Danskerne ♡ data: Mobiltrafikken fortsætter i vejret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskerne ♡ data: Mobiltrafikken fortsætter i vejret

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Vi elsker internettet og det ses tydeligt, når man kigger på Energistyrelsens telestatistik for andet halvår 2018, som baserer sig på tal indsamlet sammen med teleselskaberne.

Her kan man læse, at datatrafikken fra alle fastnet-bredbåndsabonnementer er steget 17,7 procent fra 2.521.000 TB i andet halvår 2017 til 2.968.000 TB i andet halvår 2018.

Selvom den mobile datatrafik stiger procentvis mere end fastnettrafikken og er vokset med 41,5 procent fra andet halvår 2017 til andet halvår 2018, så er den absolutte datatrafik stadig omkring 25 gange mindre end på fastnet.

I andet halvår 2018 blev der i alt up- og downloadet 382.000 TB på de danske mobilnetværk. Det svarer til, at hvert mobile bredbåndsabonnement til mobiltelefoner, tablets og bærbare pc’er i gennemsnit up- og downloader 8,4 GB pr. måned i andet halvår 2018 mod 6,2 GB pr. måned i andet halvår 2017.

Læs også: Danskere skruer op for bredbåndet - men få udnytter de hurtigste hastigheder

Mobil datatrafik, 2011-2018. Siden På syv år er mobildatatrafikken 27-doblet. Illustration: Energistyrelsen

Hurtigere fiberforbindelser erstatter kobberkablet

Årsagen til den voksende datatrafik skal findes flere steder. Dels har danskere i dag adgang til hurtigere forbindelser, især på fastnet, hvor fastnet bredbånd med mindst 100 Mbit/s i upload er steget 33,6 procent i løbet af 2018 fra en andel på 13,6 procent til 18,0 procent eller 457.000 abonnementer.

De nye hurtige forbindelser bliver mulige, fordi omkring 100.000 brugere har klippet kobberkablet og er sprunget over på andre bredbåndsforbindelser, hvor det navnlig er bredbånd over kabel-tv-nettet og bredbånd over fibernettet, som står for de største fremgange på henholdsvis 4,3 procents stigning og 13,6 procents stigning i abonnementer.

Læs også: Mobil-antenner bliver bedre – men kvaliteten svinger enormt

Mobil og fastnetbredbåndsdatatrafik i alt (sum af up- og download trafik), andet halvår 2017 og andet halvår 2018. Illustration: Energistyrelsen

Det betyder at hver fjerde kablede danske bredbåndsforbindelse er i dag fibernet helt ind i husstanden eller virksomheden, og inden året er omme, har det samlede antal forbindelser passeret 700.000.

»Den største udfordring for fibernet i Danmark er i dag, at det næsten ikke kan udbredes hurtigt nok. Efterspørgslen er stor, hvilket også kan ses af tallene fra Energistyrelsen. Sammenlignet med andre lande i Europa er Danmark et af de bedste steder at investere i at udrulle fibernet. Vi har med et bredt politisk teleforlig fået skabt stabile rammebetingelser, barriererne for udbredelsen mindskes løbende, og den folkelige opbakning er støt stigende. Det er et rigtig godt udgangspunkt at værne om og bygge videre på i fremtiden,« siger Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi, ifølge en pressemeddelelse.

Mens vi sender data frem og tilbage, gider vi ikke snakke lige så meget i telefon. Det samlede antal afgående taleminutter for mobil- og fastnettelefoni, er faldet 7,5 procent fra 7,9 milliarder til 7,3 milliarder minutter i perioden. Fastnetminutterne falder 12,7 procent, mens mobilminutterne falder 6,4 procent.

Læs også: Danmarkskort: Her halter internetforbindelsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Årsagen til den voksende datatrafik skal findes flere steder. Dels har danskere i dag adgang til hurtigere forbindelser, især på fastnet"

Det er altså ikke den hurtigere forbindelse, som får datatrafikken til at vokse. Når vi opgraderer kunder fra langsom til hurtig forbindelse, så stiger den samlede mængde trafik hos kunden ikke. Deres forbrug er uændret.

Det er generel mere brug af digitale tjenester, blandt alle danskere, unge, som gamle, der får datatrafikken til at stige. Folk bruger nettet til mere.

Fordi man har en 1 Gbit/s forbindelse, bruger man ikke mere data end dem der har en 20 Mbit/s.
Gennemsnitligt forbrug jævnet ud over døgnet er 1-3 Mbit/s.

Fun fact:
Selvom jeg som udbyder helst vil sælge den allerhurtigste (og dyreste) forbindelse, så kan vi ikke konstatere generelt behov for mere end 50-60 Mbit/s. Der er simpelthen ikke tjenester i den modsatte ende af forbindelsen, der kan levere hurtigere (eller har behov for det).
Generelt tror folk fejlagtigt at hvis man f.eks. streamer, så har man brug for en hurtigere forbindelse. Det er forkert. Men fakta er at du kan have en hel del 4K streams kørende på en 100 Mbit/s forbindelse. Nok til en stor familie.

  • 5
  • 0

Det er altså ikke den hurtigere forbindelse, som får datatrafikken til at vokse. Når vi opgraderer kunder fra langsom til hurtig forbindelse, så stiger den samlede mængde trafik hos kunden ikke. Deres forbrug er uændret.

Det er ret interessant. De fleste streaming tjenester som f.eks. YouTube og Netflix indretter ellers deres båndbredde efter kundens båndbredde. Så med mindre kunderne gør noget aktivt, eller ikke streamer, så ville man forvente en stigning.

Så der må være en anden forklaring: Enten at opgraderingen sker fra en båndbredde som allerede tillader streaming ved maksimal hastighed, eller at opgraderingen ikke er tilstrækkelig til at flytte hastighedsklassen for tjenesten. En tredje mulighed er, at der ikke er båndbredde nok i det bagvedliggende net, hvorved kundens access hastighed ikke udløser en ændring i streaming tjenesten.

Hvis kundens forbrug ikke stiger har han vel ikke fået så meget ud af at opgradere, så hvorfor gør han det så?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten