælger lignende løsninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er noget lunt og rart ved tanken om selvforsyning. I et samfund er det ikke så tit den bedste løsning.

Hvis ikke strømprisen var bestemt af afgifter, så ville alle kunne se at oplagring er en dårlig løsning i forhold til at bruge strømmen med det samme.

Om vinteren og ved skydække i længere tid vil selvforsynernes batterier alligevel løbe tør og de vil forvente at kunne trække strømmen fra nettet.

Derfor skal elværker, import-ledningsnet mm. have samme størrelse som nu og intet er sparet.

  • 14
  • 5

Om vinteren og ved skydække i længere tid vil selvforsynernes batterier alligevel løbe tør og de vil forvente at kunne trække strømmen fra nettet.

Derfor skal elværker, import-ledningsnet mm. have samme størrelse som nu og intet er sparet.

Ikke korrekt. Ved en passende styring, vil man kunne lave ledningsnet etc. så det blot kan supportere middeleffekten og ikke peakeffekten, så det giver stadig god mening.

  • 21
  • 1

Om vinteren og ved skydække i længere tid vil selvforsynernes batterier alligevel løbe tør og de vil forvente at kunne trække strømmen fra nettet

Det er nemt at bygge et hybridsystem ved at tilføje en dieselgenerator som du tanker med co2 neutral koldpresset rapsolie. Hvis batteriet hjælper til ved spidsbelastning kan du nøjes med en 1 til 2 kW generator.

Det kunne være det billigste også for samfundet til (sommer)huse som ligger afsides og hvor vi idag bruger uforholdsmæssigt meget på at opretholde forsyning.

  • 15
  • 0

Kan man bryde den 6 kWp begrænsning der er for private

hvis man søger for at have stort nok batteri, så man derved ikke kommer til at sælge af sin strøm?

  • 1
  • 0

Ikke korrekt. Ved en passende styring, vil man kunne lave ledningsnet etc. så det blot kan supportere middeleffekten og ikke peakeffekten, så det giver stadig god mening.

Har man regnet på besparelse på forsyningsnet til f.eks en udstykning med 100 parcelhuse, der alle har batteri og vekselretter? Hvis peak effekt er nede i størrelseordenen 2-3 kW og der kun leveres én fase i stikledningen burde der kunne spares en del på forsyningsnettet. Ved evt. at hæve spændingen, kunne man endvidere bruge tyndere kabler.

  • 1
  • 0

Mon ikke det i snar fremtid bliver til at man bruger superkapacitorer til hjem. Pt. er en af deres største ulemper at de fylder for meget til Elbiler, men hjemme er der typisk plads. Deres pris er højere en lithium MEN de forventes at holde langt længere og de forventes at komme ned på 150 US$ per KWH. Og så skal man ikke nøjes med at bruge 50% og de kan absorbere opladningen næsten totalt, og ikke som Lithium skulle lades langsomt. Se for eksempel: http://cleantechnica.com/2011/05/11/cheape...

  • 1
  • 0

Den artikel overbeviser mig ikke om at prisen på superkapacitorer er faldet nok til at være konkurrencedygtige overfor batterier. Prisen på Litium-ion batterier falder hele tiden. Så vidt jeg kan se, koster sådanne batterier omkring $200/kWh og $300/kWh monteret i en pakning med al den elektronik og køling, der indgår i en batteripakke til en elbil. Den pris ser det ikke ud til at superkapacitorerne kan matche.

Hvis jeg skulle nævne en fordel ved superkapacitorerne skulle det nærmere være, at de kan aflades hurtigt. Lad os antage, at du har et solcelleanlæg med batteri, og netstrømmen forsvinder. Så vil du stadig gerne kunne lave mad eller koge vand til en kop te. De batteripakker, der er på markedet i dag, kan kun yde et par kW, og så kommer du i problemer, hvis du starter elkedlen eller induktionskogepladen.

  • 0
  • 0

Man kan vel også bruge systemet til at lade når strømmen er billigst (om natten) i perioder med ingen/lidt sol.

  • 0
  • 0

Det virker som om at det der skal til for at lave lidt mindre fancy men virkende superkapacitors er meget billige materialer.

Se for eksempel her http://diygadgets.co.za/diy-supercapacitor... hvor let og billigt det er at lave sin egen superkapacitor, men indrømmet, jeg kan ikke kalkylen på hvad det ville koste at lave et pack med en kapacitet der passer til et hjem med solpaneler. Og så skal man vist kompensere for at cellerne typisk ikke er præcis samme kapacitet. Men burde det ikke være muligt at lave et "backyard hack" selv?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten