Det er jo per definition H2O - og ikke andet.

Det er selvfølgelig muligt at fremstille helt rent vand, men det er ikke økonomisk muligt og det vand vil også være ubrugeligt i praksis. Smager meget dårligt og er meget agressivt over for metaller.

Når det faktum så er på plads, er næste spørgsmål: Hvor meget og af hvilke stoffer må vandet indeholde?

I og med vores analysemetoder er blevet ekstremt meget bedre over de seneste årtier, er det muligt at detektere meget små mængder af kemikalier. Så vidt jeg husker, er grænseværdien summeret for alle PFAS'er nu nede på 2 nanogram/liter - hvor almindelig grænseværdi for blot 20 år siden lå på 1 mikrogram/liter.

Yderligere er vi også begyndt at analysere for mange flere stoffer - og surprise: Jo mere vi leder, jo mere finder vi.

Husk stadig: Det vand der kommer ud af din vandhane er mange gange bedre end det bedste flaskevand, du kan købe i supermarkedet - og spild ikke dine penge på et BWT-anlæg (med mindre du har en tvivlsom egen boring - eller som afkalkning). Kulfiltrering af vandværksvand vil f.eks. i næsten alle tilfælde medføre forringet kvalitet af vandet.

Det vi skulle have gjort (og fortsat bør fokusere på) er selvfølgelig at forhindre, at kemikalier når vores grundvand - meget mere kontrol med miljøfremmede stoffer - kigge på godkendelser - analysere nedbrydningsprodukter o.s.v. Etablere grundvandsområder med ekstra fokus mulighed for nedsivning.

Desværre kommer vi til at leve med fortidens synder i mange år endnu, men jeg mener ikke, vi blot skal kaste håndklædet og acceptere, at vi ikke kan vende tilbage til dogmet om rent grundvand, hvis vi tager os sammen.

Men lige nu popper der godt nok mange nye sager op - og jeg tror ikke, vi kommer uden om en periode, hvor rensning vil være den eneste løsning for nogen forsyningsselskaber - men husk: Forsyningsselskaberne leverer rent drikkevand til dig - forstået på den måde, at det overholder alle gældende krav - vel og mærke krav, der løbende bliver skærpet voldsomt.

Til Henrik ovenfor:

Ozon er en meget problematisk rensemetode. Det fjerner jo ikke stofferne, men omdanner/nedbryder dem. I tilfældet DMS (som er et af de stoffer man kigger på lige nu - og som for øvrigt er ret ugiftigt) vil behandling med Ozon medføre dannelse af kræftfremkaldende stoffer - som man så skal rense for på en anden måde bagefter.

UV bruges allerede i stor stil på "gammelt" vand- dvs vand, der har været så længe i systemet (rør og rentvandstanke), at der er mulighed for dannelse af bakterier.

Jeg vil gerne betale ekstra for eksempelvis sænkning af vandets hårdhedsgrad:

• Mindre energi til at gøre rent og producere rengøringsmidler, da der skal afkalkes mindre og sjældnere
• Mindre CO2-udledning til rengøring, opvarmning af vand, mv.
• Der skal anvendes mindre sæbe, afspændingsmiddel, mv. til opvask, tøjvask, vaskemaskiner, o.lign.
• Maden smager bedre/kraftigere grundet det mindre kalkindhold

Jeg går derudover også ind for "avancerede" vandoprensningsformer, fx ozon, UV, osv., som vi ellers er bange for at anvende herhjemme.