Danskerne flokkes igen om bredbåndsmillioner, der ikke rækker

Illustration: TDC

Mens politikerne diskuterer om statstilskud overhovedet er en god idé på bredbåndsmarkedet, søger 146 grupper af danskere om tilskud til at forbedre deres langsomme bredbåndsforbindelser.

Det viser en oversigt over årets ansøgere, som Energistyrelsen har offentliggjort efter borgernes deadline for at annoncere, at deres projekter er nået. Nu kan bredbåndsselskaber byde ind på de 146 projekter, og borgerne skal vælge en udbyder og sende den endelige ansøgning til Energistyrelsen.

Læs også: Landdistrikter til hovedstaden: Hold fingrene fra vores bredbåndsstøtte

Illustration: Nanna Skytte

Allerede nu står det dog klart, at de 40 mio. kr. i puljen næppe vil række til at støtte alle de 146 bredbåndsprojekter. Sidste år rakte en dobbelt så stor pulje til at dække 31 projekter med alt mellem 4.000 og 44.000 kroner per adresse. Hvis man antager, at årets projekter kommer til at have cirka samme pris, vil omkring hvert tiende projekt få tilskud i år.

Det er endnu uvist, hvor mange penge de 146 projekter vil søge om. Sidste år søgte de 176 ansøgere til årets pulje om i alt ca. 300 mio. kr. i tilskud.

Læs også: Minister vil holde bredbåndsmillioner ude af København

Bredbåndspuljen er en forsøgsordning, der løber i fire år. Sidste år blev der uddelt 80 mio kr., mens der hvert af de følgende år uddeles 40 mio. Efter samtlige 200 mio kr. er uddelt, forventer ministeriet, at tilskuddet har medført forbedret bredbånd til mellem 4.000 og 25.000 borgere.

Når Energistyrelsen i slutningen af september skal tage stilling til ansøgerfeltet, sker det ud fra fem objektive kriterier, hvor der blandt andet bliver lagt vægt på antallet af deltagere i projektet, hvor meget hver husstand er villige til at betale selv og hvor stor en del af ansøgerne, der har en særligt dårlig forbindelse på under 5 Mbps downloadhastighed og 1 Mbps uploadhastighed.

Læs også: 80 millioner kroner til bredbånd kan slet ikke dække alle ansøgere

Alle, der i dag ikke har adgang til hastigheder over 10 Mbps download og 2 Mbps upload, kan deltage i et projekt, der søger om tilskud fra bredbåndspuljen.

Puljen skal være med til at sikre dem mindst 100/30 Mbps senest i 2020. Det er stadig regeringens ambition, at alle danskere skal have adgang til internet af den hastighed senest i 2020. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har dog medgivet, at det ikke nødvendigvis er en realistisk ambition.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sådan som pointmodellen er skruet sammen, så er et projekt i landzone nød til at have mindst 100 deltager og 100% tilslutninge. Alle skal have den ringeste type net(Rød), for at få point nok.

Det betyder, at hvis en borger på vejen, ikke vil være med, så er man nød til at vælge resten af den vej fra.

I vores projekt(#108), har vi ca valgt 70 fra, som ønskede at være med, men hvor der var huse i mellem, som ikke ønskede at deltage.

Det er ikke en sjov situation at stå i.

Det er også vær, at bemærke ,at der kun er halvt så mange annoncerede projekter i år som sidste år. På djurs er vi gået fra 65 til 10 og det er ikke fordi, de alle har fået godt net. De har bare midste troen på at bredbaandspulje kan hjælpe dem.

/vivilhaveinternet.dk

  • 2
  • 0

Har man ændret ansøgningsreglerne?

Sidste år, indgik de relevante parceller, der var i et område, hvor der ikke kunne opnås den nedre grænse for internet med nogen som helst eksisterende leverandør! ALLE husstande indgik naturligvis i det antal der kunne søges tilskud til der skulle ikke være nogen "tvunget med i baghånd"!

OG Hvis der ikke var 100 deltagere, så indgik det faktiske antal stadig i ansøgningspuljen, blot med et andet point-antal. (Jo flere der ville være med - Jo mere man selv kunne /ville betale - jo flere ansøgere der blev -(max. point ved 100) - jo lavere tilskud man søgte fra puljen: Jo flere point og jo højere sansynlighed havde man hvis nok sidste år for, at kunne få tilskud fra de 80 millioner)

Måske er betingelserne ændret for at kunne opnå tilskud fra de sidste 120 millioner der er afsat i 2017 - 2018 og 2019?

MEN der er altså også sket meget på markedet siden folketinget bevilgede de oprindelige 200 millioner.

Måske er der kommet alternative leverandører på fast trådløst bredbånd, som jo fint kan levere de anbefalede 100Mb/s rigtig mange steder!

Måske er telefonkablerne og udstyret i telefoncentralerne, opgraderet, så området ikke længere er en del af målgruppen der kan søge - en gammel telefonlinje kan opgraderes voldsomt...

Måske har nogle af de tidligere husstande der gerne ville deltage med en egenbetaling, pludselig fået en anden (og billigere) løsning fra en mobiltelefon der kan levere en god 4G forbindelse til husstanden?

Måske er kortet med adresser uden muligheder for tilstrækkelig båndbredde blot blevet opdateret - der var mange fejl sidst jeg kikkede!

Der er faktisk (ifølge ministeriets seneste rapport) kun 10% af alle danske husstande og sommerhuse, der ikke mindst kan få 30Mb/s og der er reelt endnu færre, der fint kan købe adgang til tilstrækkelig båndbredde, hvis de monterer en udvendig antenne - en løsning som mange af os allerede må bruge for at se TV i fritidshuse og i campingvognen hvis vi bor i skoven eller i "skyggen" af en bakke eller en klit i et ellers dejligt hus, som vi selv har valgt, at bo i!

/karsten

  • 1
  • 0

Ufatteligt at man skal give skattepenge til teleselskaber der har milliarder i egenkapital og sagtens kunne etablere net uden støtte.

Sidste år modtog TDC 60 millioner ud af 80 millioner. 15 millioner gik til elselskaber der også har milliarder i egenkapital. Bagefter gik de fleste ud med deres egne puljer = de kan jo godt betale selv....

Bredbåndspuljen har givet de få der har fået, ekstremt dyrt bredbånd, dårligere konkurrence og konkurrenceforvridende støtte....

SUK!

Danskerne kan sagtens få bredbånd, hvis de gå sammen om det. I Guldborgsund Kommune blev der ikke ansøgt om en krone sidste år og det gør der nok heller ikke i år. Hvorfor ? Fordi Kommunen er en aktiv medspiller, og ikke som i de fleste andre kommuner modspiller....

Jeg oplever at det er det offentlige der er den absolut største forhindring for at rulle hurtigt bredbånd ud til danskerne..... De burde være dem der gjorde det muligt.... Se f.eks. sagen fra Ringkøbing-Skjern. Har de fået bedre bredbånd med den kommunale indblanding. Nej, alle holder sig væk og vil ikke investere en krone i den kommune....

SUK!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten